Baaring Gymnastikforening 100 år

SB 2013 Nr. 3

Af Else Hansen, f. Larsen. Skoleleder for Fjelsted Harndrup skole.

I protokollen fra 1980´erne fremgår det, at §2 står med nøjagtig denne ordlyd efter vedtægtsændringer i 1985. Jeg forestiller mig, at ordlyden i §2 er formuleret helt tilbage fra foreningens oprettelse. I dag ville man nok benytte et andet ordvalg, men meningen og betydningen af §2 er stadig dækkende for foreningens virke. Dermed skriver formålsparagraffen selv historie.

At BGF har en hjemmeside er tegn på, at foreningen formår at forny sig og følge med tiden. Hjemmesiden giver rigtig god information og PR for både medlemmer, lokalbefolkning og andre interesserede. Her er tale om en forening, der trods 100 år på bagen er i fuld gang og stadig betyder meget for livet i Asperup, Båring og omegn.

I Sognebladet nr. 2 årgang 8 fra april 1988 skrev min far, David Larsen, en artikel om Båring Gymnastikforening gennem 75 år. Jeg har fået den ære at følge i hans fodspor og er blevet bedt om at skrive en artikel nu, hvor foreningen fylder 100 år. Min far skrev historien frem til sidst i 1960´erne. Jeg kan supplere med en artikel, der går frem til sidst i 1980´erne.

Tidlig med

Min tvillingsøster Kirsten og jeg blev medlem af BGF i 50- års jubilæumsåret 1963. Vi startede på gymnastikholdet som 5-årige. Vore forældre, Inger og David, var selv begge aktive i Gymnastikforeningen og vores storebror Henrik gik allerede til gymnastik hos far, der var gymnastikleder for drengeholdet. Som 8-årige startede vi med udendørs håndbold på græs og i ungdomsårene også med badminton. Vi har i den grad fået gymnastik, idræt og foreningsliv ind med modermælken.

Håndbold

Det blev håndbold, der blev den vigtigste del af mit virke i BGF. I mange år spillede vi kun håndbold om sommeren på sportspladsen ved Båring Skole. Vi deltog i turneringer og stævner hos naboklubberne Indslev, Brenderup, Rørup, Ejby – Balslev og Husby – Tanderup. Jeg har fundet et avisudklip fra et stævne i Indslev, hvor der stod, at Båring vandt gruppen for dameynglinge i 1974.


Lilleputpiger fra Baaring har 1977 vundet 4. hovedkreds-turneringen og fået en sølvnål i præmie.
1. række: Susanne Rasmussen, Betina Gejl, Dorte Hansen, Dorte Huus, Anja.
2. række: Jytte Sørensen, Birgitte Nielsen, Jette Hansen, Susanne Rasmussen, Heidi Andresen, Else Larsen, træner.
3. række: Jeanette Jørgensen og Helle Hansen.

I starten at 70´erne begyndte vi at spille indendørs. Træningen foregik i Vestfynshallen i Nørre Aaby. Det betød en stor medlemstilgang indenfor håndbold. Der var mange hold, der skulle træne i Vestfynshallen om vinteren, så alle kunne ikke få de gode tider. Sidste hold standsede først træningen kl. 23. Det var sent, men det gik. Spillerne var rigtig gode til at møde op trods tidspunktet!

Vi fortsatte dog på græs i Båring hver sommer. Vi var en flok unge piger, der midt i 70´erne, blev valgt ind i håndboldudvalget. Vi mødtes hver sommer, gjorde klubhuset rent, kridtede banen op og havde nogle hyggelige træningsaftener. Vi fik gang i børnehåndbold, og omkring 1980 var vi oppe på hele 14 hold, der trænede både sommer og vinter.


Dame ynglinge 1974. Bageste række: Anne Mette Nielsen, Anne Dorthe Andersen, Jette Lysbjerg Hansen, Bente Jørgensen og Yvonne Andersen.

Forreste række: Kirsten Larsen, Else Larsen, Rigmor Didriksen og Jonna Madsen.

Klubhus og baner

Klubhuset ved skolen i Båring havde set sine bedste dage. Der var ikke indlagt elektricitet, toiletterne virkede sjældent, men vi kunne heldigvis låne på skolen. For at få varmt bad, skulle vi have gang i gasvandvarmeren. Jeg husker, at der ofte var noget galt med vandhanerne, så vi skulle åbne og lukke for stophanen hver aften, vi var der. Men i bad efter træning og kamp ville vi, og vi tog til takke med de forhold, der var. Der var kun én håndboldbane og en fodboldbane ved skolen. Håndboldbanen var ret ujævn, fodboldbanen var ok.

Der var stor fremgang i medlemstallet både til håndbold og fodbold, så presset på banerne steg, og samtidig var der et ønske om at få bedre omklædningsfaciliteter og klublokaler.

Derfor søgte BGF i 1975 Nørre Aaby kommune om en ny bane og et nyt klubhus. I foråret 1976 svarede kommunen, at de ville se på sagen. Om sommeren inviterede kommunen til et møde, hvor vi blev orienteret om, at klubhus og baner skulle ligge ved skolen; men pludselig i efteråret 1977 kom kommunen med et nyt udspil, nemlig at placere håndboldbaner, fodboldbaner og klubhus ved Kærbyvej i stedet. Anlægget blev lovet klar til 1980. Der blev forsinkelser på det, så banerne først blev tilsået i 1981 og klubhuset bygget i 1982.

9. april 1983 kunne vi holde indvielse af klubhuset med en officiel reception. Det var værd at vente på. Vi havde fået et virkeligt flot klubhus og et rigtig fint anlæg. Der blev oven i købet bevilget et lysanlæg. Der kom gang i klubaftener, der blev holdt større stævner, spillet mange kampe og den traditionelle sportsuge havde fået nye rammer.

 

Den officielle indvielse den 9. april 1983 blev foretaget af borgmester Frederik Larsen, Nr. Aaby. Håndværkerne skænkede en flagstang med tilhørende flag. Mellem 4- og 500 mennesker besøgte den dag klubhuset.
Fra festlighederne ses her fra kommunalbestyrelsen Keld Rasmussen, Torben Knudsen og Jens Sigaard.
Frederik Larsen sidder ved vinduet. Susanne Rasmussen og Lotte Jespersen skimtes i baggrunden.

Sportsuger

Ved jubilæumsfesten i 1963 blev der holdt sportsuge med håndboldkampe og fodboldkampe fra den 17. juni til den 22. juni med afsluttende fest med bal på Båring Skov Badehotel. Den næste sportsuge fandt først sted i 1975. Derefter blev der holdt sportsuge hvert år, i hvert fald til og med 1988, hvor der var 75 års jubilæum i BGF, først på banerne ved skolen, dernæst på banerne ved Kærbyvej. Det var årets højdepunkt. Næsten hele Asperup, Båring og omegn deltog. Der blev spillet fodbold- og håndboldkampe mod hold fra naboklubberne. Der blev lavet gadeturneringer, kampe mod fædre og mødre, et år var der Sct. Hans bål, et andet år trampolinspring. Der blev spillet bankospil, og et år prøvede man at lave børnedyrskue. Ugen sluttede altid med en rigtig god fest med fællesspisning, musik og dans.

Fra 1978 og frem blev der lavet et flot sportsugehæfte, som blev husstandsomdelt. Deri stod foruden programmet en omtale af årets gang for både håndbold, fodbold, badminton og gymnastik.

Juletræ, lagkagegilder og forårsfest

Hvert år blev der arrangeret juletræ i Båring forsamlingshus den 29. december. Det var en fest, børnene så meget frem til. Dog var fremmødet i 1980´erne lidt dalende. Bestyrelsen i BGF var tovholder på arrangementet. Hvert år var vi i forsamlingshuset for at pynte juletræ og gøre klar til festen. Det var altid købmand Vagn Åge Pedersen, der skænkede juletræet og leverede julegodteposerne.

Lagkagegilder for de lidt større børn blev indført i 1977. De blev også afholdt i Båring Forsamlingshus. Forældrene bagte lagkager, som ivrigt blev spist af børnene. Der blev lavet konkurrencer og danset.

Festen for de voksne var Forårsfesten. Den blev altid holdt den første lørdag i april, også i Båring Forsamlingshus. Det var årets fest for Asperup, Båring og omegn. Der var fællesspisning med medbragt smørrebrød, som traditionen var dengang, dernæst musik og dans. Årets sportsmand blev kåret ved den lejlighed. Vinderne af hjemmeturneringen i badminton fik overrakt deres præmier.


Klubhuset på banerne ved Kærbyvej. Foto fra 2007 ved Ole Holm.

 

Gode minder og lærerige år

Jeg har haft rigtig mange gode år som medlem af Båring Gymnastikforening. Jeg flyttede til Gremmeløkke i 1983, men fortsatte som aktiv i BGF indtil 1989.

Udover at jeg har været aktiv indenfor både håndbold, gymnastik og badminton, har jeg haft den glæde at være med i både udvalg og bestyrelse. Jeg blev valgt ind i håndboldudvalget i 1974 og var formand for udvalget indtil 1984. Jeg blev valgt ind i bestyrelsen i 1975 og endte med at være formand for BGF fra oktober 1984 til februar 1986. Det var en meget spændende og lærerig tid, som jeg har mange dejlige minder fra. Det sportslige og det sociale gik hånd i hånd. Den periode har givet mig oplevelser og udfordringer, der har været med til at præge mig som menneske. For mig har formålsparagraffen opfyldt det, den står for.

 

Else Hansen

Til toppen