SB 1988 nr. 2
Ved David Larsen
Skytte- og gymnastikforening
Båring Gymnastikforening blev oprettet i 1913, men allerede i 1886 blev der drevet gymnastik i Båring Øvelseshus, som det blev kaldt dengang. Skytteforeningerne optog nemlig gymnastik som en del af medlemmernes uddannelse.
De lærte bajonetfægtning (et stødvåben fastgjort på gevær). Til øvelsen var der en dup i spidsen på bajonetten for ikke at stikke hinanden, tillige havde de kyrasser på hovedet – en slags hjelm med et fast net foran, så de kunne se og alligevel beskytte øjnene og i det hele taget ansigtet. Der var også skydning. På et tidspunkt blev der lavet skydebaner i Båring Skov, som også bliver brugt i dag.
Formålet med de øvelser for mange år tilbage var at udvikle forsvarsevnen, så de unge både kunne og ville forsvare Danmark. Det blev aktuelt efter krigen i 1864, hvor Danmark led nederlag og tabte Sønderjylland.
Senere blev skydningen og gymnastikken mere et middel til at udvikle unge mennesker til, for det første at gøre dem mere folkeligt bevidste – til at øge sammenholdet og kammeratskabet, og for det andet i det hele at medvirke til at gøre ungdommen til aktive mennesker i vort samfund.
Det kom efterhånden i anden række, om man var de bedste på holdene, selv om der altid vil være en vis kappestrid blandt vore idrætsudøvere, og vel ikke mindst siden vi har fået boldspillet med.
Men når kappestriden ikke tager overhånd, så kan det vel også have sin værdi at lære at vinde og tabe med samme sind.
Omkring 1910 havde man i Båring mulighed for at deltage i »marathonløb«. Der er gemt et gammelt brevkort sendt til kommis Knud Rasmussen, Båring, hvorpå der står: »Første Søndag Kl. 2 afholdes Marathonløb fra Eksportslagteriet i Odense. Løbet gaar ad Rugaard Landevej – 1/2-Delen ud og 1/2-Delen Hjem. Indskud 1 Kr. pr. Deltager. Ærbødigst Jørgen From, Kongensgade 30, Odense.«
I en protokol fra 19. juni 1910 før den rigtige start af Båring Gymnastikforening, står der: »50 Øre for Festtegn til Jørgen i Skoven, 1 Krone til ham som solgte Billetter om Aftenen. Musikken fik 18 Kr. For »telefoneren« i forskellige Klubber: til Føns to Gange = 20 Øre, til Middelfart to Gange = 20 Øre osv. Regning til Middelfart Avis = 2 Kr. 70 Øre. Regning til Venstrebladet = 2 Kr. og 75 Øre«.
Man kan se på det regnskab, at der er sket en udvikling, som ikke er let for ungdommen i dag at forstå, men det er interessant at se, hvordan det har været.
Der er gemt et gammelt avisudklip med gotiske bogstaver fra 1. verdenskrig. Overskriften er : »Fodboldkampen i Asperup«. Der står bl.a., at den unge fodboldklub spillede mod Særslev, hvor de vandt 6 -1. De rutinerede spillere fra Særslev forsømte at spille sammen, hvilket var årsagen til, at Asperupklubben fik en udmærket sejr, selv om de kun havde spillet i et år. Der var hele 300 tilskuere til kampen. Begge klubber samledes efter spillet i haven hos gårdejer P. Nielsens enke i Asperup, hvor de fik noget at spise. Ved 8-tiden om aftenen rullede Særslev klubbens vogne ud af den gæstfrie gård.
Der står bl.a. også, at Asperupklubben tæller 33 voksne spillere og et drengehold på 26 raske drenge.
Selvstændig forening
Gymnasterne skiller sig fra Skytteforeningen i 1913 og danner Båring Gymnastikforening. Den første formand blev købmand Karl Rasmussen.
I årene 1926-27-28 var de unge fra Båring Gymnastikforening sammen med mange andre unge fra hele 4. hovedkreds med til at lave gymnastikpladsen i Båring Skov. Vi har vel nok fra Båring følt os særlig knyttet til den plads, netop fordi den lå i vores område. Der er stadig nogle af de mennesker tilbage, som var med til at lave pladsen i Båring Skov.
I 1928 var gymnastikforeningen med i Skoven med 46 piger og 32 karle, og der blev pigerne betegnet som amtets bedste hold. I 1929 afholdes gymnastikopvisning i Forsamlingshuset med en entré på 50 øre for voksne og 25 øre for børn.
Om aftenen var der bal til 4-mandsorkester, hvor gymnasterne havde gratis adgang og måtte invitere en med imod at betale 1 krone. I 1930 var der 52 piger og 28 karle, og et år var der 260 tilskuere – så vi må nok sige, de ikke havde meget plads til at røre sig på i Forsamlingshuset.
Folkedansere foran Forsamlingshuset I slutningen af 40erne.
Leder Svend Trærup
Altid med
Jeg var ikke født, da Båring Gymnastikforening blev dannet, men jeg har været med til gymnastik som dreng både i Forsamlingshuset og i Båring Skov.
Efter at have været væk fra egnen i nogle år, kom jeg hjem i 1947 og har siden da været mere eller mindre tilknyttet Båring Gymnastikforening. De første mange år som leder af gymnastik, atletik og folkedans – og som bestyrelsesmedlem og formand.
Jeg har ligesom mange andre i årenes løb haft mange dejlige oplevelser i Båring Gymnastikforening.
I de 75 år, der er gået, har der hele tiden været drevet gymnastik. Folkedans har der været til op i tresserne. Der har været spillet fodbold, håndbold og lavet atletik. Badminton kom på et senere tidspunkt.
Et eksempel på antal gymnaster i 1954: Mindste småpiger 22 – mindste drenge 11 – mellemste småpiger 17 – store småpiger 27 – store drenge 15 – karle 18 – piger 18.
Samme år var der til folkedans 40 voksne og 110 børn på 2 hold.
I 1957-58 er der en samlet oversigt over aktive medlemmer af børn og voksne: Gymnastik 139 – folkedans 120 – atletik 16 – håndbold 72 – fodbold 64.
Folkedans på Båring Rankegård 1923. Leder er Karen Rasmussen fra Lundegård.
Spillemand er Sigurd Jørgensen, Asperup
Amatørkomedie
Der har været spillet dilettant, og holdt amatøraftener, hvor mange medlemmer viste deres ukendte evner i f.eks. sang og musik, sketch og meget andet. Det var gode aftener, der styrkede samarbejdet i foreningen.
Dilettantstykkerne var af høj kvalitet. Der blev f.eks. i 1948 spillet »Landmandsliv«. Det blev opført både for børn lørdag eftermiddag og ældre om aftenen, hvor der var fuldt hus og med dans bagefter.
Det skal også nævnes, at der i 1951 blev spillet »En søndag på Amager«. Det er et stykke, der kræver meget; men, som der stod i avisen, blev det gennemført med stor dygtighed. Særlig Lisbeth og Jokum blev fremhævet for deres dejlige sang og lette, legende spil. Men der har været spillet mange andre gode stykker.
Arbejde på amtsplan
I 1956 havde vi amtsdelingsførermøde i Båring Forsamlingshus. Jeg kan se i protokollen, at det var 17 år siden, det havde været holdt i vores gymnastik-forening, så vi blev glade for, at det kom til Båring, selv om det gav noget ekstra arbejde.
Gymnasterne kom fra hele amtet og blev indkvarteret rundt omkring i Båring og Asperup. Der var 60 -70 tilrejsende, så der var mange at fordele hos gæstfrie folk, hvor de sov om natten. Der blev trænet og undervist godt af Carla Ibsen og Peter Mortensen fra Ollerup. Formanden for amtet – Anker Skriver ledede en sangtime, hvor også kvarterværterne var indbudt. De så også på gymnastik, og derefter var der fællesspisning, hvor de kom med mad både til dem selv og til de gymnaster, de havde på kost. Sigurd Bro og Alfred Andersen takkede, fordi mødet var henlagt til Båring.
Der er fra gymnastikforeningen blevet deltaget i kampe og stævner både i Odense Amts Gymnastikforening og i 4. hovedkreds.
Gymnastik og bal i skoven
På pladsen i Båring Skov har vi deltaget med gymnastikhold så længe, der var noget. Men tiderne skifter. – Før i tiden cyklede vi ud i skoven, hvor der var flere cykelstalde. Vi gav et lille beløb, og så var der vagt ved cyklerne hele tiden. Men der blev flere og flere biler. For det første var der ikke plads til parkering, for det andet var der en smal vej igennem skoven, ja, det er ikke blevet bedre i dag. Der var efter vore tiders forhold meget få og dårlige toiletter. Vi prøvede at leje marker til parkering; men der var for langt til pladsen, så det sluttede helt med sommerstævnerne i Båring Skov; men pladsen ligger der stadig og ejes af 4. hovedkreds.
Om sommeren var der også traditioner, bl.a. havde vi næsten altid Nattergalfest den 12. maj. Det foregik i Båring Skov med musik og dans. Det var ikke altid, vi hørte nattergalen; men vi var da selvfølgelig ude at se og høre efter den.
Jeg har skrevet lidt fra årene, der er gået fra før starten af Båring Gymnastikforening og til ca. sidst i tresserne.
Unge piger 1959. Leder Gerda Andersen
Der er taget pluk hist og her. Navne er der ikke nævnt mange af, selv om det kunne være interessant at se, hvor mange der har haft med foreningen at gøre, og dermed har gjort et meget stort arbejde for ungdommen. Men hvor er det mange i årenes løb. Vi er mange, der har gode minder fra alle de år, vi har været med på en eller anden måde; men bare vi har været med til noget, så er det godt.
David Larsen