SB 2012 nr. 3
Af Esben Drejer
Kommer man til Asperup eller Roerslev kirker, bemærker man straks den sirlighed og orden, der hersker på såvel kirkegårdene som i kirkerne. De snorlige rivespor, de velholdte grave og duften af en hvid tornado møder den besøgende. Hvem kan vi takke for det? Se, det vil vi prøve at finde ud af ved at besøge graverhuset i Asperup.
Asbjørn Trædholm
Graverne
Ledende graver Dorte Hansen er 40 år og cand. phil. i kunsthistorie. Efter at have gået ledig et års tid besluttede Dorte at søge gravermedhjælperstillingen ved Fjelsted kirke, da hun og hendes familie på dette tidspunkt boede i Fjelsted. Her var hun nogle år, og da hun syntes godt om arbejdet, søgte hun graverstillingen i Roerslev, da den i 2007 blev ledig efter Jørgen Jørgensen. Da Asperup-Roerslev menighedsråd i sommeren 2011 besluttede at sammenlægge graverstillingerne ved begge kirker under en ledende graver, en graver og en gravermedhjælper, søgte Dorte stillingen som ledende graver og fik den.
Dorte finder arbejdet som graver interessant, da det er varieret og forudsætter, at man kan lidt af hvert. Desuden giver jobbet mulighed for at være helt i pagt med naturen. At opleve dagens gang fra solopgang til solnedgang samt årstidernes skiften er en stadig kilde til glæde ved jobbet. Arbejdet er desuden meget selvstændigt og kræver, at du selv kan disponere din arbejdsdag.
Graver Jens Jørgen Jensen er 64 år og uddannet folkeskolelærer. Han har været lærer bl.a. i Grønland og på Bornholm. Jens Jørgen har samtidig altid været glad for at gå i haven, hvilket enhver kan se i hans og hustruen Paulas store, smukke og velholdte have i Harndrup Holme. Efter en længere sygdomsperiode, der endte med, at han blev afskediget som lærer, blev Jens Jørgen ansat ved Harndrup kirke. De første par år som gravermedhjælper og siden overtog han graverstillingen. I 2009 blev han gravermedhjælper ved Asperup kirke, og i forbindelse med ændringerne af graverstillingerne i 2011 blev han så graver.
Ved kirkerne er desuden ansat gravermedhjælper Asbjørn Trædholm, der er ansat for 9 måneder ad gangen fra marts til grandækningen er slut i december. Asbjørn er 28 år og uddannet planteskolegartner. Han blev hurtigt stedets maskinmand, da han er dygtig til at reparere og vedligeholde maskinparken. I grandækningstiden op til advent har man reserveret et antal timer til ekstra hjælp af Jens Jørgens hustru Paula.
Fælles drift i 2011
Ændringerne af graverstillingerne i 2011 betyder, at det nu er de samme gravere, der er ansat på begge kirkegårde. Det er en stor fordel. Planlægning og fordeling af arbejdet er blevet lettere, større beslutninger er man ikke længere alene om at træffe, og med tiden vil man også kunne deles om maskiner, værktøj og gravtømmer.
En egentlig uddannelse til graver findes ikke, men alle gravere skal gennemgå et 5-ugers kursus, hvor man lærer reglerne for registrering af gravsteder, kirkegårdsvedtægter, fredningsregler, regnskabsføring m.m. Langt det meste ved graverjobbet er learning by doing, som man opnår ved at gå sammen med en erfaren graver. Men vigtigst af alt: man kommer længst med en rolig fremfærd og diplomati. Og selvom vi kun er tre, har vi jo mange under os, som de siger!
Dorte pynter til konfirmation.
Årets gang
Forårsarbejdet på kirkegårdene begynder i slutningen af februar/begyndelsen af marts, afhængig af vejret. Grandækningen bliver fjernet, og gravstederne gøres i stand, så de gravsteder, som kirken skal vedligeholde, er ordnet til påske. Dog kan frosten, som det var tilfældet i 2011, betyde, at man bliver op til en hel måned forsinket. Gravstederne skal helst være tilplantet med stedmoderblomster til påske. Der sættes omkring 2000 stedmoderblomster hvert år på vore kirkegårde.
Når sommer afløser forår, begynder vækstperioden på kirkegården for alvor. Isbegonier afløser stedmoderblomster, ligesom ukrudt skal luges og plæner klippes. Et par gange om ugen går man gravene efter for ukrudt. Vedligeholdelsen foregår med skuffejern og mælkebøttekniv, mens der på gangene og større arealer også benyttes gasbrænder. Alle former for kemiske ukrudtsmidler er officielt forbudt, og graverne ville heller aldrig benytte denne form for ukrudtsbekæmpelse, selvom de måtte. Efter Skt. Hans bliver hækkene klippet med en håndbåren el-klipper, som giver det pæneste resultat. Arbejdet varer 4 – 6 uger. Grandækningen begynder i uge 43, så det er færdigt til 1. søndag i advent. Ved begge kirker er der omkring 250 gravsteder, der skal grandækkes.
Vedligeholdelsen af kirkegårdene og gravstederne består også i at beskære træer og buske på alle gravsteder, ikke blot på legatgravstederne. På legatgravstederne skal visne eller udgåede planter erstattes med nye. Her er det vigtigt at gå lempeligt frem, da der tit er mange følelser involveret. Ofte er det nemlig sådan, at en busk eller et træ er plantet, fordi netop denne beplantning betød noget særligt for afdøde. Graverne yder gerne og ofte rådgivning ved anlæggelse af gravstedet. Det er stedets kirkegårdsvedtægt, der regulerer, hvad der må anbringes på gravstedet. Det er ikke alt, der er tilladt, men at der på en barnegrav anbringes legetøj eller en bamse, finder graverne helt i orden, da det ofte er en kortere periode, hvor familien naturligt nok har dette behov. Men der står faktisk i vedtægterne, at ting af plastic og elektrisk lys ikke må anbringes på gravene.
Lokalt særpræg
Der er forskel på kirkegårdene. På Roerslev kirkegård er der langt flere gamle familiegravsteder end på Asperup. En anden markant forskel er, at Roerslev kirkegård har undergået færre ændringer end Asperup har. På Roerslev kirkegård svinger gangene således mere og beplantningen er også meget mere varieret. En interessant forskel på de to kirkegårde er, at mange gravsten på Roerslev kirkegård bærer enten en salmelinje eller et bibelcitat, mens dette kun i meget begrænset omfang er tilfældet i Asperup. Om det skyldes indflydelse fra vækkelserne eller blot er et modelune, tør ingen af graverne udtale sig om. Ligeledes er det karakteristisk, at gravstenene på Roerslev kirkegård ofte nævner afdødes titel, sådan som det tidligere var udbredt. Den gamle skik ”at strø” ved begravelser og bisættelser holdes også stadig i hævd i Roerslev. Fine små blomsterbuketter på vejen mod kirken er en sidste hilsen fra naboerne.
Roerslev Kirke
Kirkerne
Hovedrengøring foretages mindst et par gange om året og i hvert fald altid op til konfirmation og jul. Udsmykningen af kirkerne tager graverne sig også af, dels fordi det er billigere end at købe dekorationer hos en gartner, dels fordi bl.a. Jens Jørgen i sin have har store mængder af blomster og andet spændende, der kan benyttes som pynt, og som han er villig til at bruge i kirkerne. Det er ofte Jens Jørgens hustru Paula, der har kreeret de smukke blomsterdekorationer til Asperup kirke, ligesom hun også binder kirkernes adventskranse. I Roerslev står Dorte som regel for pyntningen, og hun bruger gerne vilde blomster. Dorte og Eva Jensen, den tidligere kirkeværge, hjælper ofte hinanden, når der skal pyntes til højtider og høst i Roerslev kirke, ligesom Eva også hjælper med hovedrengøring. Ved begravelser/bisættelser og bryllupper kan man selv komme med udsmykningen, lade en gartner levere blomsterne eller bestille hos graverne. Graverne medvirker også ved gudstjenester og kirkelige handlinger og gør kirken klar, sætter salmenumre op, tænder lys, sætter altersagerne frem og ringer med klokkerne.
Asperup Kirke
Kontakten til gravstedsejerne
Forud for en begravelse eller en bisættelse hjælper graverne ofte de pårørende med at finde et ledigt gravsted. For medlemmer af folkekirken er erhvervelse af et gravsted i fredningsperioden og selve den kirkelige handling gratis. Ønsker de efterladte at graven skal vedligeholdes af graverne, kan man indbetale et beløb, der dækker hele fredningsperioden, legatgravsted, eller betale en årlig regning. Såvidt det kan lade sig gøre, sørger graverne for, at den af dem, der har det første møde med de pårørende, også bliver den, der står for at få kisten sat i kapel og står for selve begravelsen. Derfor henvender de pårørende sig ofte til denne graver, når graven skal anlægges. I dag er det hårde fysiske arbejde med at grave en grav overtaget af maskiner, men det hænder i sjældne tilfælde, at den traditionelle øst-vest-placering af kisten og gravens placering i forhold til gangen umuliggør, at maskinen kan komme til, hvorfor graverne selv må igang med det hårde arbejde med spade og skovl. Ved langvarig frost kan det være nødvendigt, inden maskinen kommer, at lægge måtter på gravstedet, så jordvarmen kan tø jorden op.
Efter begravelsen er man meget påpasselig med at observere, om graven synker. Det er naturligt, at en grav synker efter nogle år. Her er det vigtigt at holde øje med gravstederne, så de besøgende ikke skal møde en sunken grav.
For at være sikker på at en kiste eller urne er væk, før der igen foretages en begravelse det pågældende sted, er der fastsat fredningstider for, hvornår gravstedet igen må benyttes, minimum 20 år for kister og 10 år for urner. Når fredningstiden er udløbet for et gravsted, sendes der besked til gravstedsejeren med forespørgsel om fornyelse eller nedlæggelse af gravstedet. Med hensyn til fordelingen mellem bisættelser og jordbegravelser er det i dag helt tydeligt, at bisættelserne udgør langt de fleste. I sognene her udgør bisættelserne ca. 2/3 og begravelserne 1/3.
Nu og da hænder det, at en urne, der er blevet sat ned i fællesgraven, efter de pårørendes ønske skal flyttes til et ordinært gravsted. Det kan lade sig gøre, fordi graveren skal notere, hvor alle urner er sat ned i fællesgraven, og i dag har de pårørende faktisk ret til at få at vide, hvor urnen er sat ned.
Jens Jørgen Jensen på mulvarpejagt.
Tyveri og hærværk
Et stigende problem på mange kirkegårde er tyveri af udsmykning eller ødelæggelse af gravsten. På Asperup kirkegård har der ikke været sådanne problemer i årevis, mens Roerslev de seneste år har oplevet tyverier. Egentligt hærværk har ingen af kirkegårdene oplevet. Eftersom hver grav er et lille stykke privat ejendom, er det også gravstedsejerne selv eller deres forsikringsselskab, der skal betale for reetableringen.
Ringning
Efter krav fra Arbejdstilsynet er ringningen i dag ved begge kirker blevet automatiseret. Dette er der både fordele og ulemper ved, idet glæden ved at kunne starte dagen med at ringe solen op og ved aftenstide at ringe den ned er gået tabt, ligesom det menneskelige element ved en variation i ringningsmønstret forsvinder. Ligeledes føles det lidt sært, at bedeslagene ved begravelser og bisættelser foretages ved tryk på en knap. Den helt åbenbare fordel ved automatiseringen er naturligvis, at man skåner sin hørelse og ikke belaster skuldre og arme.
Esben Drejer