SB 2008 nr. 1
Af Anne Kathrine Nielsen
På min vej gennem byen forbi Lindegaard standser jeg et øjeblik ved den store sten med gårdens navn og de to træskulpturer på hver side af den indkørsel, der år tilbage var en kastanjeallé. På plænen foran stuehuset hopper glade børn i trampolin, og der er også mulighed for en gyngetur. Jeg tænker på de glade børn, som i 30’erne spillede kroket på den samme plæne eller lå og læste en pigebog af Johanne Korch ved det dengang lille magnolietræ. Jeg var et af dem, og min adkomst til at skrive om Lindegaard er et livslangt venskab med Anna Edith og Ellen Vibeke, døtre af Helga og Carl Olsen, som boede der fra 1919 til 1945.
Lindegården set fra Byvejen. På bænken Kirstine Olsen og Rigmor Vesterdal med husets søn Alfred på armen. Til venstre for dem står Wisbech Olsen. De øvrige personer er karle og piger på havearbejde. Foto 1894.
Anna Edith og jeg var sammen næsten daglig, enten på Lindegaard eller i præstegården, hvor forpagterboligen var mit hjem fra 1923 – 1935. Derved oplevede jeg på nærmeste hold både dagligliv og festlige stunder på Lindegaard. Forbindelsen os imellem er stadig intakt, så vore samtaler indledes ofte med: ”Kan du huske —- ? Begge har bidraget med erindringer fra deres barndom her. Desuden har jeg besøgt Marie og Peter Nielsen, Bankejorden 9, der begge tjente på Lindegaard i 30’erne. Også Ellen Christiansen, Byvejen 15, har med samme fortid hjulpet mig at huske.
Gårdhistorie
Da to generationer af familien Olsen har ejet gården fra 1889 til 1963, vil hovedvægten blive lagt på den periode. Men først går vi tilbage, så langt som vi på arkivet har kunnet følge gården, hvilket vil sige til 1664, da Lindegaard var fæstegård med Michel Olsen som fæster og fru Sophie Kaas som ejer. Til 1790 forbliver den fæstegård med forskellige ejere, f.eks. 1745 Holsegaard.
1790 nævnes Niels Jørgensen, selvejer og sognefoged. Om udskiftningen hedder det: ”Selvejer og Sognefoged Niels Jørgensen beholder Hans Tofte ved gaarden og faar den saakaldte Ny Lykke efter Hegnet sønden for samme”; der er tale om jorden omkring den tidligere station og over til kirkegården. ”Det øvrige tildeles i Nymarken langs ved Baaring Markskjel til Roerslev Mark, og om gjørligt bliver Vejen til Roerslev til Skjel mod sønden; muligt og at 1 eller 2 Husmandslodder bliver udlagte mellem Vejen og denne Lod”. Den ene husmandslod må være Niels Anton Thorborgs ejendom, Hinballevej 20, i gamle dage kaldt ”Sliverens”. Videre hedder det: ”Skov i Baaring Mark. Den Grund, som Smeden i Asperup har kjøbt fra denne Gaard, bliver at udlægge enten af Gaardens Lod i Ny Marken ved Roerslev Vejen eller i Hedemarken ved den nye og ud imod Landevejen.” Det er Hindballevej 5, hvor Arne Hansen nu bor.
Senere ejer var Mads Hansen, der i 1840 var stænderdeputeret. Han efterfulgtes af sønnen, Niels Madsen, som overtog gården ved faderesn død i 1857; han var dels kancelliråd og fuldmægtig i justitsministeriet, dels medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling.
Sidst i 1800-tallet
Niels Madsen solgte 1862 Lindegaard for 35.000 Rigsdaler til Erik Larsen, ved hvis indtog lokalt kendte ejere kom til, idet han er oldefar til vognmand Bent Eriksen, Lindegaardsvej 3, og hans søskende Ena, Børge og Flemming. Om Erik Larsen ved vi kun, at han i 1889 afhændede gården til Christian Wisbech Olsen, søn fra gården Wisbechsminde i Kauslunde. Han var gift med Kirstine f. Rasmussen, velhavende datter fra Viby Mølle. Købesummen var 80.000 kr. Wisbech Olsen moderniserede bygningerne, idet han lod bygge nyt stuehus, opførte længen mod nord til kostald, og den mod vest til hestestald. Til Lindegaard hørte ca. 100 tdr. Land, så der var stort folkehold og nok at tage fat på for ejeren og hans kone.
Kirstine og Wisbech Olsen i den blå stue sammen med Kirstines mor Kathrine Hansen, Viby Mølle. Foto 1911.
Liv på gården
Men de havde også kræfter til andet. Wisbech Olsen spillede violin og var med til, sammen med sin broder Anders Olsen Andersen, Stadagergaard i Baaring, at starte og være aktiv i Vestfyns Musikforening af 1903. Kirstine Olsen spillede klaver. Jeg husker dem som gamle mennesker på ”Lindehøj”, det nuværende ”Bøngved”, når de glædede os med at spille til en aftensang. Kirstine og Wisbech Olsen fik 3 sønner Alfred, Niels Aksel, der døde som 8 årig, og Carl Agnus. 1894 ansatte forældrene den ganske unge Rigmor Vesterdal, datter fra gården Vesterdal i Udby, som barnepige for deres sønner. Hun klarede opgaven flot og viste oplagte evner som opdrager. Wisbech Olsen havde fra Kauslunde kendskab til friskoler, så da han sammen med bl.a. pastor Lassen foranledigede oprettelsen af en friskole i Asperup i det nu nedrevne hus ved kirken, Kirkestræde 12, valgtes Rigmor Vesterdal som dens lærer, og i 1904 ansatte sognerådet, igen på anbefaling af Wisbech Olsen, Rigmor som lærerinde i forskolen, nu Kirkestræde 5. Rigmor Vesterdal priste i en rimtale til Wisbech Olsens 70-års dag begge ægtefæller og slutter med ordene:
”De er fælles om alt i stort og småt,
fælles om at gøre for hinanden det godt.
Ja, gid de længe må ha’ den Lykke
at nyde ”Lindehøjs” Sol og Hygge”.
Wisbech Olsen var endvidere en af initiativtagerne til oprettelsen af Asperup Stations Brugsforening i 1912 og var i en årrække dens formand. Da Kirstine og Wisbech Olsens søn Carl i 1919 blev gift med Helga Hansen fra Roerslev Margaard og forpagtede Lindegaard, byggede det ældre ægtepar villaen ”Lindehøj”, hvor de fik mange gode år. Wisbech Olsen døde 1941 og Kirstine Olsen 1948.
Villa Bøngved, tidligere kaldt Lindehøj, beliggende Lindegårdsvej 2.
Kirstine Olsen 1864-1948. Foto 1926.
Wisbech Olsen, 1863-1941. Foto 1926.
Næste generation
I 1919 tog Helga og Carl Olsen som nævnt over, og i de følgende år kom 3. generation til: Valdemar Aksel 1920, død 2002, Anna Edith 1923 – som den første pige født på Lindegaard – og Ellen Vibeke 1929. Gården var et dejligt sted at vokse op, er pigerne enige om, med leg ude og inde, med gemmesteder i blomster- og urtehave og med legekammerater, der altid var hjerteligt velkomne. Anna Edith, der i dag bor på New Zealand, udtrykker det sådan: ”Jeg har altid betragtet minderne om en lykkelig barndom som en af de største velsignelser, der findes. Selvom jeg har haft mange dejlige hjem rundt omkring i verden, står Asperup Lindegaard alligevel for mig som det allerbedste.”
Helga Olsen, 1893-1988,og Carl Olsen, 1890-1967, med deres ældste søn Valdemar, f. 1920. De fik derudover to døtre. Anna Edith, f. 1923 og Ellen Vibeke f. 1929.
I 30’erne havde Carl Olsen noget så sjældent som en traktor med garage i laden; men naturligvis dominerede hestespandene det daglige arbejde. Dagligdagen har givet været streng; men de tre karle og to unge piger gav også mange muligheder for glade og muntre stunder. Tæt ved køkkenet lå folkestuen, hvor karlene spiste og tilbragte vinteraftenerne. Om sommeren blev det store køkken imidlertid erstattet af sommerkøkkenet i den nu nedrevne bryggersfløj, hvor rullestuen fungerede som folkestue, efter at rullen var blevet erstattet af bord og stole. Familiens middagsbord stod, når vejret tillod det, i nøddegangen i havens nordligste del.
Stemmer fra fortiden
Peter og Marie Nielsen har begge tjent hos Helga og Carl Olsen. Den 91-årige Peter stammer fra Tommerup, men har boet her i sognet, siden han i 1943 blev gift med Marie. Først boede de i Kærby, hvor de drev ejendommen på Kærbyvej nr. 45 indtil 2005. Da solgte de og flyttede til Bankejorden. Marie på 87 er født på Udshøj, men flyttede som 3-årig med sine forældre, Anton og Petra Andersen, til ejendommen Kærbyholmvej 8, hvor hun havde sit hjem, til hun blev gift med Peter. Peter var først andenkarl; men da en lidt for voldsom forkarl måtte rejse, blev han forkarl og blev i pladsen i tre år. Marie var stuepige et år. Begge mindes med glæde deres tid på gården, og Marie fortæller, at hun om vinteren som enepige følte sig som et medlem af familien. Peter kan berette om lange arbejdsdage fra kl. 5 om sommeren og kl. 6 om vinteren til fyraften henholdsvis kl. 18 og 17. De oplevede begge mange muntre episoder med de andre unge mennesker og husker med fornøjelse Carl Olsens fynske lune, og Marie taler med beundring om fru Olsens færdigheder ved symaskinen.
Den 93-årige Ellen Christiansen har ligeledes arbejdet på Lindegården. Hun bor Byvejen 15, i det hus, hvor Claus og Marie Bertelsen boede for mange år siden. Claus var fodermester på Lindegården, og da han på grund af alder opgav arbejdet i kostalden, gik han til hånde, siger Ellen. Hun var stuepige fra 1. november 1931 til 1. maj 1932 og fortæller, at hun virkelig lærte at gøre rent og holde orden, dyder, hun fik god brug for i sit senere arbejde som sygeplejerske. Foruden arbejdet i huset hørte rengøring i karlekamrene til Ellens pligter, og i den forbindelse kan Ellen og jeg med et lille gys huske, at der dengang på alle gårde var halm i karlenes senge. Da Ellen 1. maj forlod Lindegaard, skete det ikke i forårsvejr; jorden var hvid af sne. Ellen blev i øvrigt gift med nu afdøde Robert Christiansen og boede sammen med ham på Byvejen 13, hvorfra de drev deres el-forretning.
Et hjem med musik
Helga og Carl Olsen var lige så musikinteresserede og lige så musikalske som den ældre generation. Carl Olsen, der spillede violin, startede 1914 De Unges Musikforening med sin broder Alfred, og sammen med Helga, Axel og Valdemar fra Roerslev Margaard samt fætteren Theodor Olsen fra Kauslunde. Carl Olsen var leder af dette orkester, der gav koncerter i Asperup og Roerslev, og det blev begyndelsen til Nordvestfyns Privatorkester. Carl Olsen oprettede også et herrekor, og vi er vel endnu nogle få, der husker, når sangerne i forsamlingshuset glædede tilhørerne med ”Natten er så stille” og ”En engel har rørt din pande” med Kurt Johansens fine solosang. Kurt og Valborg Johansen var i mange år et skattet værtspar i forsamlingshuset. Ægteparret Olsen havde andre fælles talenter; de var begge meget anvendte aktører på Baaring Nationalscene. Når den årlige dilettant i foredragsforeningen gik over scenen, sås begge ægtefæller ofte blandt skuespillerne, og en enkelt gang i Champagnegaloppen klarede Carl Olsen at optræde både på scenen og i orkestergraven, og han nød det.
I ca. 25 år boede Helga og Carl Olsen på gaarden og inviterede her til mange sammenkomster og store fester. Salen kunne nok rumme 60-70 gæster, som efter middagen er blevet underholdt på bedste vis af værtsparret ved flygelet og på violinen. Men ikke blot ved festlige lejligheder, også på en ganske almindelig formiddag kunne Carl Olsen komme ind og afbryde sin kone ved arbejdet for så i den blå stue at glæde sig selv og os børn med Ungarsk Rapsodi, Brahms Vals og til sidst på opfordring Kanariefuglen. Som det fremgår har familien Olsen på Lindegaard ydet et væsentligt bidrag til kulturlivet i sognet. Den lærte bl.a. ”asperupperne” at holde af musik.
Bortforpagtning
I 1945 besluttede familien at forpagte gården ud og selv flytte til villaen, der ved den lejlighed fik navneforandring til ”Bøngved”. I gårdens mark findes nemlig en høj, hvis navn ifølge digteren Marinus Børup er ”Bøngen”. Da Helga Olsen hørte det, fik “Lindehøj”, som jo ligger ved Bøngen, nyt navn. Forpagter blev Hans Dreyer fra Odense, der sammen med sin kone Dagmar og deres 2 sønner Carl Christian og Claus flyttede ind 1. maj 1945. Den 1. april, da forpagtningskontrakten blev underskrevet, var den gamle fru Kirstine Olsen stadig ejer. Først den 12. maj samme år solgte hun gården til sin søn. De ”gamle” gav ikke sådan lige slip!
Familen Dreyer blev i deres 8 år i Asperup en aktiv del af bylivet og fandt mange venner. Hans Dreyer høstede stor ros for sine præstationer på scenen i Baaring. 1953 flyttede familien tilbage til Odense. Ny forpagter blev Willy Rørtoft Madsen. Det var igen en ung famlie, der kom til: Willy og Dagmar med tre børn: Erik, Helge og Kirsten, og på Lindegaard kom lillesøster Lotte til i 1959. Familien blev – for at bruge et aktuelt udtryk – en helt integreret del af livet her. 1964 købte Rørtoft Tved Møllegaard og forlod dermed sognet. 1983 døde Willy Rørtoft, og 1987 flyttede Dagmar Rørtoft tilbage hertil, idet hun købte huset på Læsøvej 5, hvor hun boede til sin død i 2005. Kirsten har i mange år boet i Kærby sammen med sin mand Søren Rasmussen.
Gårdsalg
1963 solgte Carl Olsen gården til ostegrosserer Knud Lange fra Middelfart. Ella og Knud Lange havde voksne døtre, der ikke boede hjemme; men ægteparret fulgte i høj grad den gode tradition for beboerne på Lindegaard, idet de begge var udadvendte og selskabelige mennesker, som deltog i naboernes muntre sammenkomster, og som havde venner overalt i sognet. Ella Lange døde 1985, og i 1991 solgte Knud Lange gården til Søren Bonde, men betingede sig aftægt, som gik ud på, at han kunne bo i stuehuset, så længe han levede. Lange døde i 1997. Søren Bonde lejede først bygningerne ud til Leif Larsen fra Middelfart, som anvendte dem til tulipandyrkning og tulipansalg. I 1998 købte Leif Larsen bygningerne og ejede dem til 2005. Nu driver han et gartneri i Staurby og har stadig udsalg fra Lindegaardens blomster på Baaring Bakke. Jorden fra Hedegaardsvej og vestpå har i den periode været ejet af Søren Bonde, der sammen med sin kone Lene bor på Kustrup Margaard.
Ny familie på Lindegaard
I 2005 købte Tyge Tranæs bygningerne, hvorfra han sammen med sin søn og svigerdatter driver en handelsvirksomhed. Tyge Tranæs er søn af Sigurd Tranæs, der i 30’erne var præst i Brenderup. Esben Tranæs fortæller, at hans fars ønske om at vende tilbage til egnen var medvirkende til valget af Nordvestfyn. At det så blev Lindegaard, skyldtes de velegnede bygninger. Det store hus bebos i dag af Tyge Tranæs, hans søn Esben, dennes kone Tea og tredie generation: Sigurd, Amalie, Caroline, Karl, Saxo og lille nye Ketil. Gennem sit arbejde som formand på Baaring Højskole viser Tyge Tranæs sin interesse for egnen, og vi ønsker familien gode år på den gård, hvis beboere har spillet så stor en rolle i sognet. Forøvrigt er det godt igen at se legende børn i haven.
Anne Kathrine Nielsen