SB 2011 nr.3
Af Susanne Botfeldt og Marianne Sigaard
I 1967 blev der stiftet en Børnehaveforening, da en del forældre ønskede en børnehave i nærområdet. I 1969 blev det vedtaget at indrette en sådan i den tidligere hovedskole på Kirkestræde 7 i Asperup. I begyndelsen af 1971 igangsættes renoveringen, og den 15. november stod den smukke bygning fra 1922 klar til indvielse.
Om den lange optakt, hvorom der kan læses i protokollen og i Mogens Lilleørs 25års jubilæumsskrift, som begge findes på Lokalarkivet, fortæller foreningens første formand, Susanne Botfeldt, følgende:
Luftfoto af Asperup Hovedskole på Kirkestræde nr. 7, bygget 1922. Arkitekt var H.C.Andersen, Baaring, murermester Rasmus Dreyer, Asperup.
Fire års slid og slæb
Jeg har kigget i protokollen og undret mig: Sikke en energi, vi lagde for dagen, hvor er der meget, jeg har glemt, og hvor var mange mennesker involveret. Mange faktiske forhold kan jeg slet ikke huske, men følelserne, dem kan jeg huske, så dem får I her!
Arne Eriksen og jeg kom i 1964 sammen med Nanna på 1 år hertil fra centrum af København. Arne sagde ja til lærerstillingen på grund af skolen, skoleinspektør Erik Nørregaard og lærerværelset, og jeg sagde ok på grund af boligen på Kirkestræde 7. Vi kom fra 22 kvm i en baggård i Gl. Mønt! Der var godt nok meget, der manglede: f.eks. en quick-vask, og Brugsen havde ingen champignoner! Til gengæld var her rigtig mange marker. Da Laura ankom i 1965, gik det langsomt op for mig, at her heller ingen pasningsmuligheder var, hvis man som dame havde tænkt sig at lave andet end at gå hjemme.
Kamma tager affære
Da Kamma Møller Pedersen, som så absolut var primus motor i børnehavesagen, snakkede med mig ved nytårsfesten på Højskolen i januar 1967, må jeg have været som sendt fra himlen. Hun sagde senere ligeud, at hun havde brug for en tilflytter, som turde være formand, og som ikke var ræd for sladder og snak. Da jeg ikke kendte noget videre til sladder og snak, kunne jeg sagtens sige ja til det.
Kamma Møller Petersen, 1913 – 1975, bondekone, lærer og medlem af Kommunalbestyrelsen i Nr. Aaby indtil 1974. Her i 1957 med sin ældste datter Karen foran stuehuset på ”Baldershøj” i Kærby.
Langsomt gik det op for mig, hvad hun mente: Jeg blev anset for flere ting, nazist var en af dem, børnetyv en anden, og så var det jo helt sikkert, at jeg ville have arbejde i børnehaven, når den engang kom!! Og så selvfølgelig den gode gamle: ”Min mor fik 7 børn, og det tog ingen skade af”, altid sagt af mænd. Lige meget, hvor mange gange jeg sagde, at jeg ville lave andre ting, var der ingen, der troede på det. Det lærte mig noget vigtigt: Folk hører det, de gerne vil høre!
Undervejs
Vi samlede støtteunderskrifter ind i cigarkasser, og det var en yndet beskæftigelse at gå til købmand og brugs og lige sådan en passant studere indholdet. Så kunne man da følge med i, hvem der stod hvor i denne sag! Selvfølgelig stak jeg snuden frem ind imellem, men det var vi flere, der gjorde. Måske blev de lokale medlemmer af bestyrelsen ind imellem behandlet hårdere, end jeg blev. De var jo trods alt på hjemmebane!
Jeg havde et fint samarbejde med Social-Andersen på rådhuset. Jeg kom med en bakke flødeboller, spurgte til sagens gang, og han svarede beredvilligt, når noget var sket. Det værste, jeg var ude for, var en fuldt udsprungen skideballe fra kæmner Lauritzen. Den fik jeg for en formel fejl i protokollen! Man må formode, at han har følt sig tirret af min fremfærd. Da han var færdig med at råbe, flyttede resten af mændene, borgmester og viceborgmesteren vraget af mig hen på en stol og gav mig sodavand til trøst!
Frem og tilbage gik det, men så kom den dag, da jeg kunne gå hjem til min lærer Eriksen og sige, at vi fik en børnehave på betingelse af, at vi flyttede! Det tog han rigtig pænt. Vi endte i Roerslev skole, den hvide del, og det var et dejligt sted. Jeg syntes godt nok ikke, det gik så hurtigt med planerne. Vores dejlige hus på Kirkestræde 7 stod tomt i 2 år! Det er længe, når man gerne vil have sine børn i børnehave.
Forældremøde i det fri. Fra venstre Pia Ramskov, Marianne Sigaard, Mette Edlefsen, Helle Andersen og Mia Stephensen.
Den er hjemme
I 1971 lykkedes det så, og jeg havde været så forsynlig at føde Johanne i 1970, så hun nåede at komme op til halvdags-Ulla, hun hed aldrig andet i børnemunde.
Da først børnehaven var der, skulle den også have en bestyrelse. Jeg stillede selvfølgelig op, alt andet ville have været faneflugt i mine øjne. Stor var min forbløffelse, da jeg blev valgt til revisorsuppleant!! Jeg takkede pænt nej og havde lidt den der fornemmelse: Moren har gjort sin pligt, moren kan gå! – Da jeg havde tygget lidt på den, syntes jeg, at det var helt i orden. Jeg havde opnået det, jeg kom efter!
– Marianne Sigaard, leder siden 1974 og nr. 3 efter først Gertrud Sørensen og derpå Alex Thomassen, fortsætter fortællingen:
Mønsteret dengang og nu
Da børnehaven startede, var her mange selverhvervende, især landmænd. Og muligheden for at få jævnaldrende legekammerater var størst i børnehaven. Børnene kunne så blive en del af et socialt fællesskab og samtidig finde nye venner. I nogle år var der brug for halvdagspladser, vi startede med tyve normerede. I dag er mønsteret ændret, og der er kun én halvdagsplads tilbage. Resten er fuldtidspladser. Generelt må man sige, at familielivet har ændret sig meget gennem de 40 år. Begge forældre kører i dag langt på arbejde, så der er brug for at åbne børnehaven tidligt. Om eftermiddagen er der ligeledes pres på lige til lukketid. Kernefamilien er til en vis grad forvandlet til en aftalefamilie. Hjemmet er en banegård, hvor alle har forskellige fritidsaktiviteter, som skal passes ind i en travl hverdag. Samarbejdet med forældrene har ændret sig meget i tidens løb. Forældrene i dag er meget opmærksomme på børnehavens liv, stiller mange spørgsmål og vil gerne diskutere børnenes dagligdag med os.
Børnehavens mål
Pædagogikken i børnehaven er selvfølgelig også blevet påvirket af udviklingen og tidens strømninger. Grundlaget har dog været og er stadig, at vi har få regler og arbejder på tværs af grupper og alder. Vigtigt er, at alle føler et fælles ansvar og trives:
Der skal være tryghed og tillid mellem børnene og de voksne.
Alle børn skal have omsorg og udfordringer.
Alle børn skal have hjælp og understøttes af ansvarlige voksne.
Alle børn skal udvikle sig i balance mellem det, barnet kan i forvejen, og det, barnet kan lære af nyt.
Alle børn skal have mulighed for at øve og fordybe sig.
Vigtigt at lære sit sted og dets traditioner at kende
Gennem børnehaveforløbet forsøger vi at gøre børnene bevidste om nærmiljøet. Vi bor tæt på skov og strand og har altid benyttet det dejlige område i Baaring skov til at gå på opdagelse i med små hjemmelavede skibe i bækken eller drager på en blæsevejrsdag. Det er også sjovt med en svingtur i Tarzandalen, og ikke mindst smager de dejlige madpakker godt bagefter.
På vore mange bondegårdsbesøg har der været mulighed for at lege i halm, se hvordan en høne bliver slagtet og ikke mindst mulighed for at få hønen med tilbage til børnehaven. Så blev der kogt suppe, som blev spist under stor nydelse.
I forbindelse med vore høstfester har vi indsamlet og plukket alverdens lækre frugter og grønsager, som bagefter blev syltet og tilberedt til den store fest, der blev holdt i det rengjorte og oppyntede cykelskur.
Ud af huset eller ej
I mange år tog vi på koloni med alle børnene. Vi har bl.a. været på Torø, som ligger ved Assens. Det er et helt specielt sted med masser af dyr: køer, grise, der roder i jorden, geder, heste osv. Ingen biler kommer til øen, så der var trygt at færdes. Da økonomien blev lidt anstrengt, valgte vi på et tidspunkt at overnatte i børnehaven. Det var en succes!
Fester
Årstider og højtider har vi fortalt om og festligholdt, således har vi hvert år haft Luciaoptog med de ældste børn. Der var en hel speciel stemning, når det elektriske lys blev slukket, og børnene gik med levende lys og sang. Ja, nogle forældre kunne næsten ikke tro, at deres lille dreng kunne gå med kjortel og synge!!
Fra børnehave til børnehus og ny placering
I 2005 blev det politisk besluttet, at vi skulle oprette en vuggestue i Asperup/ Roerslev børnehave. Det var en ny og spændende udfordring. Vi måtte repetere, hvordan det nu lige er med de 0-3-åriges udvikling, hvad de skal have at spise m.m. Det har været en sjov og spændende opgave, og det er gået over al forventning. Vi besluttede at få et navn, der rummede det hele, nemlig Asperup Børnehus!
Nu har politikerne besluttet sig for en stordriftsmodel. Vores hyggelige børnehus med tilhørende have er sat til salg, og vi flytter op til skolen, hvor der bygges til Baaring Børnehave. Vi flytter den 1. august 2011. Tiden i Asperup/Roerslev børnehave har været fyldt med herlige, interesserede børn og engagerede forældre, som har bakket os op, så at der blev helhed og sammenhæng i børnenes hverdag.
Susanne Botfeldt og Marianne Sigaard