Af Grethe Marcussen
I Sognebladet fra oktober 1994 (SB 1994/4) blev der fortalt om Baaring Skyttekreds, dens deltagelse i årets landsstævne, om skyttesagens start i 1860’erne og om kredsens første årtier. Her følger beretningen om en på mange områder enestående periode i kredsens historie, præget som den var ikke af stor aktivitet på skydebanen, men af udfoldelser af bredt folkeligt tilsnit. Det drejer sig om de to tiår frem til 1940. Søgelyset rettes især på året 1930.
At svinge sammen
Set i bakspejlet må kemien hos bestyrelsens medlemmer i disse år have passet specielt godt sammen. Gensidig inspiration har givet været forudsætningen for resultaterne. Formand fra 1921 til 1936 var købmand Karl Rasmussen. Hans historie er i høj grad et stykke lokalhistorie, der må skrives en anden gang. I denne forbindelse er det vigtigt, hvem der i øvrigt dannede bestyrelse.
En flok skytter i skoven. Med fanen ses købmand Rasmussen. Desuden
genkendes Laurits Hansen, Kristian Møller Hansen, Rasmus Havndrup og
Jakob Olsen.
1930
At læse om dette års begivenheder er en sand fornøjelse. Ved generalforsamlingen i marts blev følgende valgt tillige med købmanden: gdr. Johannes Nygård, barber Olaf Nielsen, gdr. Jakob Olsen og gdr. Anders Olsen. Store sager stod på dagsordenen ved et bestyrelsesmøde hos barberen i Baaring. Antallet af baner i skoven skulle øges til ti. Grunden var, at hovedkredsen, der normalt havde benyttet baner i Middelfart, var kommet i bekneb. Anlægget af den første Lillebæltsbro var i gang, hvorfor de der placerede baner måtte sløjfes. Efter forhandling med A.O. Andersen, Stadagergård, lejede hovedkredsen nu for 10 år et terræn i tilknytning til de lokale skyttekredsbaner og skyttehuset. Dette måtte derfor udvides, og bestyrelsen fremsætter følgende forslag til hovedbestyrelsen:
1) af kredsens nuværende skyttehus, som stilles gratis til rådighed, at opføre et til de tre sider lukket standpladsrum med tag og de nødvendige døre og helst med cementgulv
2) at opføre et bræddehus, 6 gange 8 alen, til kontor- og lagerbrug
3) ved skivepladsen at opføre en cementmur ind mod klinten, 4 alen høj, 8 tommer tyk og af samme længde som skiverammerne.
Her bør det meddeles, at der hidtil var blevet skudt ud over vandet, hvilket absolut var farligt for sejladsen; men ikke mindre farligt var dette foretagende for markøren, der befandt sig på skrænten. Foran den påtænkte mur skulle nu laves en markørgrav.
Fest
Inden udgangen af marts skal der festes. Vintergymnastikken er slut, og kone- og mandsholdet viser under ledelse af henholdsvis lærerinde frk. Riber og Bent Lassen, hvad de har lært. De 130 indbudte gæster plus gymnasterne nød derefter den medbragte mad til taler og fædrelandssange. Som ved mange andre lejligheder hørtes tillige de særlige skyttesange, ligesom man nødigt stillede an til fest uden lejlighedssange. Derefter bal med kotillon. Højt humør over hele linjen, som skrevet står.
Baneudvidelsen
I foråret 1930 udfører skytterne selv på søn- og helligdage og på søgnedage efter fyraften det vedtagne arbejde, som, hvis det skulle have været udliciteret, ville have været økonomisk uoverkommeligt.
Tømmermestrene Møller-Hansen, Baaring, og Carlo Milbradt, Byllerup, er frivillige hjælpere. Man kan med rette sige, at der her var tale om selvhjulpne folk, der til gengæld for sliddet fik landets smukkest beliggende baner, altså 10 baner à 250 m og 4 salonbaner à 50 m. Herudover foretog skytterne støbning af en 25 alen lang og 4 alen høj cementmur, støbning af cementtag over markør-standpladsen ud for de 5 skiver, udvidelse af skiverammerne med 5 ny, samt det i anledning heraf nødvendige jordarbejde med stubrydning på og foran klinten.
På taget over markørgraven skrev Karl Rasmussen følgende i den våde cement: “Hvad Danmark var, skal det atter blive. Endnu er fædrenes ånd i live«. Samme indskrift havde foreningens første fane.
Den 10. maj inspiceres anlægget af Overbestyrelsens sagkyndige, og godkendelsen følger den 27. maj; men da havde skytterne for længst taget anlægget i brug til øvelsesskydning, instruktionskursus og kapskydning. Til sidst anlægger frivillige 5 elektriske ringeledninger fra standplads til skiveopstillingen. Alt er således på plads, da fynske bueskytter i juni for første gang tager alle baner i brug.
Ringriderfest
På generalforsamlingen var bestyrelsen blevet opfordret til igen at arrangere en ringriderfest. Den holder derfor møder inden- og udenfor omgangsreglerne for at engagere diverse hesteejere i udvalgsarbejdet op til den fastsatte dag, den 20. juli. Badehotellet var rammen om arrangementet. Der deltog 61 ryttere under ledelse af gdr. Albert Olsen, Asperup. Mellem 600 og 700 tilskuere fulgte rytterne i den spændende dyst, lige så mange deltog i ballet om aftenen.
Fra ringriderfesten. Hest og rytter bærer krans.
Ny fane
En søndag i slutningen af juli overrakte skyttekonerne med Jenny Olsen, Jensbjerg, i spidsen en fane og en vimpel til de gæve skytter. Taknemmeligheden over konernes velvilje var kendelig høj, og så var kaffen klar.
Hovedkredsstævne
Allerede den 3. august går det løs i skoven igen. 120 skytter fra Middelfart, Vejlby, Baaring, Harndrup, Fjelsted, Balslev og Nr. Aaby holdt et stævne, der fik den smukkeste afslutning, idet kredsen havde engageret børn og unge til at fremføre ‘De fire årstider’ på skrænten op mod skoven bag gymnastikpladsen: Vinterens konge sad på sin trone, mens nisser myldrede frem og dannede kreds om majestæten til „Nu har vi jul igen”. Blomstersmykkede vårpiger fik efterhånden vinteren til at forsvinde, og snart blev der danset til „Våren er i luften” og „Se, det skinner af sol”. Landsbyens folk samledes om St. Hansblusset, raketter tegnede ildstriber mod himmelen, og virkelige hekse red på kosteskafter omkring bålet, indtil den fornemste af dem alle kom farende gennem luften lige ned i bålet, hvor hun brændte levende op med kosteskaft, letfængelige indvolde og det hele. Det sidste billede var høsten. Man hørte leens sang under strygeren, glade høstfolk samledes fra alle sider, og dansen kunne begynde til tonerne af „Husker du i høst”. Publikum var begejstret. Aftenen sluttede med bal.
Sæsonen slutter
Sidst i september holdes afsluttende kap- og præmieskydning,og straks derefter tænker bestyrelsen igen i festlige baner, den 28. oktober skal det være. Det vedtages, at der som fælleslæsning arbejdes med Bøghs „Et uhyre” og med R. Møllers „Tvende par”. De optrædende vil få fribilletter. Skydepræmierne skal som sædvanlig indkøbes hos frk. Dam, der havde sin sølvvareforretning på Byvejen 3.
Det blev en gevaldig aften i Baaring Øvelseshus, 200 deltagere blev der plads til. Med lærer Frellsen som instruktør gik stykkerne glat over scenen. Han akkompagnerede selv sammen med Ingrid Frellsen, Rasmus Havndrup og Elna Olsen. Det første stykke blev fremført af Jørgen Møller, Olaf Nielsen, Valborg Lindvig, købmand Rasmussen og Julie Havndrup. I det andet stykke så man Johannes Nygård, Anton Jørgensen, Anna Eriksen og Ruth Andersen.
Fra den efterfølgende spisning, hvorunder tale og sange vekslede på bedste vis, har nylig afdøde Johannes Thomsen, Byvejen 27, gemt en oplagt og munter lejlighedssang. Han var selv skytte fra midten af tyverne, havde stået i lære hos købmand Rasmussen og havde således alt på nærmeste hold. Visen handler naturligt nok om arbejdet med at rejse muren. Jeg gengiver her nogle af de i alt 15 veldrejede strofer fra:
EN LIDEN VISE
om den store Mur, der i Aaret 1930 blev rejst i Baaring Skov af Skytterne.
Skreven disse til ære, andre til et godt Eksempel og alle til Opmuntring og Fornøjelse af en Samtidig.
Mel.: Ved Bov der slog en Kugle mig et Hul, faldera.
Saaledes vil da dette Aar, som snart er forbi,
jo blive et, som huskes skal i kommende tid;
thi da af Baaring-Skytter blev der øvet en Daad,
om hvilken nu herefterdags af Børn læres maa.
Thi højt paa Klintens Top blev rejst en Mur, som skal stå,
naar vore Børnebørnebørn i Skolen maa gaa,
en Mur, der som et Minde om vi Skytters Bedrift
skal staa urokkelig og fast i Tidernes Skift.
Vi mindes alle Foraars Tid, da Budet det lød:
„Nu op til Arbejd alle Mand, til Liv eller Død”.
„Den store Mur skal rejses nu, tag fat alle Mand,
nu skal vi vise dog engang, hvad Skytterne kan!”
Se, allerførst der blev kørt grus af kørende Mænd,
vel over fyrre Heste saa man køre i Spænd.
Og Sten blev hentet rundt omkring, hvor man ku’ faa Lov,
en ny Stenalder saas oprinde i Baaring Skov.
Det første Spadestik blev gjort af Olaf Barbér,
og da han først det havde gjort, saa gjorde han fler.
Ham fulgte Nygaard, som i Asperup har sit Bo,
og hannem fulgte Jakob Bjergmand, flittig og tro.
Disse udpluk fra visen vidner om det sammenhold og den energi, der blev lagt for dagen, når det gjaldt om at gøre livet i sognet betydningsfuldt, vedkommende og festligt.
Faldet
Om muren, som senere slægter i følge visen skulle lære om, kan det fortælles, at den blev offer for en stormflod den 4. januar 1954. Skivestillingen og cementmuren gled i havet. Siden den 4. maj 1954 har banelængden været 200 m. Tag selv et kig på forholdene. Indskriften på den nuværende markørgravs cementtag er dokumentation.
Skytternes mandskor
Middelfart Avis fra den 31. oktober 1931 fortæller om skytternes efterårsfest dagen før bl.a.: „Derefter sang foreningens nye kor, under forpagter Carl Olsens dygtige ledelse, en lang række smukke fædrelandssange, som selvfølgelig høstede velfortjent bifald”. Lærer Frellsen, Asperup, takkede kor og dirigent og tilføjede, at stemmen jo er det ældste og naturligste af alle ‘instrumenter’.
Protokollen beretter, at mandskoret pr. 31. december 1932 talte 20 sangere. Sidst i januar 1933 holdtes koncert. Mellem korets to afdelinger musicerede Helga og Carl Olsen, Lindegård, og derefter var der dans.
Korets øveaftener fandt sted i lærer Larsens skole, den nuværende „fritter”. Her blev spiren lagt til det blandede sangkor, som senere blev virkelighed med lærer Frellsen som dirigent og på Kaj Thanings opfordring.
Båring-Asperup Sangkor i sin nuværende skikkelse blev oprettet i 1970, men er altså reelt en aflægger af et af skyttekredsens initiativer.
Kilder:
Skytteforeningens protokol, avisreferater.
Grethe Marcussen