. . . om Danmarks smukkeste mælketur og en dejlig adresse – samt om de folk, der byggede på den …
SB 2006 nr. 3
AF Lise Marcussen
Den 25. februar 2006 døde forhenværende mælkemand i Baaring og Asperup, Thorvald Thomsen, Ravnskovgyden 2. Den 17. og 18. februar besøgte jeg ham, og her følger, hvad han fortalte.
På udkig
Jobbet som mælkemand er nu en saga blot, men det blev her i sognet fra 1950 og frem til først i 1970’erne varetaget af Thorvald Thomsen, født 1916 på Sahl Hede ved Bjerringbro. Han skulle i 1946 finde et sted at bygge og bo og foretog i den anledning en cykeltur i Jylland og på Fyn. Da han på en solskinsdag i oktober trak cyklen op ad Baaring Bakke med pæretræer langs vejen, var stedet fundet! Det var her, han ville bo.
Hos købmand Leo Pedersen fik han oplysning om, at ejendomsmægleren i Asperup hed P. Lind, og snart var 11 tdr. land erhvervet fra Baaringgaard, som dengang ejedes af købmand Kaj Toubro, Middelfart.
Det var efterkrigstid med mangel på byggematerialer, så planlagte murstenshus måtte opgives til fordel for et finsk træhus. Men det passede egentlig bygherren godt, for Thorvald Thomsen kendte alt til træ. Han havde arbejdet med det siden 7-årsalderen hos faderen på savværket i Hampen og havde bl.a. fremstillet fiske-, frugt- og kartoffelkasser,og så var han ekspert i det med søm! Faderen, der var tømrer, snedker og møllebygger havde 14 børn, og Thorvald, der var den yngste, og en broder havde en tid sammen drevet savværksdelen med 20 ansatte.
I 1946 købte broderen Thorvald ud, så nu gjaldt det! Og det blev Ravnskovgyden 2!
Medens byggeriet stod på i 1947, boede bygherren hos Karl Jensen på »Nørrelund«, altså på Ravnskovgyden 1. Da der blev gravet ud til soklen, som murer Dreyer støbte, stødte man på en gammel boplads med 7 ildsteder og masser af potteskår, så andre end Thorvald har altså fundet stedet attraktivt!
Foto fra september 1951. Den efter krigen tilkomne tobakslade. Foran står Karla ved hønsegården.
Familie
I 1944 var Thorvald Thomsen blevet gift med Karla Jensen (1916-2005), der var uddannet sygeplejerske fra Sundby Hospital og opvokset i København. Ægteparret boede altså de første par år i Hampen. Her blev deres første barn Birtha født i 1946. Under byggeriet tog Karla og Birtha til Ollerup, hvor Karla arbejdede som sygeplejerske på et børnehjem. I slutningen af 1947 kunne familien samles i nybyggeriet.
I 1951 blev familien forøget med endnu en datter – Helle (1951-1978). Hun virkede i gymnasietiden som organist i Asperup og Roerslev kirker og blev derefter uddannet som lærer.
Hvad gør man med 10 tdl. i 1947?
Frank Jæger siger et sted: »Havde jeg 10 tdl., ville jeg lade gro græs; men det nøjedes man ikke med her, selv om der skulle en del græs til de mange gæs og kyllinger, samt Karlas 500 høns. Til rengøring af æggene brugte Karla en sandpapirbørste, og det forlyder, at æggene blev så rene, at man kunne slikke dem! De kunne derfor sælges til ekstra høj pris.
»Den sorte« for vogn ved Varbjerg strand i september 1951. Der køres strandsand hjem til hønsene.
Derudover blev der plantet jordbær og frugttræer; men tobakken, som man prøvede med i 1947, kunne ikke afsættes på grund af udenlandsk import.
Samme år købte Thorvald Thomsen en hest »Den sorte« kaldet – af min far, gdr. Thorvald Markussen, »Vædelegård« i Roerslev. Thomsen havde valgt netop den udaf et trespand, han havde set i markarbejde. »Jeg vil ikke høre noget for den. Det kniber smeden at sko den«, var sælgers ord; men barske jyder vil have deres vilje. Dog blev det nødvendigt at tæmme den foran en vogn i pløjemarken, før »Den sorte« vidste, hvem der bestemte. Fra 1948 -1950 kørte Thomsen varer ud for Brugsen ved Asperup station med »Den sorte« for vognen. Brugsturen overtog han efter Karl Larsen, Vedelshave, og kaffen var altid sikker på »Stadagergaard« hos Paula og Sigurd Bro.
Thorvald ca. 1960.
Fra 1950 bliver det til mælketur i stedet for brugstur, og ud går det med hest og vogn for at sælge mælk og fløde fra Baaring Mejeri til beboerne i området Baaring og Asperup – senere også Kærby og Baaring Mark. Skønnere tur kan vel ikke tænkes?! På et tidspunkt bliver »Den sorte« til »Den brune«, inden Thomsen fra 1955 anskaffer en bil til turen. I 1970’erne gør kartonmælk og køleskabe mælketure overflødige.
Tv.: Den første mælkevogn, juli 1953. Birtha i midten mellem to kusiner. – Th.: 1956 Thorvald står med sit hvide forklæde og pengetasken ved første bil, en gammel, brun Ford, her med Karla som kølerfigur.
Sygeplejersken i gang igen
Da børnene var vokset til, og da jorden var blevet forpagtet ud, genoptog Karla i 1960erne sygeplejen, først som afløser for Martha Hansen i hjemmesygeplejen og senere som skolesygeplejerske i omegnen. I 1965 fik hun kørekort, og det lettede hverdagen. Jobbet som skolesygeplejerske blev efterhånden fuldtids med arbejde på Baaring skole, Kommuneskolen i Nr. Aaby, Realskolen i Brenderup, Hyllehøjskolen, samt skolerne i Ejby og Tanderup.
Luftfoto af ejendommen med stuehus, garagebygning og staldlænge på Ravnskovgyden 2 ‚ set fra nord ca. 1980.
Karla fortsatte som sådan til 67-årsalderen og var meget glad for arbejdet med læge Helbo og børnene.
60 år i Ravnskovgyden
Både Karla og Thorvald var født i 1916. Karla døde i 2005 og Thorvald nogle måneder senere, få uger før sin 90-årsdag, så de fik et langt otium, stadig med jorden forpagtet ud. Men hvordan var det for Karla, der var opvokset i København, og for Thorvald som jyde at slå sig ned i Baaring? Thomsen husker, at »mælkemanden« blev populær efterhånden, men at Karla ikke havde det så let i begyndelsen, selv om pastor Thaning bød »Velkommen i lauget«. I forsamlings-huset blev nye folk set an dengang, men søstrene Rigmor og Ingrid Hansen, Vedelshave, tog godt imod dem! »Vi har passet os selv – mest«, lyder kommentaren.
Karla blandt grøftens blomster et stod i Skandinavien 1970.
Interesser
Stuen afslører i malerier, i Karlas vævede billeder, i bunker af fotoalbum minder fra 31 lange sommerture til det nordlige Skandinavien – den første i 1963. Disse ture var den store fælles interesse. »Vor mor samlede sammen i flere uger, før vi drog af sted«, lyder det fra Thomsen.
Klassisk musik, nordisk folkemusik og nordiske viser holdt de af, og ofte tog de af sted til koncerter og kunstudstillinger. I mange år sang Karla med i Baaring-Asperup sangkor, ligesom foredragsforeningen og kirken havde hendes bevågenhed. »A går ikke i kirke, men er ikke modstander af den«, er Thomsens bemærkning. Reolerne vidner om interesse for bøger, medens fjernsynet er fraværende. Jyden, der bosatte sig på Fyn, har til sin død værnet om det jyske »A« og afslører da også, at yndlingsdigteren er Aakjær, hvis sange Helle ofte spillede på klaveret.
I dag bor Birtha på adressen. Hun har to voksne børn og fire børnebørn, så slægten føres videre.
Jeg finder det på sin plads at slutte med Thorvalds yndlingsstrofe:
Hvad var vel i verden det fattige liv
med al dets fortærende tant,
om ikke en plet med en dal og lidt siv
vort hjerte i skælvinger bandt!
Om ikke vi drog fra det yderste hav
for bøjet og rynket at stå
og høre de kluk,
de mindernes suk
fra bækken vi kyssed som små!
Lise Marcussen