SB 1985 nr. 1
Om Båring Andelsmejeris oprettelse og den tragiske eksplosionskatastrofe i november 1933 der krævede et menneskeliv
Ved Kaj E. Sørensen
Hvornår andelssamvirket begyndte på Fyn, kan ikke påvises helt præcist. Lidt før midten af 1800-tallet var bønderne begyndt at tage sagerne i deres egne hænder, efter at deres vejledere for den tid mest havde været dygtige godsejere, præster og andre »patrioter«.
Den første landboforening blev således oprettet i 1841, nemlig Vends Herred og Wedellsborg Birks Landboforening. Herefter fulgte tiden med de nye landbrugs- og folkehøjskoler. I 1870-80’erne var det (også) krisetider, og det satte rigtigt gang i den nye form for samarbejde – nemlig andelsbevægelsen.
Allerede i 1863 oprettedes det første fællesmejeri i Marslev, og selvom det ikke var et andelsmejeri, var det dog et forsøg på at behandle mælken i fællesskab. Med centrifugens opfindelse i 1879 skabtes for alvor grundlaget for at behandle mælken i fællesskab, og herefter voksede det ene mejeri efter det andet frem over hele landet. I Roerslev oprettedes således et fællesmejeri i 1882, og det blev andelsmejeri i 1915.
Båring Andelsmejeris oprettelse
Den 21. januar 1884 blev der i en annonce i Middelfart Avis indbudt til et møde, hvor man skulle drøfte mulighederne for oprettelse af et fællesmejeri i sognet. Allerede samme aften mødet blev holdt, var der tilmeldt leverancer fra 230 køer.
Efter flere møder og store diskussioner med tilhængere af privatmejerier fik man god tilslutning af landmænd fra Blanke, hvorimod man holdt sig noget tilbage i Asperup. Det var derfor naturligt, at mejeriet fik sin beliggenhed i Bårings vestlige del. Man tog så fat på byggeriet, og snart stod mejeriet klar til drift som det første andelsmejeri på Fyn og vistnok som det andet i hele landet.
Blandt mændene, der havde været mest aktive for sagen, var gdr. Rs. Knudsen, Båring, der blev mejeriets første formand, lærer Jørgensen, der havde været pennefører i en større »avisfejde«, gdr. Hans Christoffersen, Jørgen Nørrelund, Båring og Mads Andersen, Asperup Hedegaard.
Den første bestyrer hed Kragholm, men hverken han eller den næste, H.C. Hansen, blev der ret længe. Først den tredje, N.J. Nielsen, slog rod og blev der over 30 år. Senere formænd blev bl.a. Jørgen Nørrelund, Båring, og Jens P. Martensen, Blanke. Mange år gik nu med godt dagligt arbejde og rolig drift, indtil man søndag den 26. november 1933 kl. 04.20 om morgenen blev udsat for det, aviserne med store overskrifter kaldte:
Den frygtelige eksplosionskatastrofe på Båring Mejeri
Lørdag den 25. november 1933 havde man om eftermiddagen og aftenen foretaget en rensning af mejeriets dampkedel med assistance fra et Odense-firma. Denne var tilendebragt ved 01.30-tiden, kedelen var afprøvet, og der skulle fyres op. Mejeribestyrer Rasmussen havde bedt førstemejeristen Aage Pilegaard Christensen kalde på ham ved denne tid, men førstemejeristen havde sagt til de to mænd, der havde renset kedlen, at dette ikke var nødvendigt. Han kunne godt klare opfyringen selv og ville gøre lidt rent, samtidig med at han passede kedlen. De to mand forlod mejeriet, og Pilegaard Christensen var nu alene. Ingen ved derfor, hvad der skete i de knap tre timer, der gik inden katastrofen.
Kl. 04.20 eksploderede dampkedlen med et øredøvende brag, hvorved det elektriske lys i Båring gik ud. Ved eksplosionen kom dampkedlen, der ikke var af de største, men dog en krabat på 3000 kg, til at virke som en raket. Den røg gennem muren, og ind i det bagved liggende ishus, der blev næsten smadret. Herved ændrede kedlen retning imod hønsehuset, der også blev ødelagt, og fortsatte gennem hegnet langt ind i naboens have, hvor den ramte jorden. Dette standsede dog ikke kedlens fart, den nærmest slog en kolbøtte og fortsatte over hegnet langt ind i den næste have, hvor den endelig lagde sig til ro efter en flyvetur på godt 70 meter. Et øjenvidne fortalte, at kedlen havde en lysende hale efter sig (antagelig en dampstråle).
Kedelen I haven hvor den landede efter sin mærkværdige flyvetur.
Eksplosionsbraget kunne høres langt bort. Hele Båring blev naturligvis vækket, og helt ud på Brentebjerg og Asperup Vestermark vågnede folk. Mange gik dog til ro igen, da de troede, at det var et tordenvejr, der trak hen over egnen.
Mejeribestyrer Rasmussen fór ud af sengen, da han hørte braget og ilede over til mejeriet. De to mejerister, Oscar Jacobsen og Arnold Blichfeldt, der sov ovenpå i mejeriet vågnede selvfølgelig også ved braget, og ved at kalkstumper faldt ned over dem. Da lyset var gået ud, troede de, at lynet var slået ned i mejeriet, og de skyndte sig nedenunder forsynet med en lommelygte. De hørte mejeribestyreren kalde på Pilegaard Christensen og forstod først nu, at der var sket en alvorlig ulykke.
Et stort eksplosionskaos
Det var et frygteligt syn, der mødte de tre mænd. Hvor kedelhuset før havde været, var nu nærmest kun et stort hul fyldt med murbrokker. Murene var væltet eller havde slået revner. Skillerummene til osterum og maskinhus var som blæst bort. Ostekar og -presse var slynget væk fra deres pladser, og fra loftet hang der rør og ledninger – det hele var ét kaos af murbrokker og puds.
Ruinerne af kedelhuset. I baggrunden ses indgangen til osterummet,
og øverst til venstre et af de sønderslåede vinduer i mejeriets hovedhal.
Først da Falck fra Ejby, der øjeblikkelig var blevet tilkaldt, kom til stede, fandt man førstemejeristen liggende død i maskinrummet. Han var frygteligt lemlæstet og blev straks kørt til Middelfart Sygehus, hvor man kun kunne konstatere hans død.
Store materielle skader
Det var først senere, da det var blevet lyst, man fik rigtigt overblik over skaderne.
Kedelrummet var som før nævnt fuldstændigt raseret, og hele gavlen var blæst ud. I osterummet var de to store ostekar slynget til side og ostepressen kastet hen over det ene kar. Fra loftet hang rester af rør og ledninger, og overalt var der murbrokker og kalkslam. Muren til det næste rum – maskinrummet – var væltet, og også her så frygteligt ud. Det var i dette rum, man fandt den omkomne førstemejerist bag maskinen, tæt op mod et køleapparat.
Det enorme damptryk væltede af en eller anden grund ikke muren ind til butikken, men ved et rør, der gik gennem væggen nede ved gulvet, blæste dampen pudset ud, og en tynd dampstråle stod ind gennem butikken med en sådan kraft, at den blæste både fyldninger og ruder ud af butiksdøren ud til gaden.
I selve mejeriet var skaderne knap så voldsomme, men damp og kalkslam havde svinet alt til, og det flød også her med kalkstumper og glasskår fra skillerum og de store vinduer, der alle var knust.
Også udenfor mejeriet kunne katastrofen tydeligt ses. I naboen Hugo Bentholms have lå mursten, og helt ned til købmanden, over 100 meter fra mejeriet, kunne der findes spor af eksplosionen.
Allerede tidligt søndag morgen begyndte en sand folkevandring til ulykkesstedet. Op ad dagen holdt bilerne i to rækker ned ad gaden, og folk kom til fods, på cykel og med toget fra nær og fjern for at bese ødelæggelserne.
Årsagen til eksplosionen
Selv om både politi, fabriksinspektør og specielle sagkyndige straks tog fat på at opklare årsagen til ulykken, kunne man ikke straks klarlægge denne, da der var flere muligheder.
Mælken fra Båring Mejeri blev behandlet på nabomejerierne i Roerslev og Højrup, indtil torsdag den 19. december, hvor man kunne begynde at genoptage driften, selvom der endnu var et stort arbejde tilbage, inden mejeriet var fuldstændig i orden.
Den 20. december kunne aviserne meddele, at undersøgelserne om kedeleksplosionen var afsluttet. Resultatet blev, at manometret på kedlen måtte være kommet i uorden under rensningsarbejdet, og altså havde vist forkert tryk, da Pilegaard Christensen fyrede op. Han havde derfor fyret for kraftigt til, og da sikkerhedsventilen begyndte at fløjte, må han have spigret den til, idet han har regnet med, at manometret viste rigtigt, antagelig for at fløjten ikke skulle vække hans arbejdskammerater, der jo sov i et værelse over selve mejeriet.
Det blev fastslået, at kedlen var blevet bragt op til 30 atmosfæres tryk, skønt den normalt ikke måtte tage et tryk på mere end 7 atmosfære.
I kedel- og maskinpasserforbundets jubilæumsbog fra 1947 fortælles, at ulykken var et resultat af, at ikke alle, som skulle passe kedler, havde fået en ordentligt uddannelse, som følge af et »hul« i kedelpasserloven.
Middelfart Avis bragte denne skitse over ulykkesstedet:
De to krydser i Carl Rasmussens have er kedelens
endelige »hvilested«, krydset i Christiansens have er
stedet hvor kedelen landede første gang, og krydset i
maskinrummet angiver stedet hvor den dræbte mejerist
blev fundet. Den sorte firkant i kedelrummet er kedelens
egentlige plads.
Det tragiske dødsfald
Selvom dampkedlen i Båring ikke var af de største, blev det alligevel en af de mest voldsomme kedeleksplosioner i Danmark. Den blev desværre også den mest tragiske, fordi det var den eneste, der krævede et menneskeliv.
Den omkomne førstemejerist, Aage Pilegaard Christensen, der kun havde været ansat på mejeriet siden 1. november, var kommet fra Turø, og han blev af sine kolleger skildret som en både dygtig og elskværdig ung mand.
Middelfart Avis beretter, at han blev begravet fredag den 1. december fra sit hjem på Turø: »I den smukt pyntede kirke var et rigt væld af kranse og dekorationer, hvoriblandt nævnes fra Båring Mejeri og vennekreds i Båring. – Båring Mejeri var repræsenteret ved mejeribestyrer, formand og to mejerister. – Pastor Herskind, Turø, talte på en meget smuk måde over afdøde, hvorefter der blev talt af flere andre«.
Kaj E. Sørensen