SB 1984 nr. 3
Ved Carl Chr. Lassen
I Sognebladet 1983 nr. 4 kunne man læse om sognenes første grundtvigske præst, Mads Måløe Melbye. I det følgende tager Carl Chr. Lassen denne historiske tråd op og tegner en skitse af sin farfar, Søren Carl Christian Lassen, som var sognepræst i Asperup og Roerslev i årene 1879 til 1920.
Søren Carl Christian Lassen blev i 1841 født i Østrup præstegård ved Otterup, hvor hans far S.P. Lassen var præst for Østrup og Hjadstrup menigheder i 59 år indtil sin død i 1877. Min farfar kom til verden den 2. februar som nummer ti ud af en børneflok på fjorten, hvoraf to døde som spæde. Om min farfars fødsel fortæller hans far i et brev:
»Det var i den 2. time i det 2. døgn i den 2. måned i det 4. decennium i faderens 2. ægteskab med sin 2. kone, at der kom til verden deres 2. barn, en kraftig skrålhals, som også vrælte højt, da han blev døbt, og heller ikke siden har talt i skægget. Denne hersens skrålhals vokste heldigen op med sundhed og ånds- og legemskraft til forældrenes store glæde«.
Rejsekapellan Lassen
Blandt andet har det vel nok været en glæde for hans far og mor, at han fik eksamen på latinskolen i Odense og derefter rejste til København for at studere teologi. Efter embedseksamen havde han forskellige mindre embeder. Han var for eksempel rejsekapellan i Fyens Stift, hvilket vil sige, at han under sygdom og lignende stod til rådighed for stiftets præster.
I efteråret 1878 blev han således beordret til Asperup-Roerslev, hvor Mads Melbye var blevet syg. Her passede han så embedet, indtil Melbye døde den 31. januar 1879.
Min farfar blev derefter af sognenes beboere opfordret til at søge embedet. Selv regnede han ikke med at få det, eftersom han var meget ung, og i øvrigt var der 56 ansøgere. Men da beboerne gerne ville have ham, rejste en 3-mands delegation ind til kongen og bad om, at den unge pastor Lassen måtte blive kaldet til embedet. Det var Lars Andersen, Hedegården, Claus Pedersen, Dyrehøj, og Jens Jørgen Jensen, Roerslev, som gjorde turen til København.
Min farfar fik så embedet som sognepræst. Og derefter rejste de samme tre herrer igen til København for at takke kongen. Det var Christian IX, og han svarede dem, at de selv skulle have tak. Det hændte nemlig ofte, at folk opsøgte ham for at bede om et eller andet; men det var sjældent, at der kom nogle for at takke for hjælpen, så det glædede ham meget at vide, at folk i Asperup og Roerslev havde været glade for hans hjælp.
Julie Melbye Lassen Søren Carl Christian Lassen
Hellere datteren end enken
I efteråret 1879 blev den nybagte sognepræst gift med Julie, som var en af Mads Melbyes døtre. »For« – som min farfar senere sagde for spøg – »jeg skyndte mig at gifte mig med datteren, da jeg hellere ville have hende end enken, og så slap jeg for at skulle af med enkepension!« Dengang skulle præsterne nemlig af deres løn udrede pension til enken efter forgængeren.
I Mads Melbyes tid var der opstået en livlig forbindelse mellem Asperup og den grundtvigske højskole i Askov. Denne forbindelse fortsatte uændret efter Melbyes død. Men desuden havde min farfar også forbindelse med Vejstrup og Ryslinge, samt senere med Sønder Nærå og Kerteminde, hvor der var opstået grundtvigske valgmenigheder. Præsterne fra disse menigheder kaldte sig i øvrigt »Det lille fynske Konvent«.
Min farfar deltog også gerne i de grundtvigske møder, som blev holdt på Skamlingsbanken. Det var ofte om søndagen, så han skulle først have kirketjenesten overstået. Kusken var så beordret til at spænde staldens hurtigste hest for vognen, og derefter gik det af sted til Fønsskov, hvor min farfar i forvejen havde aftalt med en fisker, at han skulle være klar til at sejle ham over bæltet og tilbage igen om aftenen.
Et folkeligt gemyt
I sit virke var pastor Lassen stærkt præget af den grundtvigske frihedstanke. Og da han desuden af natur havde et folkeligt gemyt, deltog han med liv og sjæl i sognenes gøremål. Han kom ret hurtigt med i arbejdet for at få rejst Båring Forsamlingshus, og han blev formand for husets første bestyrelse. Pengene til forsamlingshuset blev bragt til veje ved indsamling i sognet. Grunden, hvor huset er bygget, blev skænket af Jørgen Nørrelunds bedstemor, Mette Kirstine Jørgensen. I 1886 kunne huset så indvies og tages i brug til foredragsmøder med højskolefolk, præster og endda kongelige skuespillere, ligesom huset også blev ramme om ungdoms- og gymnastikforeningernes arbejde. Oprindelig hed huset »Båring Øvelseshus«.
Ligesom det var tilfældet i Melbyes tid, havde også pastor Lassen mange sognebåndsløsere – dvs. mennesker fra andre sogne, som kirkeligt set fik tilknytning hertil. Der var derfor ofte op til 20 hestekøretøjer opstaldet i præstegården under gudstjenesten i kirken.
Badning og øldrikning
Om sommeren var min farfar en meget ivrig bader. Han fulgtes gerne med Rasmus Knudsen, som var den første friskolelærer i Båring, ned til stranden, hvor badehotellet nu ligger. Dér boede dengang en fisker ved navn Peder Hansen. De fandt så på, at det kunne være rart med en forfriskning efter badet og fik derfor fiskeren til at tage lidt øl hjem, som de betalte ham for. Det kom imidlertid øvrigheden for øre, og Peder Hansen blev så kaldt ud til dommeren i Middelfart, hvor han måtte give en forklaring på, hvad der foregik. Men da dommeren hørte, hvordan det hang sammen, og hvem det var, der købte øllet, blev der ikke mere ud af den sag.
Jubilæum og tiendegilder
I forbindelse med min farfars 40-års jubilæum i 1919 beretter Middelfart Venstreblad, at han modtog gaver fra hele menigheden, og han inviterede derfor dem alle sammen til kaffe ved borde, som var opstillet på gårdspladsen. Men lige før man skulle til at gå til bords, trak det op til et – i øvrigt længe ønsket – regnvejr, så man måtte skyndsomt flytte hele opdækningen op på præstegårdens loft. Efter kaffen gik man over i kirken, hvor man sang »Kirkeklokke! ej til hovedstæder«. Derefter takkede Lassen for den hyldest, man havde bragt ham, og mindedes de mange år som præst for sognene.
Endnu i begyndelsen af vort århundrede betalte folk deres kirkeskat i form af tiende-afgifter. Denne betaling skulle én gang om året – det var fastelavns mandag – erlægges i præstens studereværelse, hvor de blev modtaget af en mand, som var valgt til det.
Dengang hørte der 88 td.ld. jord til præstegården, hvoraf 16 -18 td.ld. var skov. Desuden var der 3-400 td.ld. fæstejord, og fra disse jorder blev der betalt fra 8 øre op til 4-500 kr. i forhold til jordernes størrelse. Når man havde betalt sin tiende, blev man beværtet med øl, snaps, smørrebrød og kaffe, så der er nok nogle, der har fået fuld valuta for pengene. Snapsen blev i øvrigt købt hjem i kander til en pris af 28 øre pr. liter.
Agersnaps maleri af Asperup Kirkeby fra maj 1904 er malet fra Båring
mølle, hvor højskolen nu ligger. Billedet blev skænket til pastor Lassen
ved dennes 25-års jubilæum
Bygningerne på maleriet er:
1. Kirkestræde 1, Asperup præstegård.
2. Byvejen 1, D. Vesterdam.
3. Kirkestræde 2, H. P. Hansen
4. Møllen ved Roerslev møllegård.
5. Nedrevet hus (Nordvestfynbanen).
6. Kirkestræde 6, Bo Nielsen.
7. Kærbyvej 1, K. A. Jensen.
8. Kirkestræde 12, B. Hermansen.
9. Byvejen 8, K. Andersen.
Ny præstegård
En gang om året var der provstesyn af kirke og præstegård. Og da præstegården var gammel, og min farfar endnu var ung, foreslog provsten ham at bygge gården om. Og det gjorde han så i 1886. Dog lod han den nuværende forpagterbolig af bindingsværk blive stående. Den er bygget i årene mellem 1770 og 1780. Da min farfar ikke selv havde penge til ombygningen, lånte han 28.000 kr. i stiftskassen. Disse penge skulle så afdrages i løbet af 28 år, hvilket kunne lade sig gøre, fordi præsten dengang havde indtægter fra avlsgården.
Der foregik meget i præstegården i pastor Lassens tid. Som en pudsighed kan det nævnes, at den også i en kortere tid har været ramme om en lille »skole«. Det kom sig af, at min farbroder, som havde gået i friskole i Båring, gerne ville studere videre. Så derfor antog man i præstegården en huslærer til at forberede ham til latinskolen. Men andre fik også glæde af det, eftersom en halv snes elever fra egnen deltog i undervisningen.
Der kunne være meget andet at fortælle fra min farfars tid som præst i Asperup og Roerslev. Det, jeg her har skrevet, har jeg dels fået fortalt, dels læst i nogle optegnelser, som min far, Bent Lassen, har efterladt. Deri er der også en del om sognenes øvrige historie. Blandet andet fortæller min far om nogle såkaldte »læbælter«. Det var noget købstæderne havde til beskyttelse af deres egen handel, så der ikke kunne oprettes kolonialforretninger inden for en vis afstand fra købstaden. Disse »læbælter« blev ophævet for ca. 100 år siden, og derefter blev den første købmandsforretning i vore sogne oprettet. Det er den forretning, som Vagn Aage Pedersen nu driver (Byvejen 37). Den blev startet af købmand Rasmussen i 1884. Dengang havde man kunnet købe mel og gryn hos mølleren, som kørte rundt i sognene med sin møllervogn. Dengang var der en mølle dér, hvor højskolen nu ligger, og en anden stod ved Roerslev Møllegård.
Men alt dette kan måske komme frem i andre artikler af sognets historie.
Carl Chr. Lassen
