SB 2001 nr. 3
Af Jens Christian Moesgaard
Jens Christian Moesgaard er museumsinspektør ved Den kongelige Mønt- og Medaillesamling og har i Nordisk Numismatisk Unions medlemsblad skrevet følgende for os meget interessante artikel
For nogle år siden blev altertavlen i Roerslev kirke på Fyn1 istandsat. Under arbejdet med nedtagning af taven fandt konservator Karsten Vikkelsø Larsen en lille gruppe småmønter Fra 1700-tallet2, der som danefæ blev sendt til Den kongelige Mønt- og Medaljesamling. Mønterne kunne bestemmes således:
Danmark
1-5. Frederik V (1746-1766), skilling, Hede3 37B, årstal 1763, 5 eksem-plarer. 6-9. samme type, årstal 1764, 4 eksemplarer.
Norge
10. Frederik IV (1699-1730), 2 skilling, Hede 7A, årstal 1710. 11. Frederik V. 2 skilling, Hede 3B, årstal 1763. 12-13. Frederik V, skilling, Hede 4, årstal 1764, 2 eksemplarer.
De fundne mønter
Karsten Vikkelsø Larsen kunne meddele, at mønterne lå i tilfældig orden med støv og museknogler på predellaen, den vandrette gesims, hvorpå søjlerne og statuen står, bag den højre statue. De befandt sig i det hulrum, der opstår ved, at statuen er hul og åben bagtil. Fortil nederst i statuens sokkel var der en lille uregelmæssig revne på ca. 8×12 mm, der var opstået ved en knast i egetræets kant. I første omgang tænkte vi, at mønterne kunne være kommet ind herigennem. Det er muligt, men skattens kronologisk set meget homogene sammensætning – 12 ud af 13 mønter er præget inden for 2 år – viser, at mønterne må være nedlagt samlet. En ophobning af gentagne små ofringer over længere tid kan helt udelukkes. Det er mere sandsynligt, at mønterne er nedlagt på én gang som en slags byggeoffer ved en tidligere istandsættelse af altertavlen, hvor statuen han været nedtaget. Revnen var i øvrigt senere (ved restaurering i 1800-tallets slutning?) blevet tilstoppet med brunt papir, udkittet og malet.
Den senmiddelalderlige statue forestiller en uidentificeret bisp og er genbrugt på altertavlen, der er fra 1500-tallets slutning4. Mønternes nedlæggelse er dog meget senere. De yngste mønter er fra 1764, og de bærer kun få spor af egentligt brug, nogle af dem er derimod svagt præget. Nedlæggelsen må altså være foregået kort tid efter dette år. Hvornår præcist er svært at sige. I Danmark blev der ikke præget småmønt i sølv med årstallene 1765-1777, derimod er mønterne fra 1778-1782 almindelige. Hvis nedlæggelsen havde fundet sted efter 1778, ville man forvente, at de nye mønter også skulle optræde. I Norge blev der i samme periode præget med årstal 1765, 1769 og 1770, men antallet af norske mønter i skatten er så lille, at deres fravær ikke nødvendigvis har betydning, når man skal fastlægge nedlæggelses-tidspunktet. Fra 1771 blev der i Danmark, Norge og Holsten i stort tal præget enskillinge i rent kobber, hvis diameter er en del større end skattens mønter. Konklusionen må blive, at skatten sandsynligvis er nedlagt i sidste halvdel af 1760’erne, men en nedlæggelse først i 1770’erne kan ikke helt udelukkes, hvis nedlæggeren bevidst har undgået de store kobberskillinge.
Hele bispefiguren samt nærbillede af det nederste af
statuens bagside. Hullets udfyldning af papir eg kit
er bibeholdt ved istandsættelsen.
Alle skattens mønter er skillemønter, der er præget efter en ringere møntfod end de større mønter, dvs. sølvindholdet pr. skilling var mindre end for større møntenheder. Der er 11 enskillinge. Denne mønt indeholdt siden 1711 0,144 g sølv. De to sidste mønter er toskillinge. Den ene er præget efter den gamle møntfod for 1761, hvor toskillingen indeholdt 0,419 g sølv, dvs. 0,210 g pr. skilling og dermed ca. 45% mere end enskillingen. Den er dog temmelig slidt, så den reelle forskel ikke er så stor. I 1761 blev udmøntningsformlen for toskillinge ændret; de skulle herefter indeholde 0,288 g sølv, dvs. 1,44 g pr. skilling, det samme som enskillingen. Til sammenligning indeholdt en speciedaler 0,263 g sølv pr. skilling og en 24 skilling 0,215 g under Frederik V. Årsagen til forskel i sølvindhold var de øgede omkostninger ved prægning af småmønt, hvoraf der skulle præges flere stykker for at udgøre en bestemt sum. Det lavere sølvindhold gjorde småmønt mindre egnede til opsparing, de brugtes i stedet i daglig handel til småindkøb.
Roerslevskatten giver et interessant indblik i, hvilke småmønter der var til rådighed omkring 1765/70. Det er slående, at 12 ud af 13 mønter er helt nyprægede inden for kun 2 år, og kun én mønt er ældre. I skattefund med småmønt fra første halvdel af 1700-tallet optræder der ellers som regel mønter, der er både 50 og 100 år gamle5. Måske har de forholdsvis store danske småmøntudmøntninger i 1760’erne6 endeligt forsynet markedet med ny mønt til afløsning af de gamle. Tilstedeværelsen af 4 norske mønter er helt normal, idet Danmark og Norge havde samme møntfod i det meste af dobbeltmonarkiets tid, og mønterne således frit kunne cirkulere i begge lande7. Man bemærker fraværet af andre udenlandske mønter – løsfundene viser ellers tydeligt, at især mecklenburg-schwerinske schillinge og sechslinge, der stort set svarer til danske toskillinge og enskillinge, ikke var uvanlige i omløbet. Forklaringen på den homogene sammensætning kan naturligvis også være, at man har udvalgt specielt nye og pæne mønter, da det jo sandsynligvis drejede sig om et offer.
Altertavlen efter restaureringen i 1990’erne, med den omtalte bispefigur til højre på fodstykket.
Noter:
1 Vends herred, Fyn.
2 Den kongelige Mønt- og Medaljesamling, fundprotokol nr. 5818.
3 Holger Hede, Danmarks og Norges Monter, 3. udgave, Koben}iavn 1978
4 Se N. Termansens beretning fra 1918 i Antikvarisk Topografisk Ar- kiv, Danmarks middelalder og Renæssance, Nationalmuseet.
5 Jørgen Steen Jensen, ‘Norwegian coins in Danish monetary circulation of the 17th and early 18th century’, NNÅ 1991, s. 153-169, se tabeller s. 157-162.
6 Holger Hede, anførte arbejde s. 185.
7 Jørgen Steen Jensen, anførte sted. Fotografier: Fig. 1. Henrik Wichmann; fig. 2-4.
Karsten Vikkelsø Larsen.
Konservator Karsten V. Larsen, som redaktionen efterfølgende har talt med, bekræfter, at mønterne lå i tilfældig orden, men at de efter hans mening ikke lå der ved en tilfældighed!! Han mener, at de er skubbet ind forfra gennem revnen med megen beslutsomhed, måske i håb om helbredelse. Den biskoplignende figur på predellaen kunne tænkes at være en art helgen, der kunne gå i forbøn for møntgiveren!
Denne artikel er vi taknemmelige for; den er endnu en af de mange brikker, der skal til, for at en Roerslev-krønike kan komme på gaden!
Jens Christian Moesgaard