SB 2000 nr. 4
Af Jan Jensen
Lilly Helveg Petersen taler ved genåbningen af Baaring Højskole, den 19. august 2000
Lørdag den 19. august blev »store flagdag« for Baaring-Asperup sogn, hvor nær og fjern var inviteret til genåbningsfest af Baaring Højskole.
Et turbulent halvår lå bag os med lukningen af skolen og hjemsendelse af nystartede, forventningsfulde elever i januar. Elevgrundlaget var utilstrækkeligt til en forsvarlig, fortsat højskoledrift, og håndklædet blev definitivt kastet i ringen.
Mit ærinde er ikke at berette om den dramatiske historie, hvor ekstraordinære generalforsamlinger nærmest blev en sindsoprivende, ugentlig lokalbegivenhed. Alle ved vel, at med hjælp og ny inspiration udefra, især fra de to institutioner Munkegaarden i Brenderup og Klintebjerg i Otterup, lykkedes det i tæt samarbejde med vores kreative kurator Anders Josefsen at skabe kapital og elevgrundlag til at genåbne Baaring Højskole. Det var et kapløb med tiden, hvor det gjaldt om at få elever ind hurtigst muligt.
Egentlig burde projektet ikke kunne lade sig gøre, men når man vil noget og går ind i et stærkt lokalt fællesskab omkring en idé, der kan begejstre og vække uegennyttigt sammenhold i sin nyskabelse, så arbejdes der konstruktivt på de skjulte muligheder frem for at lade sig stoppe af de indlysende umuligheder.
Der blev beredvilligt stillet lærerkræfter til rådighed for Højskolen af Munkegaarden og Klintebjerg, og den blev løbet i gang. Den nyvalgte højskoleforstander,Bjarne Ottesen, trådte hurtigt i karakter som en synlig og visionær, men også lyttende leder.
Inden sommerferien blev datoen for genindvielsen af Baaring Højskole booket ind på udenrigsminister Niels Helveg Petersens flyvske kalender. Det var vigtigt at få familien Helveg med som samlende midtpunkt for højtideligheden, fordi Niels’ far, »gamleunge« Kresten Helveg Petersen i sine sidste mange leveår havde kæmpet utrætteligt for at bedre udviklingsmulighederne for den gruppe sentudviklede unge mennesker, højskolen nu henvender sig til som særlig målgruppe. Symbolsk skulle Lilly Helveg Petersen, mor til Niels, plante en Helv-eg som tegn på vilje og genfødsel af en højskoleånd, der påtager sig en særlig kulturel samfundsopgave: at løfte det enkelte menneske til egen indsigt og udviklende livsduelighed for og i fællesskabet.
Datoen for genindvielsen var egentlig det eneste, der var hold på. Indbydelserne gik ud til nær og fjern. I kampens hede var der bare glemt en lille, men væsentlig detalje: at bede folk melde tilbage, om de kom til indvielsen. Igen viste der sig vilje til at få det til at fungere frem for passivt at kritisere og udpege de formastelige. Skolen blev rengjort og frisket op, parkanlægget trimmet og genskabt. Indbydelsen var en åben invitation til festmiddagen, så det var umuligt, men vigtigt at kunne håndtere fouragerings-situationen til alle indbudtes tilfredshed. Ingen skulle gå sultne fra Højskolen. En beredskabsplan blev udarbejdet med Carl Slagter som grillmester for et gæsteantal i den logistisk utilregnelige, divergerende størrelsesorden fra 200 til 500 mennesker.
Skulle arrangementet være ude eller inde? Svært at tage højde for. En overenskomst med vejrguderne var nemlig heller ikke indgået. Alligevel var der ingen panik trods de mange usikre faktorer. I køkkenet gik Rigmor i gang med at uddelegere det kulinariske arbejde med tilberedningen af forskellige kartoffelretter, salater og brødbagning til de store tag-selv-buffeter, så flest mulige af personalet kunne få fri og deltage i festlighederne.
Dagen blev uforglemmelig. Alt gik op i en større enhed. Selv om mørke tordenskyer af og til nærmede sig, var det vist kun af nysgerrighed, for de holdt sig respektfuldt på afstand og brummede kun af velvejr.
Mange var mødt op. Især var det glædeligt at observere den store opbakning fra lokalområdet. I alt 477 personer gik gennem mit seismologiske tælleapparat til eftermiddagens arrangement af taler, musik, fadøl og kaffe.
Bjarne Ottesen gik på talerstolen og fortalte om eftermiddagens program. Derefter bød formanden Sonja Milkær velkommen. Pludselig kom Kaj Thaning cyklende i præstekrave og kjole ned fra sin syvende himmel og begyndte at uddele moderne orangefarvede højskoletrøjer.
Kaj Thaning kom cyklende fra sin syvende himmel …
Så var det Niels Helveg Petersens tur til at holde festalen. Veloplagt og anekdotisk fortalte han erindringsbilleder om sin fars optagethed af sagen frem for nærvær i tiden og stedets omskiftelighed. Gamle Helveg kunne som regel aldrig huske, i hvilken ende af landet han havde holdt foredrag, eller hvor han skulle hen og tale, men spurgte man ind til emnet, var han skarp og målrettet.
En af anekdoterne lød efter min hukommelse:
Kresten og Bernhard Baunsgaard steg ud af det samme morgentog fra Jylland.
»Godmorgen Kresten« sagde Baunsgaard, »hvor kommer du fra?«
»Jeg har været i Jylland«, svarede han.
»Hvorhenne i Jylland«? spurgte Baunsgaard.
»Det kan jeg ikke huske, men hvor har du været henne? genreplicerede Kresten.
»I Jylland for at holde foredrag« oplyste Baunsgaard,
»Hvorhenne«?
»Det kan jeg ikke huske«.
Men spurgte man Kresten Helveg Petersen om emnet for foredrag, så fik man besked.
Niels var især glad for, at en højskole med dette særlige formål, der lå hans far så stærkt på sinde, skulle virke.
Der blev gjort klar til plantningen af Helv-egen. I erindringen stod sidste års afbrænding af vandgranen som en desperat, rituel offergave for bedre højskoletider som en dramatisk modsætning til det, der nu skulle til at ske. Den afsvedne høje stamme stod endnu forkullet tilbage med en hvidkalket stensætning omkring sig. Klædt i en stærk koboltblå dragt rejste Lilly Helveg Petersen sig og plantede det nye træ, hjulpet af to elever. Derefter gik hun til talerstolen og tolkede plantningen af egetræet som et billede på, at mennesket gennem lige adgang til undervisning og personlig dannelse kan hæve sig og få udsyn til glæde for fællesskabet. Ind imellem blev der selvfølgelig sunget flittigt fra Højskolesangbogen. Kaffe og kringle blev indtaget både ude og inde. Der var en livlig snakken og forventningsfuld summen. Lasse og Mathilde kom forbi som fynske troubadourer og gav os nye fortolkninger af den danske sangskat.
Lilly Helveg Petersen plantede Helv-egen.
Sidst på eftermiddagen var det Bjarne Ottesens tur til at fortælle om højskolens fremtidsperspektiver.
Og så var der festmiddag for alle mænd og kvinder. Omkring 300 mennesker sad tæt ved bordene og ventede disciplineret og højskolet på at det blev deres tur til en runde omkring de bugnende buffetborde. Steffan Herrik tog sit job som toastmaster underholdende alvorligt og havde iklædt sig et synligt symbol på aftenens styrende værdighed. Et stykke hårdtristet toastbrød i snor omkring halsen som et humoristisk vink til vores lokale borgmester, der desværre var så fraværende, at han glemte at komme. Appetitten, tale- og skållysten og en højlydt sang-dyst-glæde var stor.En vidunderlig aften i Baaring-Asperup, hvor højskoletanken igen fik tag over hovedet.
Det fortælles, at de gambe elever, der havde sat hinanden stævne i samme weekend, blev ved til den lyse morgen.
Genåbningen af Baaring Højskole blev den gode og samlende dag, vi have håbet på, ikke mindst for lokalsamfundet, som har været dybt frustreret over højskolesituationen.
Den 19. august år 2000 blev en højtidelig og betydelig sognedag, som vi vil tænke tilbage på med glæde.
Jan Jensen