Hvis man går rundt og leger turist i sin egen by, kan man ind imellem falde i forundring over, så forskellige husene er, og ved en nøjere betragtning kan man se, at mange af dem er bygget med et andet formål for øje end den brug, der nu gøres af dem. Byvejen nr. 3 er et godt eksempel. På 1. sal er der en lejlighed. Der bor Susanne, Tim, Thomas og Sophie. Nedenunder har omsorgsassistenterne kontor og materialerum. Ved siden af er der lokaler til motorlære samt en skydebane. Ser man på husets nordgavl er der en tilmuret dør. Hvad har den været brugt til? – På Sognebladets opfordring fortæller Mette Tølbøll og Agnes Nielsen her om bygningens historie.
SB 1990 nr. 2
Af Agnes Nielsen og Mette Tølbøll
I 1911 -12 blev der bygget et afholdshotel på hjørnet af Stationsstien og Byvejen 3. I forvejen lå der et langt stråtækt hus, som blev revet ned. Hotellet blev sikkert bygget, fordi den nordvestfynske jernbane blev anlagt i 1911, se Sognebladet 1982 nr. 2, og så regnede man nok med, at der måtte blive brug for et hotel, når Asperup blev til en stationsby.
De første hotelfolk
De første, der drev hotellet var Oline og Peder Madsen, som byggede det efter at have solgt »Asperupgaard«, Lærkestræde 2. De bragte i alt 15 børn til verden, men ulykkeligvis døde fem af dem, inden de nåede voksenalderen. Et af de øvrige børn var pigen Klara, som var en del handicappet. Hun blev uddannet som urmager og fik indrettet en urmagerforretning i nordgavlen, hvor der var en dør direkte til forretningen. Peder Madsen døde i 1913, og derefter drev Oline hotellet videre i nogle år.
De første hotelejere Oline og Peder
Madsen sammen med sønnen Marius,
der senere blev konduktør på Nordvestfyns-
banen
Hotellets sal blev dengang flittigt benyttet til fester, og senere blev den også én gang ugentlig af biografejer Theodor Nielsen, Nørre Aaby, omdannet til biograf.
Omkring 1918-20 blev hotellet solgt til Jens Peder Andersen, som kom fra »Lammehavegaard« på Sydfyn. Der blev nu etableret barberforretning i butikken, efter at Oline og Klara Madsen var flyttet om i det hus på Kirkestræde, hvor købmand H.P. Hansen, købmand “Spæk”, nu har butik. Her drev Klara sin urmagerforretning endnu nogle år. Af Asperup Sogns kirkebog kan man skønne, at hun og moderen på et tidspunkt må være flyttet til Harndrup, hvor Oline døde i 1942. Klara døde i 1946, og de er begge begravet på Asperup kirkegård.
I 1923 solgte Jens Peder Andersen hotellet til en hjemvendt amerikaner, Christian M. Christensen, som var søn af gårdejer Erhardt Christensen på »Lille Dyrehøj«. Den hjemvendte søn giftede sig i 1924 med Sanne Frederiksen, og i fællesskab drev de både hotel og lillebilforretning indtil 1930, da hotellet blev solgt til malermester Johannes Nielsen og hans kone Rasmine.
Diverse forretninger
I mellemtiden var butikken i nordgavlen igen blevet omdannet til en urmager- samt guld- og sølvsmedeforretning af Kristine Dam, som havde lejet lokalet og drev forretning dér indtil 1946, da hun blev gift med mejeribestyrer Holger Rasmussen, Baaring. Derefter blev forretningen solgt til en urmager Nietzsche, som senere i 1947 – 48 lejede sig ind hos Meta Nielsen, Byvejen, Asperup, hvor han havde sin forretning. Butiksdøren i hotellets nordgavl blev derefter muret til, og lokalerne blev lejet ud til Nørre Aaby Sparekasse, som benyttede dem to gange ugentligt.
Rasmine og Johannes Nielsen foran hotellet
Johannes og Rasmine Nielsen, som havde købt hotellet i 1930, fortsatte hotelvirksomheden, men drev ved siden af også en malerforretning. Salen bag ved selve hotellet blev stadig lejet ud til fester, skydning, den ugentlige biografaften samt til andre sammenkomster, bl. a. kaffedrikning efter begravelser.
I 1945 flyttede malermestrene Ellen og Kristian Andersen fra København til Asperup, hvor de indgik i et kompagniskab med Johannes Nielsen. I den første tid boede de i to små kamre over hotellets baghus. Men nogle måneder senere købte de et hus på Stationsstien af fru Laura Andersen, som i øvrigt blev boende hos dem indtil sin død i 1950.
I 1946 købte Ellen og Kristian Andersen malerforretningen af Johannes Nielsen, som derefter sammen med sin dygtige kone, Rasmine, fortsatte med hotelvirksomheden alene. I denne periode blev der lejet nogle værelser ud, bl.a. til en tandlæge, som kom på bestemte dage i ugen og havde tandlægeklinik dér. Under krigen var der også blevet lejet værelser ud til nogle overordnede tyske soldater.
Vi er nu nået frem til året 1951, hvor Johannes Nielsen spurgte Asperup-Roerslev sogneråd, om man ikke var interesseret i at købe hotellet til kommunekontor. Nielsens ville gerne sælge, da de ikke mere syntes, at det gik så strygende med hotellet, desuden var de også ved at være gamle og ville nyde deres otium.
Sagen blev indgående drøftet i sognerådet, og resultatet blev, at kommunen købte hotellet med sal og det hele.
Hotellet med udstillingsvinduet til Klara Madsens urmagerbutik
Sognerådet i krigsårene
Kommunen havde siden 1941 haft til huse i et lille hus på hjørnet af Hedegårdsvej og Hindballevej. Samme år blev jeg (Mette Tølbøl) ansat som kommunekasserer og -sekretær. Det var jo under krigen, og der var meget administrativt arbejde, idet der var rationering på næsten alt, madvarer, brændsel, petroleum, lagner, tøj m.m. Asperup-Roerslev sogneråd bestod dengang af 11 medlemmer, nemlig 5 radikale, 4 venstrefolk og 2 socialdemokrater. De månedlige sognerådsmøder blev holdt i Båring Forsamlingshus i det nuværende køkken, som dengang var lejet ud til sognerådet. Der havde kommunen også sit arkiv med bl. a . gamle selvangivelser. Valborg og Kurt Johansen var forsamlingshusets meget afholdte værtspar. De sørgede for rengøring af mødelokalet samt for kaffe efter aftensmaden, som medlemmerne selv havde medbragt. Kun ved det sidste møde inden jul fik sognerådet maden serveret. Og hvert fjerde år blev der afholdt en spisning med damer, men der skulle betales et vist beløb for deres deltagelse. Valborg og Kurt dækkede et fint bord. Det var en dejlig afslutning på en sognerådsperiode, og vi havde det morsomt.
En helt speciel og fornem fest blev holdt den 1. april 1942, da Asperup-Roerslev kommune kunne fejre sit 100 års jubilæum.
Selve kommunekontoret lå som nævnt på hjørnet af Hedegårdsvej og Hindballevej. Huset var ejet af sognerådsformand, smedemester Carl Hansen (tømrermester Arne Hansens farfar), som lejede det ud til brug for kommunekontoret samt en bolig til kommunens kasserer. Carl Hansen døde i 1946, hvorefter Anton Christensen blev formand indtil kommunesammenlægningen i 1966. Kommunen købte huset, som så i 1951 blev mageskiftet med hotellet, der dengang kostede 63.500 kr. . Værdien af Carl Hansens hus var i alt 24.958 kr., så kommunen måtte udrede 38.542 kr.
Rasmine og Johannes Nielsen kom i øvrigt aldrig til at bo i huset på Hindballevej ‚ men flyttede i stedet til Odense. Huset blev solgt til slagter Otto Aagaard, og i 1971 blev det eksproprieret til nedrivning, da man etablerede den nye vej fra Asperup til Båring i fortsættelse af Hedegårdsvej. Grunden, hvor huset lå, tilhører nu Arne Hansen.
Otto Aagaard havde af Johannes Nielsen købt huset til meget hurtig indflytning, så kommunekontorets inventar måtte i al hast flyttes til hotellet. Dér havde man i en fart fået sammenlagt to rum – skænkestuen og restauranten, som blev indrettet til kontor. Derefter tog håndværkerne fat på at sammenlægge Johannes Nielsens private stue og køkken til et sognerådslokale. Trappen op til 1. sal blev vendt, også kældertrappen blev lavet om, og gangen blev sat i stand. Ved en sammenlægning af værelserne ovenpå, blev der indrettet en lejlighed til kassereren. Der blev indlagt centralvarme i hele huset. Salen blev restaureret og nu udelukkende brugt til skydeøvelser. I baghuset blev der lavet skolekøkken, da der dengang ikke fandtes noget sådant på skolerne. Vaskehus blev der også lavet samt en dejlig lille sal, der dels blev brugt sammen med skolekøkkenet, dels blev brugt til aftenskole, bl.a. syning. Der blev også indrettet et undervisningslokale til motorlære, og det hele er siden blevet meget flittigt benyttet.
Det varede godt og vel et år, efter at kommunen havde overtaget hotellet, før hele istandsættelsen var færdig. Sparekassen havde stadig til huse i den nordlige ende, og det var egentlig meget praktisk med en sparekasse ved siden af kommunekontoret.
Arbejdet i sognerådet
I Asperup-Roerslev kommune havde man dengang en ganske særlig beskatningsform kaldet »kildeartsbeskatning«, hvilket ikke må forveksles med kildeskat. Det var snarere en slags kommunal formuebeskatning, som med forskellige procentsatser blev beregnet på grundlag af ejendomsskyld, værdi af inventar og besætning samt værdipapirer og indestående i bank og sparekasse. Det var en meget besværlig beskatningsform, som først blev afskaffet i begyndelsen af 50’erne.
Efter at kommunekontoret var flyttet til hotellet, blev der holdt mange møder i sognerådet. Krigsårene var kommet noget på afstand, og der blev råd til mange tiltrængte forbedringer. Vejene blev asfalterede, og man begyndte at projektere den nye skole i Båring, som stod færdig i 1963. Til disse formål skulle der lånes penge, og der var i det hele taget meget for sognerådet at tage stilling til.
De skiftende sogneråd havde et godt samarbejde, selv om de ikke altid var enige. Budgetmøderne var en meget væsentlig del af sognerådets arbejde. Det største stridsspørgsmål var fastsættelsen af skattegrundlaget. Ved disse lejligheder gik bølgerne højt. Af skatteudskrivningen var der lignet 2/3 på fast ejendom og 1/3 på indkomst, senere blev dette ændret til en ligelig fordeling.
Hvert år efter den 1. april begyndte man afslutningen af forrige års regnskab. Det var altid spændende at se, om det hele stemte, og om budgettet holdt.
Kommunesammenlægning
Det var lidt om administrationen af Asperup-Roerslev kommune, som var en god og velfungerende kommune, der var velanskrevet hos Odense amt. Den 1. april 1966 blev Asperup-Roerslev kommune sammenlagt med Nørre Aaby kommune. Derefter blev kommunekontoret i Asperups gamle afholdshotel nedlagt og alt inventaret flyttet til Nørre Aaby.
I 1967 overtog sparekassen kontoret. Det lokale, som sparekassen tidligere havde brugt, samt sognerådets mødelokale er derefter blevet benyttet til omsorgsarbejde. Sparekassen flyttede senere i 1979 til Båring, efter at der var blevet bygget en ny og moderne sparekassebygning på en grund ved Enghøjvej, hvor der tidligere lå en købmandsforretning.
Hotellet – som det stadig kaldes i daglig omtale – ejes nu (1990) af Nørre Aaby kommune.
Agnes Nielsen og Mette Tølbøll