SB 2010 nr. 1
Af Niels Ole Frederiksen
Man kan fristes til at sige, at det er med højskolerne som med grænseforeningerne. Man forsøger at holde fast i noget, som var. Eksistensberettigelsen for dem begge forsvinder lidt efter lidt. Sådan er det i hvert fald gået med grænseforeningerne. Hvis tendensen med de mange højskolelukninger, som vi har set de sidste ti – tolv år forsætter, så vil højskolen som grænseforeningerne uddø lidt efter lidt af mangel på frisk ilt. At grænseforeningerne forsvinder, er der vist ingen tvivl om, men at højskolen vil forsvinde, kan vi næsten ikke fatte. Jeg tror og håber, at højskolen kan få redefineret og vitaliseret skoleformen, så højskolen fortsat vil være en faktor i det danske kulturliv.
Baaring Højskole set fra nordvest, 1960.
Højskolen lukker 2008
Sådan gik det ikke for Båring Højskole. 2008 blev året, hvor Båring Højskole ikke havde formået at forny sit idégrundlag og tiltrække tilstrækkelig mange unge mennesker, hvorfor der ikke længere var økonomisk grundlag for en fortsat drift. Højskolen havde da eksisteret i 49 år. Gennemgående træk i den snart 50 årige højskolehistorie er skiftende kriser i form af svingende elevtal.
Jeg kan næsten ikke mindes et år op til vinterskolestart, fraset jubelårene i 90erne, hvor alle højskoler pga. af stor arbejdsløshed kunne melde fuldt hus, uden at alle ansatte på højskolen, spændt ventede på dagens post. ”Hvor mange tilmeldinger er der i dag? ” lød det tilbagevendende spørgsmål!
Sådan har det stort set været i alle de år, jeg har været med. Det var altså ikke et lokalt Båring Højskole-problem. Det har alle højskoler oplevet år efter år. En højskole er kun en virkelighed, når der er elever og lærere, som kan mødes. I al den tid, højskoler har eksisteret, har det været nødvendigt for hver enkelt skole at fortælle omverdenen, at den havde sin berettigelse, og den fortælling, den enkelte skole har givet, er det brændstof eller den PR, der skal skaffe de kommende elever. En skole uden elever er ikke en skole, men en stak mursten, en tom skal.
I marts måned 2008 kom Båring Højskoles bestyrelse til den konklusion, at der ikke længere var noget grundlag for at drive en højskole på Båring Banke. Skolen gik i betalingstandsning. Det gav nogle dønninger. Den gamle bestyrelse indkaldte til et orienteringsmøde på højskolen efter en del skriverier i Fyns Stiftstidende. Her redegjorde den nedlagte bestyrelse for beslutningen. Meget kunne man ikke gøre, det var de ”faktiske forhold i jernindustrien”,der talte. Mødet var vel nærmest en mentalhygiejnisk foranstaltning for de tidligere ansatte og de fremmødte medlemmer af den gamle skolekreds, herunder mig selv.
Vi mødes
Enden på denne aften blev, at en lille selvbestaltet gruppe indkaldte interesserede til et møde, hvor vi kunne drøfte, om der var en fremtid for Båring Højskole.
Mødet blev afholdt et par uger senere. Den selvbestaltede gruppe kom med et oplæg, hvor den ville forsøge at oprette en fri højskole uafhængig af højskoleloven, en højskole inspireret af Poul Erik Søes højskoleprojekt på Lønne Højskole. Der var enighed om at arbejde videre med tanken om en ”Fri Højskole”. En dristig og noget luftig idé.
På det efterfølgende møde blev idéen om en fri højskole skrinlagt af gode solide argumenter for i stedet at arbejde på at oprette en efterskole. Et stort flertal på mødet bakkede op om ideen.
Hvilken efterskole?
En idégruppe blev nedsat, og efter en række inspirerende møder var der fuld opbakning til at etablere en efterskole. Den faglige hovedvægt skulle lægges på musik, altså en musikefterskole, men tillige med alle de obligatoriske fag, som loven foreskriver for 9. og 10. klasse.
En musikefterskole er ikke et entydigt begreb! Gruppen fandt frem til, at det skulle være en efterskole, hvor der både var plads til den hårde rock, til solistsang og til den klassiske musik.
Efterskolen har vedtaget, at alle, uanset hvilket instrument den enkelte vælger, skal kunne modtage undervisning i dette instrument. Det er en udfordring, som man selvfølgelig skal være påpasselig med at leve op til. Men det er vi sikre på, at vi kan.
Navngivning og konstituering
Hvad skal barnet hedde? Det er noget, alle kan deltage i. Til et møde med skolekredsens medlemmer blev det besluttet, at navnet er ”Den rytmiske Efterskole i Båring”. På en skolekredsgeneralforsamling blev den nye selvejende institution ”Den rytmiske Efterskole i Båring” oprettet. Skolekredsen sikrede sig forkøbsret til bygningerne, og en større renovering af skolen blev igangsat med de ganske beskedne midler, vi havde til rådighed.
En bestyrelse blev også valgt. På det konstituerende møde blev jeg valgt som efterskolens formand. En af de første beslutninger, vi som bestyrelse skulle træffe, var at finde en egnet tovholder og forstander til projektet. Her udnævnte vi medlem af idégruppen, musikpædagog og højkolelærer Jens Horn, som tovholder for projektet, og 1. april i år blev Jens Horn udnævnt til forstander.
Forstander Jens Horn
Svære forhandlinger
Jeg skal undlade at komme med alle mellemregninger, men efterfølgende fulgte mange og til tider vanskelige drøftelser med Undervisningsministeriet, som først i begyndelsen af 2009 kom med den endelige godkendelse. Det sværeste har dog været at få økonomien på plads. Vi valgte, eller begivenhederne valgte, at vi skulle starte virksomhed på et tidspunkt, hvor det var næsten umuligt at få så meget som en krone i driftskapital. Men efter talrige møder med diverse pengeinstitutter, var der to banker, som kunne se visionerne og ikke mindst bæredygtigheden i vores projekt. Det var andelsbanken Merkurbank i København og ikke mindst det lokale pengeinstitut Middelfart Sparekasse, som gav os tilsagn om den fornødne driftskapital.
Efterskolen køber de gule bygninger
Vi fik købt bygningerne. Vægge blev flyttet, badeværelser etableret, gange og værelser malet, og i begyndelsen af august kunne forstanderen, bestyrelsen og hele personalet byde velkommen til det første elevhold på 108 forventningsfulde elever. Skolevirksomheden på Båring Banke er ikke slut. Tværtimod.
Jubilæum
Den 22. november kan vi fejre de gule bygningers 50 års jubilæum. Højskolen er lukket, men den frie tanke er fortsat til stede på Båring Banke. Vejen, der fører op til efterskolen, vil skifte navn fra Højskolevej til Kaj Thanings Allé.
Dette sker til minde om den mand, som på utrættelig vis fik rejst Båring Højskole for 50 år siden, den nu afdøde sognepræst i Asperup, Kaj Thaning.
Jeg vil slutte med at opfordre alle til at bakke op om efterskoleprojektet. Enhver kan melde sig ind i støttekredsen og på den måde tilkendegive sin opbakning.
Fortsat velkommen på Båring Banke.
Niels Ole Frederiksen
bestyrelsesformand