SB 2001 nr. 4
Af Margrethe Tornøe og Thinne Nielsen
Vorherre vidner, at lys er godt,
som sandhed elskes, så lyset yndes,
og med Vorherre, som ler ad spot,
skal værket lykkes, som her begyndes;
trods mørkets harme,
i strålearme af lys og varme
vor skole stå!
Grundtvig 1856
»Det har tit undret mig, at min far var så vidt udviklet, at han aldrig ville have os børn i almueskolen. Rimeligvis har han i dette som i så meget andet været påvirket af pastor Melbye. – Da min bror og jeg derfor skulle i skole, fik han tillige med flere mænd nuværende gdr. Lars Frederiksen af Ryslinge til at oprette en friskole i Baaring. Jeg var dengang 7 år. Tydeligt husker jeg den første dag, da jeg gik derned ifølge med min bror og en anden dreng og ligesom dem bærende tavle og andre rekvisitter. Jeg troede bestemt, at alle folk måtte beundre mig. Da vi kom ind i skolen, var der endnu ingen bænke lavet, men et bræt var lagt på nogle mursten langs Væggen… «
Sådan skriver friskolelærer Thomas Jørgensen Nørrelund, Haastrup, i sine erindringer. Thomas var søn af en af de ovenfor omtalte mænd, nemlig gdr. Anders Jørgensen, Baaring. De øvrige var gdr. Klaus Pedersen, Baaring, og gdr. Mads Andersen, Asperup Hedegård. Senere sluttede gårdfæster Jørgen Pedersen sig til dem.
Baaring friskole o. 1837, beliggende Middelfartvej 67, blev senere gartneri.
Lars Frederiksen
Pastor Melbye henvendte sig til Kresten Kold, der anbefalede Lars Frederiksen, Ryslinge. Han var en af Kolds gamle elever og i øvrigt uddannet ved landbruget.
De tre gårdmænd og pastor Melbye blev enige med Lars Frederiksen om, at de skulle prøve i et halvt år for en løn af 80 kr. plus alt frit. Forinden havde han besøgt de to lærere i Asperup og Baaring skoler og var blevet godt modtaget. Derpå flyttede han ind i »Trappehuset« på grænsen mellem Asperup og Baaring, nu Byvejen 15. Her bor i dag Ellen Christiansen. Dengang var her småt og primitivt.
Den 1. november 1858 begyndte undervisningen af 5 drenge, men hurtigt kom der flere til, også fra nabosognene. I løbet af det første halve år steg elevtallet til mellem 20 og 30, så skolen og Lars Frederiksen var sikret. Elevbetalingen androg for en gårdmand 32 kr. årligt, for en husmand 14 kr.
I Vinteren 1858/59 holdt friskolelæreren aftenskole for egnens karle.
I 1860 foreslog læreren i Asperup skole, at han og Lars Frederiksen i forening skulle undervise aftenskoleeleverne i Asperup skole, hvor der var bedre plads.
De første to år her på stedet var Lars Frederiksen ugift og fik som aftalt 160 kr. årligt. Da han i 1860 giftede sig, steg lønnen til 500 kr. årligt. Herefter flyttede ægteparret i eget hus i Asperup.
Efter eksamen i efteråret 1860 kunne man i Middelfart avis nr. 175 for nævnte år læse følgende:
Taksigelse
Vi samtlige husmænd, der dels har taget vore børn fra almueskolerne og sat dem i friskolen i Baaring, dels ladet dem komme derind ved deres skolegangs begyndelse, offentliggør, at vi ved eksamen i bemeldte skole den 2. november d.å., som vi overværede, fandt, at vore børn havde gjort god fremgang i friskolen. Hvorfor vi takke de ærede mænd, som oprettede den nævnte skole, at de gjorde det således, at vi mindre formuende også kunde få adgang til samme, ligesom vi også takke hr. lærer L. Frederiksen for sin udviste flid for børnene.
Asperup d. 6. November 1860.
Samtlige husmænd.
I november 1861 måtte Lars Frederiksen forlade friskolen, da han skulle hjem til Ryslinge for at overtage sin fars gård.
Selv om han ikke havde haft nogen pædagogisk baggrund, satte han dog tydelige spor på egnen, da han gjorde tanken om den frie og mere personlige undervisningsmåde videre kendt. – En dag talte gdr. Anders Jørgensen således med en mand, der var imod friskolen og ikke syntes om, at børnene ikke lærte udenad. Fra Anders Jørgensen lød det så: »Da kan mine drenge, som har gået i friskolen i vinter, mere af bibelen end de børn, der har gået i den offentlige almueskole i 7 år!«
Rasmus Knudsen
Baaring friskole gik foreløbig ind, men den 4.september 1865 begyndte den igen med 14 drenge og 2 piger. Børnetallet steg igen hurtigt til ca. 30.
Læreren var denne gang seminarist Rasmus Knudsen, som stammede fra en gård i Bubbel. Han gik oprindelig på Jelling seminarium, men måtte pga. krigen 1864 flygte derfra med sine kammerater. Han færdiggjorde derefter sin uddannelse på Blågård Seminarium.
Ved sit giftermål i 1872 flyttede han skolen op til Middelfartvej. Heroppe havde han bygget den nuværende »Bakkegård« og flyttede derind med sin kone. Han kom til at betyde meget for vores sted, men herom en anden gang.
Da Rasmus Knudsen i 1873 på grund af overtagelse af gården havde opgivet at arbejde som lærer, påtog Mads Mygind fra Blanke sig dette og virkede i den nyoprettede friskole på Middelfartvej 67, hvor som bekendt Gartnerhust mange år senere havde sit virke. Efter nogle år flyttede Mygind sin skolevirksomhed til huset »Sans souci«, som lå, hvor hovedvej A1 krydser Hedegårdsvej. I Baaring friskole afløstes han af Peder Mortensen fra Kerteminde.
Byvejen 15 fotograferet i 1970. Bebos i dag af Ellen Christiansen.
Her i ‘Trappehuset’ holdt den første friskole til.
Hans Kristian Nielsen
Den 9. februar 1884 overtog Hans Kristian Nielsen friskolen. Han var født på Vierne Mark ved Haarslev. Hans lærer i Hindevad forberedte ham til optagelse på Blågårds Seminarium, hvorfra han tog eksamen i 1864. Under sin uddannelse blev han klar over, at han ville arbejde i friskolen, og efter en tid i Rynkeby og et par år på Flakkebjerg Mark på Sjælland kom han til Udby friskole og endte altså i Baaring. Niels Hansen fortæller i sin erindringsbog, at H. Kr. Nielsen fra sine unge dage var kendt på egnen, idet han havde deltaget i pastor Melbyes »danske samfundsmøder«. Han var i lighed med mange friskolefolk venstremand. Niels Hansen omtaler ham som en trofast natur, tro mod sine ungdomsidealer og sit syn på friskolesagen. Det fristede ham således aldrig at søge langt mere vellønnede statsembeder. Trods den ringe løn og de deraf følgende små kår formåede han og hans anden kone Karen, der i øvrigt var uddannet lærerinde, at skabe et godt hjem, hvor nøjsomhed og tilfredshed på en sand og god måde var forenede.
I den ene ende af huset oprettede han et bibliotek, som blev flittigt besøgt.
Af indskrivningsprotokollen fremgår det, at der fra 1871, da protokollen blev autoriseret af pastor Melbye, og til 1916 var i alt 361 elever; men i de sidste år har det været sløjt med tilgangen: fra 1913 til 1915 – 12 elever, i 1915 – 1 elev og i 1916, hvor protokollen afsluttes, er der 7 elever.
Baaring friskole o. 1892, her med familien Nielsen samt elever.
Elevens og faderens navne er anført, og det er morsomt at se nogle, som stadig huskes i sognet. Et udpluk: alle Andreas Jacobsens børn, Martin Jørgensens Clara, Sigrid og Niels Jørgen, snedker Kristensens Anker, Ole Mathiesens børn, fra Blanke Mark fisker Lars Pedersens to børn, skrædder Mads Jørgensens søn Hans Olaf og pastor Lassens drenge Knud og Bent.
Endvidere finder vi Valborg og Aage Rasmussen fra Lundegård, Rasmus Knudsens børn, købmand Carl Rasmussen og hans søskende, væversken Kirstine Jørgensen fra Hindballegården, Sigrid Nørrelund, datter af Thomas Nørrelund og plejedatter hos Maren og Niels Hansen, Martin Skovbos børn, pastor Melbyes Asta og Frederik og endelig Aksel, Ingefred, Kirstine og Asbjørn Nørrelund fra Baaring Østergård.
Af et omhyggeligt ført regnskab fremgår det, at den samlede indtægt i 1897 er 1021,93 kr., udgifterne er 904,64 kr. I 1899 oversteg udgifterne indtægterne med 139 kr., så det var hårde tider. I 1896 indgav H. Kr. Nielsen for tredje gang et andragende til Asperup/Roerslev sogneråd om understøttelse til friskolen … »i det mindste 1 kr. for hvert barn fra de to skoledistrikter«. Svaret lød: »Andragendet om skolepenge blev i møde den 11. ikke bevilget«.
H. Kr. Nielsen fortsatte sin skolevirksomhed til den 1. april 1919. Med hans afgang ophørte friskolen på Middelfartvej. Han døde 1921 efter 54 1/2 års arbejde som friskolelærer og blev i avisen omtalt som en af friskolens veteraner.
Rigmor Vesterdal
I 1894 fik familien Wisbech Olsen, Asperup Lindegård, ny barnepige. Det var Rigmor Vesterdal, datter af gdr. Morten Nielsen, Vesterdalgården i Udby sogn. Kirstine og Wisbec Olsen opdagede hurtigt, at hun havde usædvanligt gode evner til at omgås børn. Derfor foranledigede de sammen med pastor Lassen og endnu et par familier, at der blev oprettet en friskole i Asperup med Rigmor som lærer. Skolen holdt først til i huset Byvejen 10 hos Ma’laus, Maren Larsen. Senere flyttede skolen til det nu nedrevne hus på Kirkestræde 12.
I 1904 ønskede sognerådet på anbefaling af Wisbech Olsen og pastor Lassen at få Rigmor som førskolelærerinde i huset på Kirkestræde 5. Hendes karriere var her i mange år glorværdig, præcis som også hendes arbejde i den lille friskole havde været det.
På vores egn, som i så høj grad er præget af Grundtvigs kirke- og skoletanker, har det været ganske naturligt, at friskoler kunne trives. Men med de udmærkede kommunale skoler er der i dag ikke behov herfor.
Kilder:
Niels Hansens erindringer.
Martin Skovbo: Fyn i gamle dage.
Anne Marie Lebech, oldebarn af Lars Frederiksen, har venligst udlånt følgende 3 artikler:
Birger Isaksen: artikel om Lars Frederiksen fra Fynske Årbøger 1950.
Lars Frederiksen: Friskolebevægelsen i 1852 og de følgende år.
Thomas Nørrelund: Ryslinge valgmenighed.
Margrethe Tornøe og Thinne Nielsen