… om hvordan et hus kan blive 100 år,
selv om det står alene ude om natten …
SB 1987 nr. 1
Ved Grethe Marcussen
Melodi: Det hørtes sige, da vi fik fred…
I gamle Dage, da Bonden sad
i Sivsko med sin sure Pibe,
og »Ugens Nyheder« var hans Blad,
og det han lettest ku’ begribe,
han tung og treven var i al sin Dont,
og lille bitte var hans Horisont,
kun stundom fik
han et Par Stik
på Brus og Spids og på Spar 8!
Da lød med Kraft Holger Danskes Røst:
I gæve Mænd, vågn op af Dvale!
og snart det kendtes, med Liv og Lyst
de lyttede til Ord og Tale,
og vore Fædre her hang trolig i,
med Raad og Daad de stod hinanden bi,
kilede på
Huset at få,
som skulle varsle nye Tider.
Og Gang i Sagerne kom der snart,
og nu var Bonden aldrig hjemme,
Foreningslivet tog vældig Fart,
med hvad der var i Tiden fremme;
om Skyttesag, Bazar og Gymnastik,
om Foredrag og Sang og Politik,
Bal af og til
og Andespil,
ja, tusind Ting var paa Tapetet.
Således digtede lærerinde Rigmor Vesterdal til Forsamlingshusets 50 års jubilæum den 15. december 1936, og hendes viser ramte altid plet. Den genfundne protokol fra 1886 bekræfter dette.
Valborg og Kurt med gode medhjælpere: Nina, Ellen, Ruth og Irna.
Fart på
Ved et møde i Båring skole den 6. oktober 1886 viste det sig, at 100 gæve mænd ville indgå i et fællesskab om opførelse af Asperup Sogns Øvelses- og Forsamlingshus. Gårdejerske Mette Kirstine Jørgensen skænkede en grund vest for sin gård, som i dag ejes af oldebarnet Jørgen Nørrelund. Et hurtigt arbejdende byggeudvalg på 9 medlemmer blev nedsat, deriblandt husets første vært, drejer Rasmus Hansen. Desuden valgtes en bestyrelse på 5 medlemmer: Gdr. Anders Jørgensen, gdr. Niels Hansen, lærer Nielsen, Båring friskole, lærer Jørgensen, Båring skole, samt sognepræst Søren Lassen. Allerede den 26. november var huset så langt fremme, at der kunne holdes møde. Murer Smidt, Indslev, og snedker Jørgen Jensen Larsen, Båring Mark, havde klaret byggeriet. Aktionærerne underskrev her husets love, som enstemmigt var blevet vedtaget.
Den 15. december blev huset taget i brug ved et meget talrigt besøgt offentligt møde og er således dags dato nøjagtig 100 år. Hjertelig til lykke! Sognepræst Lassen, som var blevet valgt til formand, talte ved denne lejlighed tillige med Nutzhorn, Askov, lærer Jørgensen, samt gdr. Rasmus Knudsen.
Fra lovene
§ 2 fortæller, at huset blev opført og udstyret for 4500 kr., optaget som lån, der forrentes og afdrages af aktionærerne i forhold til deres aktiebeløb, sædvanligvis på 50 kr. Der blev ikke gjort kontante indskud.
§ 3 fastslår, at huset skal bruges ved legemsøvelser for børnene i sognets skoler og medlemmerne af skyttekredsen, samt til offentlige og private sammenkomster.
I § 10, der omhandler bestyrelsesvalg, præciseres formandens opgaver: han leder på generalforsamlingen forhandlingerne og fører forhandlingsprotokollen, ligesom han fører regnskabet over interessentselskabets indtægter og udgifter og besørger korrespondancen. – Det var ikke så lidt, men givet uhyre praktisk.
§ 14 lyder: »Huset må aldrig udlejes til offentlig dans eller udskænk og ikke heller til møder, hvor man kan befrygte, at velanstændigheden kan blive krænket.« – Denne paragraf har i årenes løb givet anledning til megen diskussion og nye vedtægter.
§ 16 påbyder anskaffelse af forhandlingsprotokol og kassebog. Begge dele foreligger for alle årene og er værdifuld læsning for enhver med interesse for det fælles liv i et landsogn.
Liv i kludene
Forsamlingshuset og det folkelige liv i alle dets forgreninger hører uløseligt sammen. Og det tør siges, at huset som helhed er brugt på linje med det, som de gamle tænkte, da de byggede. Det blev til i provisorieårenes kampfyldte tid, da højre og venstre stod stejlt over for hinanden. Det er sandsynligt, at sognets venstremænd har ønsket at eje et hus, hvor ordet kunne lyde frit uden politimyndighedernes indblanding. De har indbyrdes taget livtag med hinanden, brugt deres demokratiske rettigheder i livlige afstemninger, hvor meningerne om husets tarv har været delte, men når det gjaldt om at værge det frie ord, så stod man sammen. Hvis vi 3 år efter starten, altså 1889, kigger på anvendelsen, ser det sådan ud: foredrag, juletræ, generalforsamlinger i forskellige foreninger, totalafholdsmøder, gymnastik, Indre Missions-møder, basar, skoleforenings-møder, socialdemokratisk møde, læseforeningsmøde, vælgermøder; desuden benyttes huset af mejeriet, sognerådet, demokratisk forening, ungdoms-foreningen og af selskabelig forening.
Udpluk af historien
I 1903 kunne sidste afdrag på byggelånet betales. Allerede i 1904 stilledes forslag om tilbygning. Forslag blev gentagne gange stillet og forkastet, ja endog vedtaget – efterfulgt af nyt forslag om at kuldkaste det vedtagne. Der kom planer frem om en lille sal, om sognerådslokale, om forbedrede toiletforhold, om en ”let opstillelig scene”, om fast scene, og et og andet realiseredes efterhånden. I 1909 blev der indlagt elektricitet for 208 kr. I 1911 bygges til mod vest, altså en lille sal.
Sognerådet ønskede i 1926 en tilbygning mod øst. Der blev bygget, og sognerådet skulle herefter betale 400 kr. årligt i 10 år, og 300 kr. de næste 10 år, hvorefter den nye gæld på 5500 kr. ville være betalt. I 1929 foretages igen omlavning og tilbygning efter mange forhandlinger frem og tilbage. Lille sal blev udvidet mod vest – og så var der fest med damerne i stor fordragelighed. Amtet udførte i 1936 sænkning af vejen foran huset og lod mur og rækværk opsætte. Den faste scene mod nord opførtes 1939 af tømrer Alfred Jul Pedersen for små 7000 kr.
I 1940 flytter folkebiblioteket ind i lille sal og lader reoler stille op. Det forbliver her til 1963, da det flyttes til Båring gamle skole.
Sognerådet, som siden husets start havde afholdt de fleste af sine møder her, flytter i 1952 til Afholdshotellet i Asperup, Byvejen 3, og sognerådslokalet bliver da indrettet til køkken, som indtil da havde været på første sal. Fra 1965 kan huset ikke længere klare nødvendige forbedringer selv. Det drejede sig om et varmluftfyr, og kommunen trådte hjælpende til og har gjort det siden – i de senere år også hvad driften angår. I 1971 blev bestyrelsen udvidet med 2 repræsentanter fra kommunalbestyrelsen, og det var en ganske naturlig ting. Ved en omfattende modernisering i 1972 blev der indlagt centralvarme, og året efter anlægges parkeringspladsen, som kommunen passer. Siden 1974 har huset hvert år afholdt indbringende loppemarkeder for at styrke økonomien. Hidtil har nettoudbyttet været på omkring 150.000 kr.
I indeværende år, 1986, er der lagt nyt tag over scenebygningen, og der er installeret naturgasfyr.
Vinterbillede med snekastere foran huset, der har fået den første tilbygning
mod vest. Disse mænd kan ikke navngives, men det kan derimod de bestyrelses-
medlemmer, der har ansvaret i jubilæumsåret: Kurt Christiansen (fmd.),
Niels Just Petersen (kasserer), Vagn Åge Petersen, Børge Larsen, Henry
Christensen, Niels Chr. Lohmann og Ole Jensen (de to sidstnævnte valgt af
kommunalbestyrelsen).
Stabilitet og ansvarlighed
Om de mange aktiviteter, som huset selv eller sognets foreninger har sat i værk i årenes løb, kunne der berettes meget. Jeg vil her koncentrere mig om en mulig årsag til, at huset endnu står, selv om det »står alene ude om natten«.
Til det formål skal de to lister over henholdsvis værter og formænd tjene – se nederst i artiklen -. Det skal ikke forstås sådan, at de alene skal have æren herfor. Utallige frivillige hænder har i årenes løb givet et nap med i alle mulige sammenhænge. Men det bemærkelsesværdige er de åremål, som de ansvarlige – det være sig værter, formænd, bestyrelsesmedlemmer og revisorer – har virket. Sejt og udholdende har de involverede år efter år taget ansvaret på sig, holdt huset ved lige, lavet om og fundet på nye aktiviteter i fortrøstning og tillid til fremtiden.
Det engagement, som protokollerne vidner om, må der aldrig kastes vrag på. Da jeg talte med en af de tidligere formænd og nævnede, at der var planer om et splinternyt forsamlingshus ved Kærbyvej, sagde han: »Jamen, det kan vi da ikke! Vore forældre byggede det jo her!« Har vi fælles vilje, findes der som bekendt en udvej, og det er ikke første gang problemet med at finde et værtspar har sat bestyrelsen på prøve. I tillid til at huset vil bestå, slutter jeg med et vers fra Thanings vise ved festen i 1972 på melodien »Fut i fejemøget«:
Hist, hvor vejen slår en bugtning,
og hvor Jørgens møddinglugtning
vækker stemninger fra længst forsvundne tider,
ligger end forsamlingshuset,
furet, vejrbidt over gruset
– stadig indeklemt og trangt fra alle sider.
Men i huset inden døre skal sig Båringlivet røre,
som i dagene, der gik
henover byen. Nye tider, nye skikke
– huset væltes derved ikke.
Klem kun på og find på alt, hvad
det kan fyldes ved!
Der er liv og glade dage,
de’r ingen grund til klage:
Vi går nu i arbejdstøjet
– og vi er alle med!
———————
Formænd
1886-1908 Søren C.C. Lassen
1908-1928 Karl Rasmussen
1928-1939 Axel Nørrelund
1940-1946 Rasmus Andersen
1946-1962 Hugo Bentholm
1962-1968 C. Chr. Lassen
1968-1985 V.A. Petersen
1985- Kurt Christiansen
Værter
1886-1898 Rasmus Hansen
1898-1908 Martin Frederiksen
1908-1916 L.P. Nielsen og hans kone Maren
1917-1934 Elise Rasmussen
1934-1938 Valborg Johansen
1938-1944 Valborg og Ejnar Eriksen
1944-1964 Valborg og Kurt Johansen
1965-1968 Agny og Viggo Smidt
1968-1972 Rigmor og Henning Skovbo
1972-1983 Anna og Verner Thomsen
1984-1985 Lone Toft
I øjeblikket er der ingen værtspar.
Inger Andersen fungerer som rengøringsassistent.
Grethe Marcussen