SB 2012 nr.2
Af Anne Kathrine Nielsen
Når vi i 1930’erne cyklede til Baaring Strand og lige havde passeret grusgraven, hvor vognmand Karl Rasmussen måske stod og ”slog sten”, kom vi forbi gården med det røde stuehus i den kønne have, og den ligger der jo stadig lige i skovbrynet, nu Skyttevej 2. Gårdens navn er ”Ørredbækgård”, opkaldt efter den nærliggende bæk. Den kaldes i de gamle dokumenter ”Ærtebjerg” eller ”Ørtebækgård”.
Det første stuehus på ”Ørredbækgaarden”, bygget 1818 af Anders Pedersen, som i 1816 fik jorden i fæste. Her ses foran en senere ejer, Ole Andersen Olsen, med sin familie og øvrige husstand. Foto o. 1900.
Fra gammel tid
Gårdens historie begynder i Baaring, hvor fæster Rasmus Hansen i 1664 bebor en gård, beliggende i Nederballe syd for landevejen, nu Middelfartvej, og over for det sted, hvor vejen til ”Lykkegård”drejer af. Senere fæstere var Oluf Rasmussen og Jens Jensen, som i 1773 efterfulgtes af sønnen Jørgen Jensen. Gården havde i den periode adskillige ejere: Steen Bille, søofficer og gehejmestatsminister, degnen i Asperup Johan Thorborg og senest kammerjunker Andreas Vedel Heinen på Kærsgaard i Brenderup, som var ejer ved udskiftningen i 1780´erne, hvor jordlodden i Baaring blev udskiftet til en tilsvarende ”vesten for Ravnskov”.
Gårdens nuværende stuehus, bygget i 1910 for god indtægt fra frøavl.
Til skovs som fæstebonde
Første fæster var Anders Pedersen, ældste søn fra en ryttergård ved Vindinge Å. Han havde lært landbrug på Holckenhavn ved Nyborg og kom som ladefoged til Kærsgaard. En dygtig og stabil arbejdskraft må han have været, for kammerherren lovede ham en fæstegård i Harndrup; men det blev altså en jordlod op til Baaring Skov!
Lad os kigge Kærsgaards skriver over skulderen og se, hvad han med gåsefjeren nedfældede af forpligtelser i fæstebrevet: Naturligvis skulle fæsteren udrede skatterne til kongen; men derudover skulle han hvert år til mortensdag i landgilde betale 20 rigsdaler ”rede sølv ”. Uden betaling skulle han med ”velbeslagen” vogn og heste hvert år køre fire ægter, altså pligtture, til Odense eller Assens. Den ene tur kunne godset dog kræve byttet til to ture til Middelfart eller Bogense. Endelig skulle han årligt levere to høns og 20 æg samt spinde to pund hør eller blår til herremanden, alt sammen uden betaling.
Fæsteren fik byggematerialer til beboelse og udhuse, men skulle selv bygge gården. Han forpligtigedes til for egen regning at anskaffe to heste og fire køer. Desuden skulle han anlægge humlehave og vedligeholde den med stænger, gødning og anden ”opvartning” og desuden plante pile og levende hegn omkring gård og have. Men han havde dog ret til på Varbjerg at skære 12 læs tørv, ”sådan som almindeligvis køres af en bonde”.
Endnu flere hårde betingelser måtte Anders Pedersen acceptere, da han overtog fæstet i 1816.
Højt at flyve
Vedel Heinen ejede kun ”Ørredbækgård” en kort tid. Kærsgård var en arv fra hans mor, og snart rev han den gamle hovedbygning ned og opførte en ny, stor og flot. Da der i samme periode opstod pengekrise, måtte han sælge ud af bøndergodset, i første omgang til sin svoger, kammerjunker Niels Basse Fønns på Hindsgavl.Til ham solgte han ”Ørredbækgård” i håb om senere at kunne købe den tilbage. Det lykkedes bare ikke! I 1826 måtte Vedel Heinen lade staten overtage Kærsgård. Stort bedre gik det ikke for Basse Fønns, der samme år så sig nødsaget til at sælge ”Ørredbækgård” til Anders Pedersen, som allerede i 1818 havde opført gården med det kønne stuehus i bindingsværk.
Efter at have været tysk siden 1864 vendte Nordslesvig efter en folkeafstemning i 1920 tilbage til Danmark.
Her ses et festklædt selskab, parat til at sejle til Sønderborg, for at deltage i fejringen i dagene omkring 15. juni.
Siddende forrest 2 ukendte piger, Karen Olsen, Ellen Olsen og Ingeborg Olsen, 2 ukendte herrer.
Stående bagved fra venstre Marie Olsen, Margrethe ved siden af sin forlovede Svend Olsen, 2 ukendte herrer, Birgitte med sin forlovede Frederik Olsen, 3 ukendte.Foto 1920.
Gårdens folk
Anders Pedersen og hans kone Karen Dorthe Larsdatter fra Brenderup fik fire børn. Datteren Anna Dorthea blev i 1850 i Asperup Kirke viet til Svend Olsen fra Kustrup, hvorefter de overtog gården. Deres yngste søn, Ole Andersen Olsen, var født 1860, og efter at han i 1893 var blevet gift med Anna Margrethe Clausen fra Kliplev, købte han gården og drev den som almindeligt, blandet landbrug med dyr og markafgrøder. Da han havde tjent godt på frøavl, byggede han i 1910 det stuehus, som stadig ligger kønt i skovbrynet. Ole og Margrethe havde deres hjem på gården, så længe de levede.
Familien Olsen i den hyggelige stue med det runde bord, de høje potteplanter og kobbertøjet på væggen. Forrest fra venstre moderen Margrethe, Karen, faderen Ole, Ellen og Johannes. Bagest ses Teodor, Frederik, Marie, Svend og Ingeborg.
Foto o. 1910.
Alle deres syv børn, der kom til verden mellem 1894 og 1903, voksede op herude: Marie, Svend, Frederik, Ingeborg, Ellen, Johannes og Karen.
Ingeborg blev gift med Lars Hansen, Frørup Østergård, og det er deres søn, Karl Østergård Hansen, der i høj grad har bidraget til arkivets viden om de første ejere. Tak for det!
Tre af børnene, Marie, Johannes og Karen blev her på egnen. Da Ole Olsen i 1930 var fyldt 70, solgte han gården til Johannes, som i 1946 giftede sig med Karen fra Saltofte. Johannes døjede hele livet med et lidt skrøbeligt helbred og valgte i 1965 at afhænde gården. Da de ingen børn havde, gik ”Ørredbækgård” over på fremmede hænder. I øvrigt blev jorden på dette tidspunkt solgt til sommerhusudstykning.
Johannes og Karen Olsen flyttede til Baaring, hvor de havde bygget hus på Æbeløvej nr. 2.
Marie Olsen var en dygtig og afholdt lærer, her med fra venstre Tove Petersen og Karen Louise Nielsen, til højre Kirsten Nielsen og Lene Petersen.Tove og Lene er døtre af Erna og Carl Petersen, Vedelshave. Karen Louise og Kirsten er mine.
Alle hed de Karen eller Johannes
Karen, den yngste af de 7 søskende, blev gift med Johannes Christensen fra Ægypten nr. 6. For et årstid siden fortalte deres barnebarn, pastor Rikke Godfredsen, i Sognehuset om sine bedsteforældre.
Til hendes muntre beretning vil jeg tilføje en pudsighed. Mine forældre, Karen og Johannes Nygaard i Kærby, kendte både ægteparret fra skoven og ægteparret fra Ægypten, så når de tre par var sammen, var det altså tre gange Karen og tre gange Johannes, der hyggede sig i hinandens selskab!!
Marie Olsen
Den ældste af de syv, Marie, var i mange år forskolelærerinde i de små skoler i Vedelshave og på Baaring Mark. Hun cyklede, eller vintermorgener gik, hver anden dag til Vedelshave og hver anden til Baaring Mark, idet hun var ugift og boede sammen med sine forældre og sin broder Johannes, indtil han giftede sig.
Hun flyttede da til lejligheden i skolen på Baaring Mark og underviste med dygtighed og interesse børnene i 1. og 2. klasse og gjorde dem vel skikkede til at fortsætte i 3. klasse i Baaring Skole.
Rikke og Rasmus Enemærke med børnene Valdemar,Vitus, Hannibal og Christiane.
Enemærkernes enemærke
I 2003 døde Niels Madsen efter at have ejet ”Ørredbækgård” en årrække, og et ungt ægtepar, Rasmus og Rikke Enemærke, købte ejendommen af hans enke.
Da Rikke er lærer på Sct. Knuds Gymnasium i Odense, og da Rasmus arbejder som ingeniør i Hedensted, søgte de et sted midt imellem, og det de fandt, var Skyttevej 2.
Begge tager engageret del i sognets liv, Rasmus som formand for lokalrådet, og Rikke som formand for skolebestyrelsen.
Dejligt, at unge tilflyttere vil påtage sig et arbejde for lokalområdet og ikke kun have øje for eget enemærke.Vi ønsker dem gode år i skovbrynet.
Anne Kathrine Nielsen