SB 1986 nr. 3
Ved Grethe Marcussen
»Båringvig-Båringskov Badehotel. Danmarks smukkeste udflugtssted ved skov og strand, åbent hele året, værelser til 50 gæster, festplads til 8000 mennesker, parkering til flere hundrede biler, festsal til 300 kuverter!« Sådan fortæller brochuren fra 1938, da restauratør Harald Kjær netop havde overtaget badehotellet fra forgængeren, kaptajn A. H. Jacobsen, »Skipper« kaldet. Hvorledes var det kommet så vidt? Hvordan gik det efter det bemærkelsesværdige år 1938?
Maren og Peter Jørgen Frederiksen.
Peter Jørgen var farbror til Martin Skovbo,
der har tegnet portrætterne
Ideen fra Elmens Bjerg
I Skovgyden nr. 11 boede Maren og Peter Jørgen Frederiksen. De drev ejendommen med korn og græs og havde en besætning. Den 24. januar 1876 købte de matrikel nr. 52 c Båring Mark og byggede med god hjælp fra Peter Jørgens bror et traktørsted med dejlig udsigt over vigen. Fra køkkenet serveredes kaffe, øl og vand. I skoven vest for bygningen på en dejlig plads under store ege blev der anlagt en åben danseestrade og i nærheden en rund musiktribune. Her kunne dansen gå, og når mørket faldt på, oplystes dansepladsen af fire gaslygter. Langs vejens vestside indrettedes hestestald og længere nede cykelstald. På samme side kiggede små lysthuse, bygget af rafter og grene, frem mellem træerne. De lignede små tobakshuse, og i dem kunne søndagskaffen eller den medbragte mad nydes. I skoven kunne børn og voksne i øvrigt muntre sig med et keglespil, dvs. en kugle anbragt i en snor, der kunne svinge hen over et rundt bræt, hvorpå keglerne var opstillet.
Mortensen
Efter 21 års virksomhed solgte Peter Jørgen stedet i 1897 til Hans Chr. Fr. Mortensen og hans kone Margrethe. De startede med at ombygge og udvide traktørstedet, som fik en veranda på mod syd. Herefter byggedes beboelsen, samt en lille staldlænge, idet der hørte agerland til. Det drejede sig om to tønder land, som Åge Jespersens hus nu ligger på i Skovgyden nr. 9. En ko og et par heste var der plads til og også brug for. Varerne kom endnu ikke trillende af sig selv fra Båring, som de fik for vane da, Alfred Christiansen i 1918 begyndte at køre brød ud til kunderne. Endvidere fandt Mortensen på at ville huse fastboende sommergæster og byggede til formålet selve hotellet, beliggende i vestenden af beboelsen. Det var en enorm udvidelse, men det gik godt, også da han erstattede den åbne danseestrade med en lukket dansesal øst for beboelsen, den nuværende bowlingbane.
Hans Chr. og Margrethe Mortensen
Der var åbent fra 1. april til 1. oktober. I højsæsonen fandt det bedre borgerskab vej til badehotellet. Når gæsterne skulle spise, blev der ringet med en klokke, der kunne høres over hele området. Klokken befinder sig i dag hos Ellen Larsen, Middelfartvej nr. 18, nu 91. Hun er barnebarn af Mortensens, og hendes mor Julie Havndrup voksede op i skoven og spillede som barn grammofon for gæsterne for 10 øre pr. nummer.
Bag dansesalen gav Mortensen vist allerede under 1. verdenskrig plads for Wulf, der ejede et forlystelsesforetagende bestående af karrusel, gynger, lykkehjul m.m. Karrusellen var håndtrukken, og i mange år var det Hans Ploug, der lagde kræfter til.
Stedet var således blevet velanskrevet, såvel hos tilrejsende gæster som hos egnens folk, der let kunne få søndagen til at gå i de skønne omgivelser. Fra at være et bade- og bevillingsetablissement indkøbt for 6000 kr. i 1897, var det nu et rigtigt badehotel, som i 1919 kunne sælges for 70.000 kr. til kaptajn Jacobsen.
»Skipper«
Sådan blev han kaldt, og sådan var han. Det gode omdømme, som foretagendet havde fra forgængerne, bibeholdtes under »Skipper«, der var striks og holdt orden som på et flagskib. Han var ugift, men medbragte to frøkener Clausen som værtinder. Udbygningen fortsatte i 1928 med en veranda mod nord, kaldet »Kahytten«. Fint klædte tjenere serverede, og damerne huserede i det kolde og det varme køkken, samt i buffeten.
»Skipper« på badebroen
Det var blevet en stor arbejdsplads, hvor mange også af egnens folk havde job i kortere eller længere tid, bl.a. Anders og Hanne Madsen, Chr. og Marie Mørk, Marie Larsen, Dinna Jensen, Ella Christiansen og Viggo Madsen.
»Skipper« værnede om de fastboende gæster, således at de mange arrangementer, der med årene havde fået tilhold derude, ikke fik lov at forstyrre roen. Der var således ingen baller i feriesæsonen. Blandt gæsterne huskes endnu skuespillerinden Eva Heramb, kriminalkommissær Himmelstrup, apoteker Årestrup o.m.fl. Var der ikke plads nok på hotellet, blev der lejet værelser ud på omkringliggende ejendomme f.eks. Elmens Bjerg og Skovfogedhuset.
Hvad foregik?
Fra før århundredskiftet kom skoler på udflugt fra mange kanter. Traktørstedet havde i den østlige ende et udkigstårn med et herligt udsyn til alle sider.
Genforeningsfesten i 1920 huskes endnu. Lærer E. Frellsens kor sang bl.a. »Det lyder som et eventyr«. Sangeren Peter Cornelius mindes ligeledes for »Den bondemand snapped fiolen fra væg«.
Middelfartkredsens Venstre stod i mange år for grundlovsmøder. Artiklens forfatters far husker mødet i 1925. Hele familien kørte til skovs i hestevogn og med maden i en spånkurv. Det var en dejlig dag med sang, taler, fællesspisning og om aftenen dans, når piger og karle havde sluttet arbejdet. Blandt talerne gennem de mange år nævnes: Jeppe Aakjær, Madsen-Mygdal i 1928, Erik Eriksen, Thorkild Kristensen og Vagn Bro. Ofte bød lærer Kollerup fra Roerslev velkommen og sang for fra talerstolen, der var anbragt op mod skoven på grundlovspladsen.
Nattergalefesten den 12. maj har været fast tradition. Der blev danset og gået tur i skoven, som vist ingen nattergale havde, da de altid holdt til i Kohaveskoven, men så kunne der ske så meget andet, forstås. Skt. Hans-festen var en pudsighed derved, at meget få mødte op fra starten. Alle var jo omme for at kigge på bålet hos Jørgen på Afholdshotellet1). Men de tørstige fandt vej gennem skoven til badehotellet, så fest blev der alligevel.
Til venstre: Traktørsted, den let skrånende vej til stranden, badebro med badehus.
Begge badehuse lå på bredden i efteråret 1934, da et kraftigt stormvejr gav bølgerne
kræfter til at føre dem vestpå, hvor de knustes ud for Edvard og Harald Larsens mark.
De blev aldrig siden genopsat. – Til højre: Indkørslen i »Skipper«s tid. Til venstre i billedet
ses cykelstaldene.
Fiskeriforeningen afholdt kapsejladser. Der blev sejlet fra molen til nogle bøjer ud for hotellet. Ruten var en firkant. Et halvt hundrede sejlbåde og fiskermotorbåde fra Middelfart, Fredericia, Bogense og Båring Vig deltog. »Spidserne«, dvs. dommere og arrangører befandt sig om bord på dommerskibet, hvorfra der affyredes et skud, når første båd var i mål. Efter præmieoverrækkelsen af sølvskeer o. lign. var der spisning og dans. Om efteråret holdt samme forening »fiskerbal« med indlagt andespil.
Igennem flere år samledes ryttere til ringridning. Førstepræmien var en sadel, samt en fornem krans til både hest og rytter. Pinsemorgen mødtes andre ryttere til kaffe og rundstykker, hvorefter det gik i galop langs strandkanten.
Stærkest i erindringen står nok Båring-Mark-høstfesterne. Her kunne »de vilde« fra marken rigtigt slå sig løs til Christians harmonika. To og to har man på skift påtaget sig at invitere.
Desuden har utallige foreninger, også politiske, benyttet stedet til fester. Skuespil er det også blevet til. »Elverhøj« har været opført flere gange.
1938
Verden ændrede sig. Restauratør Kjær, som nu tog over, fik krigen på nært hold. 1943 invaderede unge tyske frontsoldater lokalerne. Havet gnavede af skrænten, og »Kahytten« måtte rives ned. Soldaterne holdt øvelse og rammede pæle ned langs kysten med planer om at lave skyttegrave. Ingen turde brokke sig. Tidligere års berømmede ro og store søgning var med ét en saga blot. Idyllen blev raseret.
1944
Soldaterne var igen borte. Den nye ejer Brynning Christiansen tog fat, men fik hurtigt efter jul 1944 al gulvplads belagt med østtyske flygtninge. Udsultede ældre mænd, kvinder og børn fik tag over hovedet her og i Forsamlingshuset. De første dage tiggede flygtningene æg og frugt hos naboerne, og man fandt efter kapitulationen anledning til at sætte vagter på begge steder. I treholdsskift sørgede en modstandsmand og en CB’er med skarpladte geværer for, døgnet rundt, at sætte en stopper for den trafik. De kunne blot ikke hindre, at der tilfældigvis blev lagt friske fisk op på stranden, og at hegn og hæk gemte kasser med lækkerier. Båring-markerne havde dyb medlidenhed med de arme mennesker. Flygtningene blev til 1946. Adskillige døde og blev begravet på Asperup Kirkegård.
Brynning måtte rive det gamle traktørsted ned. Det bedste materiale blev genbrugt til en nordvendt veranda på dansesalen. Feriegæster og arrangementer af enhver art kunne igen komme til, men det blev kun til få fastboende sommergæster.
1951
Fra at have beskæftiget mange mennesker blev badehotellet et familieforetagende. Anna og Ingemann Jørgensen drev forretningen gennem 50erne ved børnenes hjælp. Danske og tyske pensionærer indfandt sig ved sommertid, men ikke i stort antal. Der måtte satses på fester, samtidig med at stedet stadig var et yndet udflugtsmål. Et af Ingemann Jørgensens børn, Agnete Grave, Lærkestræde 12, husker tydeligt, hvor meget der måtte slides af hele familien.
Anna og Ingemann Jørgensen ved deres sølvbryllup
1960
Fra 1960 frem til 1984 var der skiftende ejere. I Jens Peter Larsens tid begyndte campingvogne at rykke ind. Erland Poulsen, som var ejer i ca. 20 år, fældede en hel del træer for at skaffe plads til de flytbare »huse«. Peter Svendsen fra Elmens Bjerg var en tid bestyrer for Poulsen og forsøgte med held at lave diskotek. Hotelvirksomheden var for længst ophørt. Festerne, som en overgang udartede p.gr. af for mange øl med efterfølgende slagsmål, har man sagt farvel til, og bowlingbaner samt spillemaskiner optager dansegulvet. Den nuværende ejer Hans Age Schultz købte i 1984, og han satser på familiecamping. Tre til fire hundrede gæster befolker området I sommertiden. Held og lykke med at genskabe idyllen!
Grethe Marcussen
1) Vedr. Afholdshotellet henvises til SB 1986 nr. 1 “Jørgen i skoven og hans sønner” eller https://www.ar-arkiv.dk/index.php/diverse-artikler/225-jorgen-i-skoven-og-hans-sonner