Karl og Kamilla Rasmussen i rejsetøj,
sikkert på vej til Viby ved Aarhus.
Foto fra ca. 1920. Asperup-Roerslev Lokalarkiv,
SB 2009 nr. 3
Af Birgit Bentholm
H. D. Ejendom, Odense, ved Heine Delbing har netop købt Lundegaard i Baaring. Formodentlig skal bygningerne fjernes og dens jordtilliggende udstykkes.
De kommende byggegrunde matr.nr. 13a, Middelfartvej 76, nordvest i Baaring by ligger smukt på bakken med udsigt langt mod syd til Føns, Wedellsborgskovene og Lillebælt. Øst for gården var førhen engjord, græs og lunde. Området kaldtes »Lune agre«.
Gården tilhørte i 1461 Ribebispen, Henrik Stangeberg. Dette år er den tilskødet Eggert Frille, ejer af Asperup hovedgård.
I 1688 tilhører den præsten i Asperup som kirkejord, og i de følgende år er skiftende fæstebønder ansvarlige for gårdens drift, dens udbytte og afgifter. Gården har haft skovparceller ved Baaring Vig, f.eks. Troldehøj, og derudover englodder, samt strandjord på Baaring mark.
Første selvejer
Sognepræst Mads Melbye opretter i 1873 et arvefæsteskøde med daværende fæster Ole Rasmussen. Den årlige afgift på 24 tdr. byg og andre pligter overfor sognefællesskabet gælder dog fortsat.
Samme år afhænder præsten den »Asperup-Roerslev Præsteembede tilhørende gaard, Matr. Nr.13a”, til Ole Rasmussen. Overtagelsen godkendes og påstemples af Kirkeministeriet. Udbetalingen er 6100 rigsdaler kontant, samt den årlige kornafgift til præsteembedet. Handelen er tinglyst den 4. august 1873. Ole Rasmussen er blevet selvejer.
Familien overtager
1882 sælger Ole Rasmussen Lundegaard til Hans Nielsen. Fra skødet læses: »Underskrevne Gaardejer Ole Rasmussen i Baaring erkender herved og gjør vitterligt, at jeg har solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til min Svigersøn Hans Nielsen den mig tilhørende Gaard med Bygninger og Jorder Matr. Nr. 13a af Hartkorn 6 Tdr. 3 Skrp. 1 Fdk. 2 3/4 Alb. Gammel Skat 57 Kr. 22 øre. Jeg sælger Ejendommen, som den forefindes med Hegn og Veje, Herligheder, Rettigheder og Byrder, hvormed jeg har ejet samme« . Køber overtager afgiften til præsten. »Sammen med den Faste Ejendom overdrages Hans Nielsen Besætning, Inventarium mv… Ved Kontrakten tinglæses samtidig hermed, at jeg og min Hustru sikres vor Livstid Aftægt af Kapitalværdi 3000 Kr. Den faste Ejendomsværdi anslaas til 39.000 Kr.«
Ny ejer er Karl Rasmussen
Ca. 1/2 år senere i slutningen af 1882 oprettes købekontrakt mellem Hans Nielsen og Karl Rasmussen, søn af Rasmus Andersen og hustru Ane Margrethe Thomasdatter, Kærbyholm. Skødet foreligger først fra 1887.
Lundegaards stuehus setfra nord. Bemærk møllen på østlængen. Foto fra o. 1900. Asperup/Roerslev Lokalarkiv.
Heri overdrager Hans Nielsen 4 aktier i Fællesmejeriet og 2 i Forsamlingshuset til sin efterfølger. Kornafgiften er kapitaliseret til 5.600 kr., købsprisen er 43.000 kr. og køber overtager en gæld på 12.200 kr. i Fyns Stifts Sparekasse, resten betales til juni termin 1888. En tinglyst deklaration giver Fællesmejeriet ret til at tage vand gennem rør fra brønd i gårdens have.
Karl Rasmussen gifter sig i 1888 med Kamilla Knudsen, datter af H. P. Knudsen fra Byllerup. Begge var født i 1857 og altså 31 år, da der holdes bryllup.
Karl Rasmussen havde været elev på ikke mindre end 2 højskoler, Vallekilde og Vejstrup.
Det prægede ham for livet, og han var ivrig tilhænger af den frie skole både for voksne og børn. Han var en kyndig landmand, på hvem det gamle ord »Han drev sin avling med forstand« var vel anbragt.
Han arbejdede for fællesskabet, var formand for Forsamlingshuset og Skytteforeningen, kommunal revisor og sekretær i Landboforeningen. Mand og kone på Lundegaard var begge vågne overfor udviklingen i slutningen af 1800-tallet, det gjaldt tillige Andelsmejeriet og Nordvestbanen.
Deklarationen m.h.t. mejeriets vandforsyning er nævnt, og det kan tilføjes, at da mejeriet senere blev udvidet, måtte Lundegaard dele indkørsel med mælkekuskene, så at disse kunne køre rundt om bygningen ved af- og pålæsning om morgenen.
I 1886 var Forsamlingshuset kommet til, og Kamilla og Karl var aktive i de nye og gamle foreninger. Karl var således i mange år formand for Ungdoms- og Foredragsforeningen. Med sin ro afværgede han de storme, der til tider rasede på generalforsamlingerne.
Fem børn
1896 står Lundegaards nye stuehus klar til indflytning med god plads til hele børneflokken.
Først fik de Aage i 1889. Han blev i 1914 gift med Sigrid Nørrelund, datter af friskolelærer Thomas Nørrelund og plejedatter af Maren og Niels Hansen, som var barnløse. Ved giftermålet overdrager Niels Hansen Rosbjerggaard til de nygifte og bygger den hvide villa, Byvejen 42, til sig og Maren. Efter 4 års ægteskab dør Sigrid i barselsseng. 1923 indgår Aage ægteskab med Rasmine Nygaard, Kærby.
Kamilla og Karl Rasmussens barn nr. 2, Margrethe, kommer til verden i 1890. Hun bliver gift med Mads Melbye Larsen og flytter ind på Strandholm.
Valborg kom til i 1893. Hun bliver gift med Hugo Bentholm, og de to driver først Dyrehøj, men sælger den og overtager Lundegaard ved Karl Rasmussens død.
En datter Karen uddanner sig til massøse og bosætter sig i Odense.
Den yngste fødes i 1899 og døbes Sigrid. Hun indgår ægteskab med Niels Nielsen, gårdejer og bosat i Søddinge ved Ringe.
Lundegaard med omgivelser
Fra gammel tid har ligbærerstien, senere kaldet kirkestien, været holdt i hævd. Det var den korteste vej for Baaringfolk, når de skulle gå til kirke. Stien forløb midt igennem Lundegaards mark fra mejeriet forbi villa Bøngved og videre op ad trappen til kirken.
I 1907 får Karl Rasmussen tilladelse til at sammenlægge matr.nr. 13a og 27a af Baaring by. Den nye jordlod ligger op til matr.nr.13a, og arealet var på 6 tdr.5 skp.2 fdk. og 2 alb. Sælger var Niels Hansen.
Den 22. juni 1909 gives grønt lys for opførelsen af Nordvestbanen. Linieføringen var endelig klar, og nu skulle den nødvendige jord eksproprieres. Lundegaard afstod jord til banen, til grøfter og til afledning af vand.
Fra 1911 gik det på skinner! Lundegaard leverede 4-5 slagtegrise til stationen om måneden. Foderstoffer, bl.a. bomuldsfrø, solsikkefrø, kokus og majs, blev hentet i hele og halve tons. Bær, frugt, heste, kreaturer og afgrøder blev fragtet herfra. Og man skal ikke glemme familie og venner, der nu let kunne komme på besøg. Dagligt fragtedes skolebørn. Lundegaards folkehold har brugt lokomotivets tuden mellem Blanke og Asperup til at inddele arbejdsdagen. Karlene i marken vidste da præcis, hvad klokken var, og hvornår de kunne holde frokost eller spænde hestene fra og tage hjem til middag eller aften.
Hellig- og sognedage
Herom ved gården god besked, for den 11. oktober 1914 får forkarl Jørgen Nielsen udleveret en protokol, hvori han skal føre dagbog. Man kan måske gætte på, at Aage har været forkarl indtil sit giftermål og købet af Rosbjerggaard. Med kyndig hånd skrives ned, hvad han nåede de enkelte dage:
Søndag den 11. Okt. – Helligdag.
Mandag den 12. Okt. – Kørt 35 Læs Roer hjem, sat 5 Traver Blandkorn på Loen, hvoraf vi har tærsket 2 Traver. Hentet 30 Frøsække hos Frøavler Lars Hansen, Indslev, hentet 100 Kg Kul hos Købmanden og afleveret 9 Skp. Kartofler hos M. Mygind.
Vi hopper til. . . Søndag den 18. Nov. – Helligdag.
Mandag den 19. Nov. – Trukket Roer op. Kørt de 4 sidste Læs Foderroer hjem, og kørt 9 Læs Stamroer ud på Mark Nr. 5. Skåret Hakkelse, og baaret den op.
Som det fremgår, kendte gården forskel på hellig og søgn. Desuden kan det nævnes, at arbejdet slutter kl. 12 på Grundlovsdag.
Markstykkerne havde numre, så man kunne vide, hvad man snakkede om! Gårdens drift har været alsidig. Alle kornsorter, frøavl, malke- og slagtekvæg, søer med smågrise og slagtesvin, tobaksavl, frugtavl, bær af forskellig slags, grønsager og læggekartofler til gartneren!
Bag i bogen findes et råd mod kolik: Man tager 2 spiseskefulde glauerbarsaft, der røres ud i mel. Når det hældes i pulversprøjten, tilsættes ganske lidt nafta, som fås på apoteket. Det pustes med et hårdt stød ned i halsen på hesten!
Ikke alt kunne klares, når uheld var ude! Det fremgår af 26. Februar 1919 – Renset Roefrø og kørt Kamilla, Madmor, til Nr. Aaby Station. Kom for sent til Toget, da Hesten blev lam. Familien kan oplyse, at det var den dag, da Kamilia og Karls første barnebarn blev født uden mormors hjælp, da den unge familie boede i Viby ved Aarhus.
Kamilla og Karl Rasmussen med deres 5 børn. Bagerst fra venstre Valborg, Aage, Margrethe, Karen og mellem forældrene Sigrid. Foto fra 1910 i privat eje.
Interesser
Det lå i luften, at gårdens børn efter friskolen som unge skulle på højskole og sønnen på landbrugsskole. Valborg og Sigrid kom faktisk også på landbrugsskole, men det var som ung pige i huset. I øvrigt traf de deres senere ægtefæller der! Delingsføreruddannelsen blev en del af deres bagage og blev flittigt brugt både her i byen og ude i verden.
Alt har Sin tid
I 1928 døde Karl Rasmussen efter 40 gode år på Lundegaard. I 1929 tinglyses et betinget skøde og en aftægtskontrakt mellem Kamilla Rasmussen og hendes svigersøn Christian Hugo Bentholm, gift med datteren Valborg.
Heri læses: ». . .Vederlagsfrit er husly, føde, lys, ildebrændsel, vask og rengøring. Hun forbeholder sig ret til sit eget sovekammer og stue ved siden af hinanden, samt at hendes ugifte datter frk. Karen Rasmussen skal have værelse til rådighed, som hun frit kan benytte. . .
Ved det foranstående skøde forbinder jeg mig i ethvert henseende at overholde vilkårene for handelen. Hugo Bentholm«.
Kamilla døde i 1946. Om hendes svigersøn, den ovenfor nævnte Hugo Bentholm, skal der fortælles i et kommende sogneblad, fordi han blev en vigtig tovholder, da bestyrelsen for den kommende Baaring Højskole i 1944 købte Rosbjerggaard, beliggende over for Baaring skole. Ved dette køb var grunden lagt, ikke blot til højskolen, men til Baaring bys udbygning.
Birgit Bentholm