SB 1992 nr. 3
Ved Grethe Marcussen
For nylig var der på Båring Højskole lejlighed til at se en række billeder af kunstmaleren Morits Alexander Mølmark Hansen, som levede og arbejdede i Båring, nærmere betegnet i huset på Byvejen nr. 19. Han døde 14. maj 1942, altså for 50 år siden. I den anledning foranstaltede den initiativgruppe, der arbejder med kunst, en mindeudstilling og lånte til formålet billeder af de folk på Vestfyn, som stadig glæder sig over at have hans kunst på væggen. Her skal redegøres for hans liv og færden, så godt det lader sig gøre.
»Asperup kirke«. Findes i dag i Asperup sognehus, hvor yderligere
7 billeder af Mølmark er ophængt
Opvækst
Mølmark blev født i Svendborg den 16. februar 1880. Forældrene, Frants Emil Hansen og Lugvigna Mølmark, var flyttet dertil fra København. Faderen var højesteretsassessor og som sådan højt respekteret.
Sønnen fik en god opdragelse, gik i de bedste skoler og påbegyndte, da tiden var inde, en arkitektuddannelse. Denne blev ikke fuldført. Praktik lå ikke for ham. Efter en tid hos en murermester, der satte ham til at gipse lofter, blev arkitektstudiet opgivet, og han kom på kunstakademiet, dimitteret dertil af Vermehren. I november 1901 blev han optaget i almindelig forberedelsesklasse. I 1906 overgik han til dekorationsskole og fik sin afgangseksamen som maler i 1907. Samme år deltog han i Kunstnernes Efterårsudstilling og igen i 1908. Blandt hans værker nævnes »Parti fra Holsfossen« i Gausdal i Norge. »Fra Skovshoved Havn« blev udstillet i 1911. Han var således repræsenteret ved adskillige udstillinger, inden han engang før 1920 fandt vej til Båring.
Hertil
Det fortælles, at familien gik fallit og måtte sælge en fin villa i Svendborg. Dette skulle være årsagen til, at Mølmark sammen med en ligeledes ugift søster, Marie Mølmark Hansen, tog bopæl her i byen. Huset blev købt efter Axel Nørrelunds far, Jørgen Hansen Nørrelund, og overtaget af Mølmark mellem 1917 og 1920. Maleren fik atelier i et forhenværende bageri i bagbygningen. Dette bageri havde været drevet af Ingefred Nørrelund, en søster til Jørgen Hansen Nørrelund.
Der var sørget økonomisk for søskendeparret Mølmark, der regelmæssigt fik tilsendt en sum penge fra overformynderiet i København. De sad gældfrit i huset. For øvrigt kunne Marie Mølmark til hver en tid rejse til et adeligt frøkenkloster, hvor der var betalt for hendes ophold. Hun valgte imidlertid at blive hos broderen.
Rejser
Mølmark rejste meget, specielt om vinteren. Han besøgte bl.a. Norge, Sverige, Frankrig, Italien, Grækenland, Nordafrika og Madeira. Overalt lod han sig inspirere, hvilket udstillingen for nylig bar klart vidnesbyrd om. Adskillige rejser blev foretaget som tolk for velhavende mennesker, der ikke selv mestrede de fremmede sprog. Da han beskrives som beskeden af natur og dertil som en yderst dannet og kultiveret person med en behagelig omgangstone, har han givet været en fin rejsekammerat.
»Stadagergårds lade«. Tilhører Ruth Dreyer Nielsen
Båringboen
Først i 30’erne kom Mølmark ud for en ulykke, da han på vej hjem med sit staffeli på cyklen væltede og pådrog sig et alvorligt benbrud. I lang tid gik han med krykker, men benet blev aldrig helt i orden. Derfor koncentrerede han sig nu om at male her på egnen.
Han synes ikke at have haft synderlig megen omgang med naboer, men blev vist inviteret en del ud, bl.a. til »Guldklumpen«, alias gdr. Simonsen, Båringgård. Vederlagsfrit fik han lov at opstille et sommerhus helt ude ved skrænten på Båringgårds skovparcel. Stadagergård og Lindegård besøgte han også, men talte efter sigende mest med Anna Dreyer Nielsen.
Hos hende traf han en sommer netop den model, han skulle bruge. I sin have havde maleren et væld af blå lupiner og besluttede derfor at lave et billede med titlen »Blå lupiner«. Til formålet skulle han bruge en lille pige i lyserød kjole, som skulle sidde på en hvid havebænk foran blomsterne. Birgit Bentholm, dengang kun 6 år gammel, var netop på ferie hos fru Nielsen. Iført kjole af den rette farve sad hun nu adskillige varme sommerdage på bænken 2 ½ time i træk. Resultatet hænger i dag hos Birgit selv på Båringgård. Titlen blev ikke, hvad Mølmark oprindelig havde tænkt. Billedet hedder slet og ret »Pigen«.
»Pigen« Tilhører Birgit Bentholm
En højt elsket bror
Kunstnerens gøren og laden har ikke givet anledning til mange anekdoter. Det modsatte gælder søsteren, som med årene blev meget speciel. Man fortæller således, at hun tog sig af utallige hjemløse katte, som fyldte huset.
Da broderen i 1942 var død på sygehuset i Middelfart og efterfølgende blev begravet på Asperup kirkegård, fik pastor Thaning meget besvær med Marie Mølmark. Hun ville ikke lade sig overbevise om, at broderen virkelig var død, og hun forlangte, at præsten skulle grave ham op igen, for hvis broderen kom ind i varmen, ville han nok leve op igen. Da Thaning ikke ville parere ordre, blev andre instanser kontaktet, bl.a. Røde Kors, men ligeledes forgæves. Det tog sin tid, før hun affandt sig med det uafvendelige.
»Landsbyidyl«, formodentlig fra Båring Damgård.
Tilhører Niels Jørgen Jørgensen
Denne mærkelige historie er udelukkende genfortalt her som et vidnesbyrd om en elsket bror, som søsteren ikke kunne overskue at skulle miste.
Grethe Marcussen