SB 2001 nr. 2
Nytårsdag 1941 fejrede Anna eg Arvid Olsson bryllup i Vejlby kirke. 60 år senere holdt de diamantbryllup på Nr. Aaby hotel og samlede familie eg venner omkring sig. Nu Var de henholdsvis 86 år og 84 år og boede som pensionister på Svalevej nr. 26 i Nr. Aaby. Der var en varm, rolig og gemytlig atmosfære hos dem ved morgenbordet den 8. januar 2001. De tænkte tilbage på deres ejendom på Middelfartvej 105 I Blanke, hvor de havde haft deres virke fra 1945 til 1997, og hvor deres tre børn var vokset op. Ud over at passe ejendommen havde Arvid arbejdet over hele landet med jord- og betonarbejde samt med jernbinding. Ofte tog Anna med på turene, og de havde da megen glæde af en campingvogn. De fulgtes helst! De mente, at lokalarkivet var rette sted at aflevere erindringer. Anna havde i 1987 nedskrevet ejendommens historie i en så smuk eg sober stil, at jeg spurgte, om vi engang måtte bringe beretningen på dette blads midtersider. Det var i orden. Vi talte om den og fandt billeder frem, men inden vores næste kaffebord var Anna blevet indlagt på sygehuset. Arvid var hjemme om formiddagen, resten af dagen hos sin kone. Hun døde den 18.januar, han døde den 28.januar. Data: Anna Marie Olsson, født Pedersen 8. 11.1914 i Røjle skov, død 18.1.2001. Arvid Gottfred Olsson, født 13.4.1916 i Årby sogn ved Kalundborg, død 28.1.2001. Her bringes med yderligere tilladelse af deres efterlevende sønner, Jens Olof og Jørgen, Annas beretning. Datteren Kirsten døde 1997 og er som forældrene bisat på Roerslev kirkegård.
Middelfartvej 4 (tidligere105) efter 1951.
Der bygges en ejendom
I 1825 kom mine tipoldeforældre, Ane Nielsdatter og Mads Jensen, til Roerslev fra Gelsted. Min tipoldemor var fra Gelsted Højgård, og min tipoldefar var karl samme sted, så det voldte vist mange kvaler at få det ægteskab i stand. Dengang kunne det slet ikke passe, at datteren fra gården måtte blive gift med karlen! Men man må respektere hende, for hun gav ikke op. I 1825 blev de gift eg købte 7 tdl. fra Vædelegárd i Roerslev. Her byggede de en ny ejendom og fik deres hjem.
De fik to døtre. Marie blev gift med gårdejer og bøssemager J.P. Bang fra Gadstrup. Maren, min oldemor, blev gift med Jørgen Jokumsen, en søn fra Indslev Udridergård. Om min oldefar vil Jeg nævne, at han gjorde hele 3-års-krigen med fra 1848 til 1850, og at han førte dagbog alle tre år. De overtog ejendommen og levede deres liv her. De fik tre børn: Mads, Ane Kathrine og Niels Peder Jørgensen.
Bedsteforældre
Efter dem fulgte i ejendommen mine bedsteforældre, Ane Katrine Jørgensen og Ole Rasmussen Svendsen. De blev gift 1879 og fik 6 børn. I alle slægtled boede de ældre hos det unge ægtepar og blev der til deres død. Det er først em mine bedsteforældres liv, jeg husker at have fået fortalt tildragelser om, hvordan livet levedes for o. 100 år siden.
Foran ejendommen. Bedsteforældrene Ole Rasmussen Svendsen og Ane Kathrine Jørgensen med
Annas mor, Jenny.
Selvforsynende
Mine bedsteforældre havde selv får, eg af deres uld kartede og spandt bedstemor garn til strømper til hele familien. Der blev vævet stof, der kaldtes vadmel. Heraf blev der syet dagligtøj til mændene til brug om vinteren, da det var varmt eg kraftigt tøj.
Desuden havde de et stykke jord, hvor de dyrkede hør, og når det var tilberedt, spandt bedstemor også det til garn, hvoraf der blev vævet duge hos en væver. Der skulle jo fine mønstre til. Af det mindre fine hørgarn blev der vævet lagner. Som nævnt spandt og vævede bedstemor skjorter til mændene og chemiser til konerne og pigerne. Alt blev syet i hånden, for der var ikke symaskiner dengang.
I en stor indbygget bageovn blev der bagt 50-100 brød på engang. Især hvedebred smagte godt, når det blev bagt i så stor en ovn. Melet var af hjemmelavlet korn, som var blevet malet på Kustrup mølle. Her fik de også lavet byggryn og havregryn til grød eg vælling.
Bedstemor lavede selv ost, mange på engang, så der var til et stykke tid. Desuden blev der kærnet smør. Endelig bryggede de øl, som de opbevarede i tønder, hvorfra de tappede det i kander, når de skulle spise. De var således selvforsynende med mange ting.
I huset
Dengang havde de ikke tæpper på gulvene, som var hvidskurede og blev rengjort med skurebørste, sæbe eg vand. Derpå blev de strøet med fint sand, i hvert fald der hvor man gik til hverdag. Jeg forstår ikke, hvordan de kunne overkomme alt det.
Mine bedsteforældre havde 6 børn, eg da mine oldeforældre også boede der, var de 10 personer dagligt. Min bedstemor måtte tænke på udstyr, som børnene skulle have med hjemmefra, når de blev gift, dyner, lagner eg dækketøj. Min mor fortalte, at hvis hun som barn vågnede kl. 6 om morgenen, kunne hun høre rokken snurre ude i køkkenet, og tit sad hun oppe sent eg spandt på rokken, efter at andre var gået i seng. Det kan man vist kalde et travlt og virksomt liv på jord.
Min bedstefar var med til at oprette både Roerslev mejeri eg Roerslev brugsforening. Begge dele er nu nedlagt som urentable. Folk har nemt ved at køre til de større byer for at handle, men det går ud over det nære samfund.
I året 1902 kom min mor i lære som syerske og fik sig en symaskine. Det må have været en utrolig stor hjælp.
Oldefar Jørgen Jochumsen eg bedstefar Ole Rasmussen Svendsen.
Mor og hendes søskende gik alle i skole i Roerslev, først bos en lærerinde og derefter hos lærer Himmelstrup. Han havde 13 børn, blandt dem den berømte kriminalopdager Otto Himmelstrup.
Min bedstemor blev syg i 1920. Hun havde en knude i halsen. Det viste sig, at det var kræft. Lægerne turde ikke operere, fordi hun var for gammel. Jeg husker, at hun de sidste år kun fik rå og piskefløde. Andet kunne hun ikke synke. I 1924 døde bedstemor af en hjertelammelse.
Bedstefar døde 1929, og min moster, der var ugift, overtog ejendommen.
Femte generation
Da hun døde i 1945, overtog min mand og jeg ejendommen. Bygningerne var nu i så dårlig stand, at vi byggede nyt 300 meter mod nord, nærmere landevejen. Det var i 1951. Det er meget forunderligt at leve og bo, hvor ens forfædre har boet i over 150 år.
Anna i begyndelsen af 193Oerne.
Min barndom i Røjle skov
I 1910 blev min mor gift med en sjællænder, Jens Pedersen. De købte en ejendom i Røjle skov, for resten netop den, hvor min bedstefar var født. Herude blev min bror Sigurd og jeg født henholdsvis i 1912 og i 1914. For øvrigt var jeg den første, der blev døbt i Røjleskov kirke.
Da jeg var 4 år købte mine forældre en ejendom på 18 tdl. ude på Kogager, så der har jeg levet min barndom.
Hver sommer hjalp vi med at hakke roer og med at køre hø og korn hjem. Om efteråret hjalp vi med kartofler og roer, når de skulle op af jorden og køres ind.
Familien Olsson ved Kirstens konfirmation 1958.
Ungdom bl.a. på Snoghøj
Men vigtigst var det at passe sin skolegang. Vi gik i Vej]by skov skole.
I 1935 var jeg elev på Snoghøj gymnastikhøjskole, en dejlig sommer, som jeg mindes med glæde. Vi var 115 elever, og dagene gik med gymnastik og højskoleundervisning.
Det var netop det år, hvor den gamle Lillebæltsbro blev indviet, så der var fest og glæde på indvielsesdagen.
Jeg husker, at vi var på plænen til gymnastikopvisning, netop da lyntoget med kongen og de særligt indbudte gæster kørte over den nye bro og dermed indviede den.
I sommerens løb kom der flere piger på skolen. Der skulle afholdes en stor nordisk gymnastikolympiade i 0llerup, og det kvindelige danske landshold blev uddannet på Snoghøj. Holdet blev på 150 elever!
Vi kørte i 4 store rutebiler til Ollerup den 25. juli. Alle gymnastikforeninger var repræsenteret. Fra alle nordiske lande kom gymnaster, så da stævnet åbnede, marcherede 12000 gymnaster ind på stadion til fælles indmarch. Derpå gik det slag i slag med amtsopvisninger og skoleopvisninger i 4 dage. Det var den navnkundige Niels Bukh, der ejede skolen og var dens forstander.
Også opvisning i håndbold og svømning med udspring fra vippe blev det til! Jeg glemmer aldrig den aften, hvor det kvindelige danske landshold gav op-visning: piger i rødt og hvidt knælede ned og dannede et smukt Dannebrog Sverrig havde den samme ide og dannede deres flag i blåt og gult. Der var rejst 1.300 telte, udlånt af militæret for 25.000 kr. De dannede en mægtig lejr, og i teltene var der udbredt halm, hvorpå gymnasterne sov. Efter 4 dages ophold drog vi i rutebiler tilbage til Snoghøj.
Familie
I 1941 blev min mand og jeg gift og overtog den gamle slægtsejendom i 1945. Der har vi boet i 43 år. Her er vore 3 børn vokset op og bar levet deres barndomsliv. Vi fik Jens Olof i 1943, Kirsten i 1944 og Jørgen i 1951. De har også gået i skole i Roerslev.
Det er rart at bo her, hvor min slægt har boet i over 150 år, og hvor mine tipoldeforældre begyndte deres ægteskab i 1825. Vi kan næsten sige, at det er blevet en kæde af generationers liv og færden på samme sted!
Anna Olsson
NB!
Ejendommen bebos i dag af Kia Rasmussen og Søren Sørensen, som købte den i 1997 af Anna og Arvid Olsson. Hun er pædagogmedhjælper i »Bakkehuset« i I Middelfart, han er mekaniker pá »Autogården« i Fredericia. I deres fritid har de gjort en del ved bygningerne, som nu fremstår hvidkalkede.