Af Birgit Bentholm og Grethe Marcussen
og bor på Varbjergvej 19 sammen med kunstneren Birgit Eriksen. Forretningen viderefører han efter storebroderen Olaf Dreyer Nielsen, som i 2008 ophørte med sin murervirksomhed fra Strandgyden 1.
Poul, som er født i 1956, kom 1972 i murerlære hos Olaf. Som murersvend og meget betroet medarbejder arbejdede han derefter hos broderen, indtil han selv overtog forretningen i 2008.
Poul Dreyer Nielsen i gang med murerskeen 2008.
Olaf Dreyer Nielsen, murermester 1972 – 2008
blev også uddannet hos familie, nemlig hos sin grandonkel, murermester Jørgen Dreyer i Asperup. Som læremester var onklen så kontant og konsekvent, at man aldrig siden glemte, hvad faget drejede sig om. Når en arbejdsplads skulle forlades, forventede murer Dreyer, at stedet var ryddet og i orden!
Hos ham kom Olaf altså i lære 1961 og fik sit svendebrev i 1964. Som murersvend arbejdede han hos nogle af egnens kendte mestre, bl.a. Laurits Hansen, Kauslunde, Svend Hansen, Harndrup, og Bent Hansen, Nr. Aaby.
I 1972 begyndte han som selvstændig mester i sin oldefars gamle hus i Asperup, nu Byvejen 12. I 1974 blev pladsen her for trang, og han flyttede til Strandgyden 1, hvor der foruden beboelse er en stor erhvervsbygning. Grundet bestilling på mange nybygninger lod han sig uddanne til autoriseret kloakmester.
Spørges der nærmere til, hvilken slags byggerier han påtog sig, er det en bred vifte, bestående af huse, villaer, landbrugsbygninger, Realskolen i Nr. Aaby, Efterskolen sammesteds, Hjørnet i Nr. Aaby, Lægehuset i Nr. Aaby m.m.m. Dertil kommer vedligeholdelse af sognekirken i Asperup ude såvel som inde, samt dennes store renovering i 1983. Det var ved den lejlighed, at der i kirkens kassemur mod syd blev afdækket en egetræs-vinduesramme, som kunne datere kirken. Ifølge dendrokronologi-dateringen må kirken være opført ca. 1170.
Sognehuset ved Nr. Aaby kirke har også Olaf Dreyer som bygmester, og det samme gælder arbejdet med at få rejst det nye sognehus i Asperup. Sidstnævnte blev opført efter tegning af arkitekt Carl Christian Rasmussen, Middelfart. Det blev indviet i 2006.
Olaf Dreyer Nielsen, yderst til højre, renoverer Asperup kirke 1983. Fra venstre: Poul Brøgger, arkitekt, Henry Christensen, byggeudvalg, N.Kr. Lohmann, formand, Arne Jul Pedersen, tømmermester og Børge Larsen, byggeudvalg.
Barbersalonen, Byvejen 68, et samlingssted for byen
Olaf Dreyer Nielsen blev født i 1946, som den ældste af Ruth og Knud Dreyer Nielsens børn. Imellem de to brødre kom søsteren Marrit til. Hun arbejder på lægehuset i Nr. Aaby, er gift med Søren Stærkær og bor Hovedvejen 263.
De tre søskende voksede op på Byvejen 68, hvor faderen som uddannet herrefrisør, drev sin tidligt afdøde fars salon videre. Moderen Ruth, f. Gyllun, videreførte svigermoderens frisørsalon, lotterikollektion, samt blad-og tobaksforretningen ved siden af.
Huset var blevet bygget i 1914 af Knuds forældre, Anna Dreyer Nielsen, 1894 – 1955, og Olaf Peder Issing Nielsen, 1893 – 1935. I Olaf Nielsens frisørsalon drøftede kunderne sognets begivenheder og gav sig god tid, hvorfor mangen en god aftale blev til her. Barbererens store interesse var aktiviteterne i ungdoms-og foredragsforeningen, samt i sangforeningen. ”Baaring Skytteforening” stod dog hans hjerte nærmest, og stolt var han, når skytterne vendte hjem fra store stævner rundt i landet med ”sølvtøj”! Livsglæde udtrykt i sang og udflugter til skov og strand ved Baaring Vig, var væsentlige bestanddele af denne families liv. Om ægteparret blev der blandt venner sagt, at ”Anna sæbede ind, og Olaf barberede”.
Huset på Byvejen 68, opført 1914 til Olaf Issing Nielsen og Anna Dreyer Nielsen. Bygmester var ganske givet murermester Rasmus Dreyer, Asperup.
Tre børn kom til verden her, nemlig Valborg, 1911 – 1988, gift med Niels Jørgen Jørgensen fra Baaring Nørregaard, Esther, 1915 – 1999, gift med Svend Johansen fra Bryggergaarden i Indslev, samt som ovenfor nævnt Knud.
Olaf døde alt for tidligt efter en operation, kun 45 år gammel. Anna påtog sig at drive frisørsalonen videre, indtil sønnen Knud var blevet udlært i Ullerslev og havde arbejdet en tid i København.. Et par år senere udvidede hun med en damesalon.
”Anna Barber” var en meget hjælpsom natur. Til hende gik man ikke forgæves. En af ægteparrets mange gode venner var digteren Marinus Børup, som kiggede ind ved hver given lejlighed. Han var hende til stor trøst og opmuntring, da hun blev alene. Sådan skrev han ved ….
Olaf Nielsens død
Det usynlige Solskin, den lydløse Sang,
det Godsind, der smiler En i Møde,
bevarer min Erindring
fra kun en enkelt Gang
for mange Aar tilbage, om den Døde.
Vi møder jo så mange
paa vor møjsomme Gang,
og Hus ved Hus langs Vejen synes øde
Men hans var som Solskin,
han selv som en Sang,
der frejdig selv en fremmed kom i Møde.
Det rene Hjertes Solskin
og Haabets lyse Sang
har Magt i selv det flygtigste Møde.
Thi Godsind og Tillid
er alle Hjerters Trang.
Det er som en Medbroder døde.
af Marinus Børup
Kjøbenhavn i Februar 1935.
Jørgen Dreyer, murermester i Asperup 1923 – 1965
”Anna Barber” og hendes 2 brødre, Jørgen, 1891 – 1965, og Thorvald, 1896 – 1980, samt søsteren Maren, 1887 – 1893, kom alle til verden på Byvejen 12 i Asperup som børn af murermester Rasmus Dreyer og hustru Ane Kirstine.
Jørgen Rasmus Dreyer kom i murerlære hos sin far 1906 – 1910 og aflagde svendeprøve i Middelfart 1911, og for sit svendestykke modtog han en sølvmedalje. På Teknisk Skole i Odense tog han konstruktøreksamen og arbejdede som formand hos N.A. Christensen, Vejle, for hvem han ledede arbejdet ved opførelsen af Latinskolen i Haderslev.
Efter en tur på valsen gennem Tyskland overtog han i 1923 den af faderen i 1889 grundlagte forretning. I 1924 flyttede han med sin kone Anna, f. Mathiesen i 1893, ind i den selvbyggede, meget smukke murermestervilla på Byvejen 6, hvortil der hører en smuk længe til redskaber og materialer, samt en dejlig have. – Her var ægteparret at finde efter arbejdstid, og såvel inden for som uden for drivhuset var høsten stor! Stor var også glæden ved at give – kun var der én betingelse: emballagen skulle uskadt leveres tilbage!!
Olaf Issing Nielsen og hustruen Anna Dreyer Nielsen, tegnet af vennen Marinus Børup i henholdsvis 1941 og 1943.
Anna var glad for at være en del af firmaet og førte regnskabet. Sammen glædede de sig over at have gode medarbejdere. – Et godt lune ejede Jørgen Dreyer. En skønne dag fik han købt en ny personbil, ikke til privatkørsel, men som arbejdsbil til murergrej og mester i arbejdstøj. Da bilen var næsten ny, blev han standset af en fremmed politibil på Store Landevej, blev beordret ud …hvorfor…ja, fordi de ikke syntes, at den store nye bil og den mand passede sammen! ”Kørekortet?”….Ja, det var altså hjemme, så han blev eskorteret hjem, hvor Anna kunne bekræfte, hvem han var! Alle fik sig et billigt grin! –Men hvorom alting er, murermesteren kunne godt nøjes med én bil!
Blandt Jørgen Dreyers byggerier kan nævnes adskillige stuehuse, landbrugsbygninger, forskolen i Baaring, med bl.a. arkivlokalerne, Baaring højskole, tegnet af broderen Thorvald Dreyer, og den nye skole i Baaring, indviet 1963 og tegnet af arkitekt Axel Henriksen. Desuden var Jørgen Dreyer mangeårig vurderingsmand for Landbygningers Alm. Brandforsikring.
Mens højskolebyggeriet stod på, var det en dag blevet så meget regnvejr, at Dreyers mandskab var krøbet sammen i en skurvogn og hyggede sig med en øl. Næppe var regnen ophørt, før Jørgen Dreyer kiggede ind med følgende bemærkning: De siger, at solen skinner i Sverige! Der forløb ikke mange sekunder, før alle var på rette sted.
Efter et arbejdsomt liv dør han i 1965 i sit hjem i Asperup.
Ligger det i blodet?
Som nævnt kører Poul murervirksomheden videre, men ikke nok med det! Marrits søn Esben er uddannet bygningskonstruktør, har arbejdet hos arkitekt C.C Rasmussen i Middelfart og er p.t. byggeleder ved renoveringen af feriebyen i Helsingør. – Det kunne altså tyde på, at historien ikke ender her!
Og så har vi endda til gode engang at høre om Rasmus Dreyer, men det får vente, for til den ende fører fortællingen os til Assens, hvor det hele begyndte med en driftig købmand.
Birgit Bentholm og Grethe Marcussen