SB 1995 nr. 4
Ved Grethe Marcussen
Ikke blot bor vi p.t. i Præsteløse by men degnene har efter tur måttet sige stop efter kortere tids virke. Nu synes sidstnævnte sag dog at gå i orden på bedste vis.
Til gengæld har vi haft den fornøjelse, at navnet på en forgænger i degneembedet sandsynligvis er dukket frem af glemselen. Murerne har under arbejdet med hvælv og vægge i Roerslev Kirke fundet intet mindre end graffiti fra 1600-tallet!
På korets sydvæg, der hvor skabet med messehagelen har stået, og hvor degnestolen højst tænkeligt tidligere har haft sin plads, kom nydelige ting til syne! Da Karsten Larsen fik stedet under behandling, viste det sig, at en håndværker ved navn Rasmus havde sat sine initialer der. Men derudover havde en skrivevant person på samme kalklag med pen og blæk prentet: NICOLAI MANU MEA ANNO 161? altså Nicolai (lavede det) med min hånd i året 161?! Det sidste tal kan ikke tydes. Ovenover og nedenunder ses overstregninger, samt årstallet 1640. Hvilken skrivevant person udover degnen, der må have kedet sig et øjeblik, kunne finde på at bruge kirkevæggen som kladdepapir?
Hed degnen Nicolai?
Konservatoren
Omtalte Karsten Larsen mødte jeg forleden i kirken. Han var i gang med en spraydåse, som indeholdt mættet kalkvand. Hermed stabiliserer han farver og kalk i de afdækkede kalkmalerier. Om sig selv fortæller han, at han med sin familie bor i Ringe, hvor han siden 1985 har haft privat firma, nu med tre ansatte. Han blev uddannet på konservatorskolen på „Det kongelige akademi for de skønne Kunster”. Han stod i lære hos Frits Thode, som vi her i byen kendte som søn af Signe og Magnus Thode, tidligere pedelpar på Båring Skole. Efter endt uddannelse arbejdede Karsten Larsen igen hos Frits Thode og hjalp bl.a. med restaureringen af Claus Bergs altertavle i Odense Domkirke. Det var efter Frits Thodes alt for tidlige død, at Karsten Larsen begyndte for sig selv. Udover restaurering af kalkmalerier og kirkeinventar arbejder han for Skov- og Naturstyrelsen med farvearkæologiske undersøgelser af bl.a. fredede, profane bygninger.
Kalkmalerier
Om Roerslev kirke, der nok blev bygget i romansk tid, har været udstyret med romanske kalkmalerier, ved vi intet om. Den igangværende restaurering har ikke kunnet påvise noget i den retning. Hvad man fandt, stammer fra gotisk tid, altså 1400- tallet eller senere. I denne periode erstattes det flade bræddeloft med hvælvinger i skibet og i det udvidede kor. Vinduerne bliver gjort større, norddøren mures til og ved syddøren opføres våbenhus.
Grunden til, at man malede billeder på væggen var, at et budskab skulle ud; et budskab af største vigtighed, nemlig den kristne tros lære. Kirkegængeren kunne normalt ikke læse. Præsten forklarede i sin prædiken Bibelen, helgenlegenderne og de moralske historier. Billederne på vægge og hvælv har været en støtte for disse forklaringer. Den katolske kirke lod kalkmalerierne lave samtidig med, at man opstillede altertavle m.m. Alt var fyldt med billeder, der tilsammen havde et forklarende sigte. Det kan man overbevise sig om i mange kirker, der ved restaureringer har vist sig at gemme hele “billedbøger”. Det er ikke tilfældet i Roerslev, men alligevel er der fremdraget kalkmalerier, som er fundet værdifulde nok til at være fremkaldte!
Hvordan malede man?
Der findes ikke skriftlige kilder, der kan fortælle om kalkmalernes teknik. Den viden, man har, grunder sig på analyser af afdækkede kalkmalerier. Man gætter på, at malerne har overtaget murernes stilladser, når de nye hvælv og væggene skulle bemales. De er startet oppefra og har arbejdet sig nedad i afgrænsede felter. Der er blevet malet på et eller flere lag grundkalk, dvs. en tyk kalk med tilslag af fint grus. Dette påførtes med en kost af groft materiale som græs eller svinebørster. Kalken har været bindemiddel for farvepigmentet. Sædvanligvis kaldes maleri udført på fugtig, glittet kalkpuds for al fresco hvorimod maleri udført på tørt puds kaldes al secco.
For gotiske kalkmaleriers vedkommende betvivler Karsten Larsen den skarpe opdeling i al fresco og al seccoteknik. Den fugtige grundkalk er brugt for at opnå optørring af kalken. Under denne optørring afbindes farverne. Malerne har anvendt forlæg til motiverne. At male på stærkt sugende kalkbund er som at male med vandfarver på akvarelpapir. Fejl kan ikke rettes. Derfor malede man først konturtegninger, og derefter blev farvefladerne fyldt ud.
Hvad kom til syne?
På sydvæggen i skibets østlige fag ved prædikestolen befandt sig et indvielseskors. Det var et malteserkors med en lodret grå bjælke og en vandret rød bjælke, omskrevet af en rød og en sort ring. Sådanne indvielseskors blev malet, når kirken blev ombygget eller hvidtet. Biskoppen stænkede vievand på væggene, ofte tolv steder, hvorefter maleren foretog resten. Omtalte viekors er igen tildækket. Måske bliver det engang fremkaldt og restaureret af kommende slægter. indvielseskorset dateres til 1400-tallet.
To viekors, det ene oven i det andet, blev afdækket på korets nordvæg. Det ældste sad nærmest buen. Et kors er omgivet af to sorte cirkler, som igen er forbundet med streger. Korset ligger diagonalt. Mellemrummene er udfyldt med farve. Oveni befinder sig det lidt yngre, som er indridset med en skarp genstand. Et malteserkors udfyldt med maling og omgivet af to cirkler, den inderste rød og den yderste grå. De dateres til 1400-tallet. De er tildækket igen, men ses her:
To indvielseskors på samme sted.
På venstre og højre side af østvinduet i koret sidder to ganske usædvanlige indvielseskors. Usædvanlige fordi maleren helt har glemt, at det skulle være kors! Han har i stedet leget med passeren, og ud af det hele er kommet to flotte passerrosetter i blå og røde farver. De dateres til 1400-tallet og sættes i stand. Fremover vil de desværre være dækket af altertavlen, hvorfor det anbefales at besøge kirken snarest!
Passerroset til venstre for østvinduet
Passerroset til højre for østvinduet
På korhvælvingens østkappe blev der fundet spor af farvedekorationer. Der var tale om resterne af et draperi. Tilstanden var dårlig, og alt er gemt igen. Den ovenfor nævnte dekoration ved alteret stammer fra 1700- tallet. Det samme gælder for de spor af en malet lydhimmel, der blev opdaget over prædikestolen. Grundet dårlig kvalitet er det tildækket.
Over døren fandt man imidlertid en velbevaret akantusdekoration, svarende til en dekoration på skabets fodstykke. Det er alt sammen fra 1700-tallet og skal færdigrestaureres og forblive fremkaldt.
Akantusdekoration over døren
I hvælvingen op mod koret befandt sig en spændende labyrint. Den indeholder et tydeligt kors. Labyrinten begynder og ender i to cirkler. Der er tale om to ubrudte stregforløb og to farver, brændt okker og sort blandet med kalk. Maleriet dateres til 1400- tallet. I kirkekunst symboliserer labyrinten livets årgange eller irgange, men er tillige symbol på pilgrimsvandringen til Jerusalem. Nu restaureres det færdigt på sin fornemme plads.
Labyrinten
Det bliver helt sikkert en fornøjelse at se de fremkaldte kalkmalerier færdigbehandlet. Når revnerne er udbedret, og imprægneringen med kalkvand er tilendebragt, mangler kun retoucheringen. Det vil bl.a. sige, at brudte stregforløb trækkes op.
Bag glas?
Til slut skal det meddeles, at Nicolais graffiti er kommet for at blive! Det forlyder, at skriverierne endog skal beskyttes af en glasplade! Tiden vil vise det.
Grethe Marcussen
Foto: Karsten Larsen.
Kilder:
Karsten Larsen, konservator.
Ulla Håstrup: Danske Kalkmalerier.