den 22. november 1984
SB 1984 nr. 4
Tekst og tegning: William Hansen
Du står og taler på en bakketop – ikke højtideligt – ikke uhøjtideligt.
Du snakker med megen humor og humør
Fordi du kender lysets og glædens baggrund: Alvoren.
Vi har begge spist af den fynske boghvede og levet ret
så stille i landet – tilsyneladende – ja! for det gik in-
genlunde nemt for sig hvor du var tilstede, og vi var
flere der syntes at det var helt pragtfuldt at mærke
din dynamiske kraft.
Jeg blev inspireret og begyndte osse at bli’ vanskelig.
Når »småfolk« blev trådt over tæerne.
Du elsker mennesker, dyr og træer.
Dyrene er indtil videre den art levende væsener der er nået længst i skønhed.
Hvis homo sapiens er ved at begå globalt selvmord, så skyldes det at vi ikke fik
lært at lytte til tømrerens søn fra Galilæa.
Han der foragtede begærlighed, våben, profit, renters rente og anden legalise-
ret smudsighed som vi åbenbart ikke kan forstå det satans i.
Men den hele sag går lukt ind i løgnen og dens tilintetgørelse af freden, og det
var freden frelseren forkyndte.
Tømrerens søn i Nazareth.
Vi danser med den forbandede guldkalv lige ned i katastrofen.
Alle skal ha’ penge, byttemiddel, det er sandt – men pyh-ha!
– hvor skal der støbes nyt fundament.
Det sker kun ved at alle almindelige mennesker lærer hinan-
den at foragte, ja hade våben og ikke finder sig i superdiktato-
rer og blodsudgydelser; men ganske enkelt udråber et globalt
fredsrige.
Det er så enkelt som den galilæer forklarede os.
Begynd med at elske blot et menneske, selvom det skulle være
din værste fjende.
Bare at holde af en lille hund er der mere storhed i, end penge-
krigens sørgelige ambition.
Men jeg er bange for at vi går ad helvede til.
William Hansen
I forbindelse med jubilæet blev også digteren Poul Borums sang præsenteret, med musik af seminarielektor Ejvind Lender.
