SB 2008 nr. 3
Herom er meget at berette. Det følgende er uddrag af en længere artikel, der som hovedkilde har mejeriets protokoller.
Landets første andelsmejeri så dagens lys i Hjedding 1882. Samme år fik Roerslev sit første fællesmejeri på Margaard, nu Vanghavevej 11, hos gdr. og senere orgelbygger Hans Jørgen Hansen. Det fungerede 1882-1892. Derefter overtog Roerslev Vestergårds ejer, Hans Rasmussen, driften.
Roerslev Andelsmejeris smukke bygning o. 1930. Bemærk den flotte have bag bestyrerboligen. I dag Blankegårdsvej 9 og 11.
Roerslev Andelsmejeri
Den 21. juli 1914 afholdt leverandørerne et møde i Brugsforeningens sal. Her meddelte Hans Rasmussen, at ”han agtede at ophøre med sin mejerivirksomhed fra 1. maj 1915”. Han foreslog at oprette et andelsmejeri.
”Det vedtages at oprette et andelsmejeri, hvorefter andelshaverne indbydes og underskriver en erklæring herom…”. ”Der nedsættes et udvalg til at udarbejde forslag til love for selskabet, købe byggegrund, lade udarbejde tegning til bygning, grave brønd m.v. Udvalget bemyndiges til at optage det til forarbejdet nødvendige lån”. Udvalget bestod af Valdemar Rosendal, Roerslev Mrk., Rasmus Clausen Rasmussen, Voldby Mrk., Rasmus Rosendal, Roerslev, Hans Rasmussen, Roerslev, Hans Kr. Rasmussen, Asperup Mrk., Peter Petersen, Blanke Mrk., Kristian Markussen, Blanke Mrk., Jens J. Larsen, Roerslev Mrk., Mads H. Vædele, Roerslev, Hans Jørgen Hansen, Blanke Mrk., Jens H. Larsen, Roerslev Mrk., Einer Melbye, Asperup Mrk., Kristian Jensen, Roerslev, Niels Andersen, Voldby Mrk., Karl Jensen, Roerslev Mrk. og H. J. Hansen, Margaard.
Grund blev købt til 40 øre pr. kvadratalen hos gdr. Niels Simonsen, nu Blankegårdsvej 7.
Andelshaverne ejede tilsammen 407 køer.
På den første generalforsamling den 16. september 1914 lovede H. Rasmussen at købe mælken, indtil mejeriet var bygget, og indtil en bestyrer var ansat. Af tre byggeforslag blev nr. 2 uden osteri og til en pris af 46.410 kr. vedtaget. Desuden vedtog man forslag til maskiner fra arkitekt Andersen, Båring. Brøndborer A. Rasmussen, Aarup, var for længst hyret, og vogne var bestilt hos smed Simon Petersen og hjulmand Albert Kristensen, begge Roerslev.
Murermestrene R. Dreyer og H. P. Rasmussen, begge Asperup, vælges. Murerarbejdet udføres af Vilhelm Smidt, Indslev Mrk., og Erik Rasmussen, Roerslev Mrk. Til tømrer vælges A. Johansen, Gadstrup, til snedker Vilhelm Petersen, til maler C. A. Hansen, Asperup og til blikkenslager Rehr, Baaring. Maskiner kom fra Paarch & Larsen, Petersen, Odense. Byggeriet blev dyrere end beregnet og blev færdigt senere end forventet.
Den første bestyrelse havde Rasmus Rosendal som formand.
Mejeribestyrer
I juli 1915 valgtes Albert Poulsen, vikar i Odense Amts Vikarforening, til bestyrer. Han havde en uddannelse på Dalum Mælkeriskole bag sig og tiltrådte den 1. oktober. Man enedes om en grundløn på 2350 kr. årligt på basis af 1 million indvejede kilo mælk. Desuden var der fri bolig og en have med frugttræer.
Mejeribestyrer Albert Poulsen med hustruen Agnes og sønnerne Jørgen og Hans. Foto fra 1924
Albert Poulsen var født 1887 i Kappendrup, hans kone Agnes i 1891 i Støvring. Deres 2 børn, Jørgen og Hans, blev født i Roerslev 1916 og i 1921.
Poulsen var en dygtig mejerist. ”Arbejdet på mejeriet er gået udmærket, uden uheld. Der er grund til at udtale påskønnelse og tak til mejeribestyrer Poulsen for hans fortrinlige arbejde og den mønsterværdige tilstand, han holder mejeriet i, såvel ude som inde. Der har ikke været spor af gnidning mellem ham og mælkekusken eller andre”.
Poulsen høstede især anerkendelse for smørret, som blev en eksportvare og solgtes via grosserer Max von der Lieth, Odense. Han kom gerne for at forhandle en god pris og skaffede i en periode også smørdritler.
1. verdenskrig
I 1919 blev Poulsen lovet et gratiale, hver gang forsøgslaboratoriets bedømmelse lå i den bedste tredjedel, og 25 kr., hver gang smørret på udstilling fik 10 point. I modsat fald skulle Poulsen betale 25 kr. Ved sin dygtighed fik han hvert år kvaliteten i top og det på trods af 1. verdenskrig og efterfølgende hårde tider for landbruget og dermed for mejeriet.
På grund af mælkeknaphed kom det på tale at lave kunstsmør. Det fik mejerierne dog ikke lov til. Smøreksporten gik i stå, da der først og fremmest skulle sørges for hjemmemarkedet. Der blev indført rabatmærker, da det så værst ud.
Mejeridriften gik trods krigen udmærket, dog blev der mangel på kul. Bestyrelsen fik imidlertid købt tørv og kvas til et helt års forbrug. Det blev nødvendigt at opmagasinere de 50 tons tørv på gårde, på mejeriet og på stationen.
Togafgange blev uregelmæssige, og turene til stationen måtte ændres, for at leverancen til Odense kunne opretholdes. Poulsen trådte selv til som chauffør, for varerne skulle være på stationen i rette tid. Tog var eneste transportmulighed.
Efter krigen viste andre problemer sig som fx mindre kvægbestande, golde køer, ringe høst, streng vinter, fodermangel, lille mælkemængde og mangel på brændsel.
Andelshavere med golde køer fik lov til at købe skummetmælk og kærnemælk på lige vilkår med andre. Senere blev besætningerne plaget med mund- og klovsyge. Da sygdommen var ved at komme under kontrol, dukkede kvægtuberkulosen op. I 1928 kom der gang i tuberkulinprøver.
Bestyrelsen
Det var ildsjæle, der sad i bestyrelsen med den kæmpestore opgave at starte et mejeri. Engagementet var stort, og det varede længe, før der kom udskiftning. Generalforsamlinger fandt sted i brugsforeningens sal. Det eneste møde Rasmus Rosendal ikke deltog i, var den 21. februar 1919, hvor der i mødereferatet står: ”Mejeribestyreren er referent, da R. Rosendal lå syg. Bestyrelsen sørgede for køb af sølvkrans til R. Rosendals grav som mejeriets tak til ham for hans store arbejde i mejeriets interesse.” Han havde været både formand, kasserer og mejeriets repræsentant i Fyns Mejeriforenings repræsentantskab, samt i Fyns Kulindkøbsforening.
Den hidtidige revisor, Valdemar Rosendal, afløste sin broder som formand, samt på de øvrige tillidsposter. Revisor blev nu Marius Svendsen.
Generalforsamling
Der afholdtes 2 generalforsamlinger i efterårets løb. Ved den sidste blev andelshavernes husstand inviteret med, og aftenen blev krydret med foredrag eller film. Det vildeste var i 1928, da ”Ebberød Bank” blev fremvist for fulde huse. Efterfølgende var der kaffebord, dog skulle ”enhver betale for sig selv”.
På en af de første generalforsamlinger behandledes en regning fra tømrer A. Johansen, der havde anskaffet ”trapperækværk og andet smedearbejde til mejeriet uden først at spørge udvalget om lov”. Flertallet stemte imod, at han skulle have pengene.
Bestyrelsen fik bemyndigelse til at foretage nødvendige skridt udenom generalforsamlingen, f.eks. forhandling med kunder. Desuden kunne det komme på tale, når det drejede sig om vedligeholdelse af mejeri og af bestyrerbolig, samt ved aftale om kørsel til og fra mejeriet.
Til den årlige lønforhandling blev der lavet sindrige systemer med en grundløn, der blev suppleret på forskellig vis. De ansatte var på kost og logi, men i 1919 blev der fremsat krav om forbedringer. ”Kost-og logi-systemet skulle afskaffes. Arbejdstid på 52 timer pr. uge. Overarbejde med 1,50 kr. pr. time indtil kl. 6 aften. Efter kl. 6, 2 kr. i timen. Ugeløn 70 kr. samt 14 dages sommerferie, deraf 8 sammenhængende. For kedelrensning 30 kr., og det stilles medlemmet frit, om de vil udføre rensningen eller ej”. Forholdene blev forbedret for mejeristerne via overenskomster. Bestyreren fik i 1923 kompetence til selv at ansætte, afskedige og aflønne personale på mejeriet. Poulsens ønsker om vedligeholdelse af bestyrerbolig og mejeri blev altid indfriet.
Andelshaverne
Der var 75 andelshavere. Bestyrelsen fastsatte købsprisen på mælk, og mælkepengene blev udbetalt hver 4. uge. Hvis mejeriet havde et årsoverskud, blev det fordelt mellem andelshaverne. Som sådan kunne man købe mejeriprodukter til 75 % af detailprisen, ligesom man kunne aftage skyllevandet. Det skulle afhentes dagligt. I starten var der 4-5 interesserede, i 1929 kun en enkelt.
Der blev lavet mælkeruter for afhentning af mælk, og alle kunne byde ind på en rute for et antal kroner for et år ad gangen. Hvis prisen var for høj, blev ruterne lagt ud i skriftlig licitation.
Kvalitet
Mælken blev varmebehandlet. Der blev foretaget laboratorieundersøgelser som kontrol af mælken 2 gange om ugen med assistance af to andelshavere. I 1922 blev der anskaffet et apparat til undersøgelse af sødmælk. Reduktaseprøven gik ud på en bedømmelse af mælkens kvalitet, baseret på bakteriers evne til at affarve farvestof. Metoden blev brugt til at afregne sødmælk efter fedtenheder. Mælken blev klassificeret i 4 klasser.
Der blev opfordret til at forbedre kvægkvaliteten ved hjælp af bedre foder, undersøgelse og behandling af sygdomme og ved investering i gode avlstyre. Mund- og klovsygen gjorde, at mejeriet brugte megen tid på fx skoldning af kar. Det betød store udgifter til ekstra hjælp og brændsel.
Nørgaard Jensen, som havde udgivet en pjece om ”Mælkens behandling”, holdt på en generalforsamling foredrag om vigtigheden af varmebehandling og afkøling, og generalforsamlingen måtte slutte op om, at mejeriet fik afkølingsbassiner.
Poulsens farvel
Mejeribestyreren meddelte 5. april 1929, at ”han flytter til Kauslunde som bestyrer på Mejeriet ”. Her døde han i 1935. Hans enke Agnes flyttede med sine to drenge tilbage til Roerslev. Her købte hun et stykke jord til byggegrund af Peter Andersen, beliggende lige ved siden af karetmager Nielsen. Husets navn blev ”Mosehuset”, i dag Blankegårdsvej 23.
Ny mejeribestyrer
Otto Kristian Jensen, født 1898 i Hvam og ansat på Tarup Mejeri i Årslev, blev herefter valgt blandt 89 ansøgere. Hans hustru hed Thora, og de havde sønnen Knud Johan.
Bestyrelsen lavede denne gang en omfattende ansættelseskontrakt, der indeholdt bl.a. løn efter overenskomst, herunder opsigelsesvarsel på 3 måneder fra begge sider.
Fra en festlig begivenhed i 1950 i Roerslev ses her mejeribestyrer Otto Kristian Jensen, Else Jørgensen, gift med Viggo Jørgensen, og Thora Jensen.
Jensen viste sig at være en dygtig mejerist. Ligesom Poulsen opnåede han fine smørbedømmelser, diplomer og udmærkelser. I 1929 står der, at ”smør fra Roerslev er ved holdbarhedsbedømmelse stadig i toppen”, og ”mælkemængden er den højeste, der har været til mejeriet”. Ligeledes har man det mindste forbrug af mælk til fremstilling af et kilo smør. På udstilling i 1937 fik han ærespræmie og sølvmedalje, året efter guldmedalje.
Vedligeholdelsen af mejeri og bestyrerbolig blev med årene omfattende. I 1936 så bestyrelsen sig nødsaget til at optage et lån for at få ny centrifuge. Lånet skulle også bruges til et større fløde-pasteuriseringsapparat, en ny forvarmer og nye rør til afkølingsrummet i mælkeriet. Fra 1930 var der problemer med en ubrugelig skummetmælkskoger, en revnet skorsten, en dampkedel, der tabte trykket. I kulhuset måtte gulvet sænkes.
I bestyrerboligen blev der installeret varmeapparat i soveværelset og opsat nyt komfur.
Kvalitetssikring
Fra 1930 dukkede der nye love, cirkulærer og vejledninger op. Der ofredes tid og penge på at få dygtige folk til at holde foredrag, for det var vigtigt, at alle stod sammen om kvaliteten af mælk fra stald til forbruger.
I 1929 forelå cirkulæret om lurmærkning. Der sattes fokus på proteinindholdet i foderet. Ensilering af roetop blev anbefalet og desuden kosttilskud med skummetmælk. Man måtte have styr på kvægsygdomme som mund- og klovsyge og tuberkulose, og senere kom problemer med kalvekastning og med fluer i staldene. Det gav meget arbejde. Der måtte tages prøver af kvæget, det måtte vaccineres og i værste fald aflives, hvis sygdommen var smitsom. Desuden måtte der oprettes en kapital, så mejeriet kunne udbetale erstatning, såfremt aflivning var nødvendig. Mælk fra syge køer måtte ikke modtages på mejeriet. Heldigvis fik man styr på kvægtuberkulosen i 1939. Det betød, at der herefter kun skulle tages prøver hvert andet år.
2. verdenskrig
Krigen påvirkede mejeridriften på den måde, at udførsel af landbrugsprodukter til England standsede, og afregning for eksportsmørret blev forsinket. Desuden var det ”vanskeligt at få fragtet brændsel hertil, så vi må være glade for, at de sidste to høstår har givet så rigeligt halm, at der kan være til fyring. Herved kan der spares på beholdningen af brunkul og tørv til senere”.
I denne periode blev det for anden gang foreslået at indrette osteri; men skønt det kom på dagsordenen jævnligt, indtil mejeridriften ophørte, lykkedes det aldrig.
Valdemar Rosendal ønskede i 1945 ikke genvalg til bestyrelsen. Ny formand blev Viggo Jørgensen. Som noget nyt blev der valgt næstformand, her Jens L. Jensen. Fra da var der ofte udskiftning i bestyrelsen.
Mejeriet nedlægges
33 andelshavere ville i 1947 nedlægge mejeriet, men først den 12. juli 1954 var de nødvendige 75% for en nedlæggelse. Protokollen siger intet præcist om grunden, men der nævnes flere tænkelige forhold: Canned Cream fabrikken, oste- og kondenseringsfabrikker og isfabrikker konkurrerede med mejerierne. Desuden var andelshaverne utilfredse med store driftsudgifter. I grunden har det vel handlet om industrialisering og konkurrence mellem virksomheder.
Til afløser for Jensen, der opsagde sin stilling til oktober 1952, havde bestyrelsen ansat Hans Evald Nielsen. Han var dengang ugift og havde derfor en husbestyrerinde, Inga Petersen. Med hende har han siden fejret guldbryllup.
Hans Evald Nielsen, f.1922, i 1938 i lære i 2 år på Roerslev mejeri, i 1952-54 mejeriets sidste bestyrer. Inga Nielsen, f. Petersen 1933, husbestyrerinde for Hans Evald 1952-1954. De blev gift 1956 i Kølstrup.
I årene 1947-1954 luftedes uenigheden om mejeriets beståen ved masser af møder. I sommeren 1952 gik hele bestyrelsen af i protest overfor de andelshavere, der ønskede mejeriet nedlagt. Martin Christiansen, Roerslevgaard, var i ganske kort tid formand og blev afløst af den sidste formand Aksel Rasmusen, Voldbyholm. Båring, Røjle og Aalund mejerier lovede i fællesskab at modtage mælken ved mejeriets ophør den 1. oktober 1954. Et likvidationsudvalg fik ansvaret for bortsalget, hvortil de fik hjælp af ejendomshandler Alexandersen, Middelfart. Kommunen købte bestyrerboligen til lærerbolig, gårdmand Jørgen Krog, Skalbjerg, hvad han kunne bruge. Overskuddet fra salget udbetaltes til andelshaverne. Epoken sluttede i 1956.
Ulla Pedersen