Ved Karl Laurits Rosendal
I Nørre Aaby Vejviser (1982-udgaven side 24) har pastor Thaning beskrevet Roerslev kirke og fortalt lidt om dens historie. I det følgende vil jeg forsøge at føje nogle detaljer til. Det drejer sig om oplysninger vedrørende kirken, som min far, Valdemar Rosendal, i sin tid som menighedsrådsformand har nedskrevet på grundlag af kirkens gamle protokoller.
Kirken som handelsvare
Roerslev kirke blev i fordums dage indviet til Sct. Peder. De ældste dele af kirken – dvs. af skibet og koret – er i 1100-tallet opført af utilhuggede kampesten. I 1400-tallet har kirken været gjort til genstand for en større ombygning, idet den er blevet forlænget både mod øst og mod vest. Ved den lejlighed er den også blevet forsynet med hvælvinger til erstatning for et tidligere træloft. I samme periode er også våbenhuset kommet til, og man har her – ligesom ved ombygningen af koret – forsynet murværket med blindinger og kamgavl.
De danske kirker har principielt altid tilhørt det danske folk. Men efter enevældens indførelse i 1660 fik kongen ejendomsret over kirkerne og kirkens jorder. Og på grund af krigsgælden i forbindelse med krigene mod svenskerne begyndte kongen i 1680’erne at bortsælge kirkerne ved offentlig auktion. Således blev Roerslev kirke ved et skøde, dateret I København den 8. februar 1687, overdraget til professor ved Odense gymnasium, dr. Vilhelm Birkerod, som til gengæld gav afkald på et løntilgodehavende på 737 rigsdaler. I det følgende år blev kirken solgt indtil flere gange. I 1699 solgtes kirken til amtsforvalter Kai von Ahlefeldt, der kort efter blev ejer af Hindsgaul, hvortil han knyttede kirken. Og da Hindsgaul i 1815 oprettedes til stamhus, indgik kirken under dette og tilhørte herefter Hindsgaul i næsten 100 år.
Kirkens inventar
Oprindelig havde Roerslev kirke ikke noget tårn, men ved siden af kirken var der opført en klokkestabel, hvori den nuværende kirkeklokke, som er fra 1403, var ophængt. I 1760 lod den daværende ejer af Hindsgaul opføre et kirketårn i den vestlige ende af kirken, og samtidig blev der mellem selve kirkerummet og tårnet bygget et gravkapel, som ved en gitterdør er sat i forbindelse med kirkerummet.
Inde i kirken vil man især lægge mærke til prædikestolen og altertavlen. Begge dele er smukt udskåret og dekoreret i tidens stil. Altertavlen stammer fra 1594 og bærer inskriptionen »Hr. Ejler Ottesøn, sognepræst til Asperup og Roerslev, Anno 1594«. Også prædikestolen bærer Ejler Ottesøns navn samt årstallet 1590. Begge stykker inventar har altså været gaver til kirken fra sognepræsten, som på den måde har villet holde sig selv i erindring for eftertiden. Af biskop Jacob Madsens visitatsbog fremgår det da også, at præsten Ejler Ottesøn var en noget stridbar og indbildsk person. I 1866 fik kirken nye stolerader, som var malede i egetræsfarve. Disse stolerader var lukkede på den måde, at de var forsynet med en låge ud til midtergangen. De nuværende kirkebænke er opsat i forbindelse med en gennemgribende restaurering i 1921.
Ringemandens hus
Kirkegården i Roerslev udgjorde oprindelig 5.200 kvadrat-alen. I 1864 skal der være tillagt et lille stykke jord i kirkegårdens nordvestlige hjørne. Der er ikke oplyst noget om, hvor stort et stykke det drejer sig om. Derimod får man at vide, at jordstykket blev taget fra ringemandens have, der tilhørte Hindsgaul, idet ringemandens hus var et fæstehus under Hindsgaul. Ringemandens hus lå ud til Kirkebjergvej på det sted, hvor »Vestergaards« møddingsplads nu er. Og helt frem til omkring år 1955 havde gartner Alfred Jørgensen to små drivhuse liggende på dette stykke jord.
I 1881 blev der af den jord, som nu tilhører Jørgen Jørgensen (Kirkebjergvej 3), eksproprieret et areal på 1.750 kvadratalen, som blev lagt til kirkegården. Men for denne udvidelse af kirkegården har der fra ældgammel tid været en stente over kirkegårdsdiget i syd, og fra stenten var der en gangsti mellem gravene op mod kirkedøren. Denne gangsti har flittigt været benyttet af folk til fods, som på den måde kunne skyde genvej til og fra byen.
Kirkens overgang til selveje
Efter Grundloven af 1849 og især efter det såkaldte »systemskifte« i 1901, hvor partiet Venstre kom til magten, skete der gennem forskellige lovgivninger en betydelig demokratisering af de kirkelige forhold. I 1903 blev der vedtaget en lov om afløsning af tiendeafgiften. Formålet var, at kirkerne så vidt muligt skulle overgå til »selveje«.
For Roerslev sogns vedkommende blev afløsningen fra tiendeafgiften sat i kraft pr. 1. januar 1909. Og på den baggrund fremsatte godset Hindsgaul i en skrivelse af 16. januar 1909 til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet en begæring om at måtte blive løst fra forpligtelserne over for Roerslev kirke.
For at formidle overgangen til selveje blev der valgt en kommission, som skulle tage sig af de praktiske sager. Den kom til at bestå af sognepræst Søren Lassen, gårdejer Rasmus Rosendal, Roerslev, og gårdejer Jens Peter Nielsen, Blanke, og som repræsentant for Hindsgaul var det sagfører Philip Hansen, Middelfart. Kommissionen afholdt i det følgende år fire kirkesyn, som førte til, at en hel del mangler ved kirken blev udbedret. Og det blev besluttet, at kirkens overgang til selveje skulle træde i kraft pr. 1. juni 1910.
Kirkens økonomi
Til illustration af prislejet i 1910 kan det nævnes, at man afholdt et ekstraordinært kirkesyn den dag, da selvejet skulle træde i kraft. Man enedes her om en udvendig istandsættelse af gavlene på koret og våbenhuset. Udgifterne hertil blev af synsmændene anslået til 8 kr., som Hindsgaul skulle betale.
Efter forskellige vurderinger og udregninger foretaget af sagkyndige folk fandt man desuden frem til, at Hindsgaul skulle betale 12.000 kr. for at blive løst fra forpligtelsen som kirketiende-ejer. Dette blev gjort, og beløbet blev indbetalt til Fyns Stiftsøvrighed, hvor det endnu figurerer som en del af Roerslev kirkesogns kapital.
Det kan i øvrigt nævnes, at udgifterne til kirkens drift i det første år efter overgangen til selveje var budgetteret til 315 kr., og indtægterne ved klokken (dvs. ringning til bryllup og begravelse) beløb sig til 11 kr.
Til sidst skal det lige nævnes, at Roerslev sogns årlige kirketiende til Hindsgaul i 1862 blev fastsat til i alt 96,5 tønder korn fordelt på nærmere fastsatte mængder af rug, byg og havre.
Gravkapellet i Roerslev
I det gravkapel, som Hindsgaul i 1760 lod bygge i forbindelse med Roerslev kirke henstår der seks marmorsarkofager, hvori hviler de jordiske rester af kammerråd Niels Basse samt hans to hustruer, desuden dattersønnen Niels Basse Fønss, kammerherre Christian Holger Adeler og dennes hustru Karen. På nedenstående tegning er sarkofagerne nummererede. Og i nummerorden gengives her inskriptionerne på de forskellige sarkofager:
SARKOFAG nr. 1:
Her hviler frue kammerherreinde Karen Basse Fønss, f. 14. juni 1747 på Frederiksgave, gift 26. oktober 1770. Død på Hindsgaul den 26. juli 1808.
SARKOFAG nr. 2:
Her hviler herr Christian Holger Adeler, kammerherre, ritmester, ejer af Hindsgaul og Fænø. Født i Sjælland 22. november 1743, gift 26. oktober 1770 med jomfru Karen Basse Fønss, død på Hindsgaul 25. oktober 1802.
Fred over graven hvor han hviler
Han som ædle skarer nys var kjær
Uro vokse ej hvor døden smiler
Fred med ham som blunder her.
SARKOFAG nr. 3:
Her udi gemmes det dødelige af den i livet velædle nu hos gud salige madamme Karen Basse, som først år 1682 den 22. juli i Bogense købstad, så verdens lys, kom siden år 1721 den 25. juni på Hvidkilde i ægteskab med velædle Niels Basse, siden ejer af Hindsgaul og Fænø, hvor hun efter 29 år, 5 måneder, 25 dages ægteskab til største bedrøvelse for kærligste ægtefælle og en datter år 1750 den 20. december blev hjemkaldt, da hun havde levet 68 år, 4 måneder, og 29 dage.
SARKOFAG nr. 4:
Her hviler det forkrænkelige af den i live ved ret, sindighed og godgørenhed af alle ærede og elskede velbyrdige hr. Niels Basse, kammerråd og herre til Hindsgaul, født i Bogense købstad 10. april 1695, var gift i første ægteskab 29 år, 5 måneder, 25 dage og i andet ægteskab 18 år, 9 måneder, med det til ende ved siden af ham hvilende hustruer, død i sin alders 77 år, 10 måneder, 7 dage på Hindsgaul den 17. februar 1773.
Han udspredte, han gav de fattige, hans retfærdighed blev til evig tid.
SARKOFAG nr. 5:
Her hviler velbyrdige frue Mette Margretha von Haven, enke efter salig kammerråd Basse. Født i Odense 1705 den 27. januar, gift først med stiftprovst Hee i Odense i 10 år. Siden med kammerråd Basse til Hindsgaul i 18 år, 9 måneder. Død i Middelfart 1776 den 31. oktober. Gammel 71 år, 9 måneder, 4 dage.
SARKOFAG nr. 6:
Her hviler velædle hr. Niels Basse Fønss. En værdig søn af hr. canceliråd Fønss til Løvenholm. Født på Frederiksgave 1751 den 28. juni. Død på Hindsgaul 1770 den 28. oktober i hans alders 19 år og 4 måneder.
I gravkapellet hænger en tavle med inskription om tårnets oprindelse. Inskriptionen lyder sådan:
Da 17 hundrede år man skrev
og 60ne tårnet blev
ved kirken her opbygget
som og begravelsen med meer
Hvormed du læser heer seer
at kirken er op smykket
af den velbyrdige patron
hr. Basse til Hindsgaul som
Denne så lod renovere
at Roerslev sognefolk de må
en dag når hand blandt døde stå
hands støv her venerere.
Bliv imidlertid o Gud stedse kirkens skjold og skygge
Lad ordet puurt og rent her blive og opbygge.
Så vi og effter mænd dig stedse her i fred
må dyrke rettelig i sand gud frygtighed
C. Brandt Diacon Loci
Karl Laurits Rosendal