Af Arne Kr. Jørgensen
Jeg vil i det følgende omtale nogle af de planter, der findes ved vore kirkegårde. Som eksempel har jeg brugt de planter, der vokser eller har vokset her ved Roerslev kirke inden for de senere år.
Mange af de planter, der findes ved vore kirker, er ikke naturligt forekommende, men planter indført af munke eller andre rejsende folk til brug som læge- eller prydplanter. Mange af disse kommer fra fjerne steder i Europa, hvor munke har brugt dem som lægeplanter og derfor har taget dem med til Danmark, hvor de så har forvildet sig og vokset ved vore kirker siden middelalderen.
En sjov historie har Skvalderkål, der kommer fra Mellemeuropas skove. Herfra er den taget med til Danmark som lægeplante og køkkenurt. Senere har den så bredt sig og er blevet et besværligt ukrudt over hele landet.
At det specielt er ved kirker, at disse planter findes, skyldes flere årsager. For det første har man plantet dem ved kirkegården, da kirken dengang var det naturlige samlingssted for landsbyen. For det andet har planterne her haft fred til at vokse. Og for det tredie har kirkegårdsdiget givet gode vækstmuligheder for tørke- og varmekrævende arter.
Af lægeplanter ved Roerslev kirke er der tre arter, der ikke vokser andre steder end ved kirker. De er alle tre stærkt duftende, tilhørende familien af Læbeblomster. Planterne er Almindelig Hjertespand, Kransburre og Tandbæger. Af disse er Hjertespand og Kransburre inden for de sidste år blevet meget sjældne i Danmark, medens Tandbæger stadig er almindelig over det meste af landet. Som lægeplante er Kransburre blevet brugt i urtete mod halslidelser og mavesygdomme, og Tandbæger er brugt mod hudsygdomme.
Almindelig Hjertespand
To lægeplanter er stadig meget almindelige ved Roerslev kirkegård, nemlig Martsviol, der er kendt af de fleste, samt Svaleurt, der er en ca. 60 cm høj plante med små gule blomster og en stærk gulfarvet mælkesaft. Svaleurt har især været brugt mod øjensygdomme og mod vorter. Jeg har selv brugt den mod vorter som barn.
Af andre lægeplanter kan nævnes Akeleje og Fingerbøl. Begge disse planter er i dag forsvundet fra Roerslev kirkegård, men de kan komme igen, da frø kan ligge mange år i jorden før spiring. Fingerbøl bruges stadig som lægeplante mod hjertesygdomme.
Liljekonval, Vorterod og bidende Stenurt er også lægeplanter, der findes ved Roerslev kirke, men disse tre planter er meget almindelige over hele landet.
Den sidste lægeplante, der skal nævnes er Engelsød, som var en vigtig læge plante i middelalderen. Den fandtes på kirkegårdsdiget ved Roerslev kirke, før dette blev sat om, men er nu helt forsvundet derfra.
Af de planter, der har været brugt som prydplanter på stendiget, og som her har haft en tør og solrig vokseplads, skal især nævnes de forskellige arter af Stenurt (Sedum), Bidende Stenurt, Gul Stenurt, Rød Stenurt og Sedum lydium. Blandt disse er især Rød Stenurt spændende, da det er en vildform, som jeg ikke har set andre steder.
Kransburre
På stendiget voksede også en meget hårdfør Rød Løvemund, som har groet der i al den tid, jeg kan huske. Det er den eneste løvemund, som jeg har set vildtvoksende i Danmark.
Af andre planter, der fra dyrkning i haver har forvildet sig blandt andet til kirkegårde, skal nævnes Påskelilje, Dorthealilje, Blodrød Storkenæb og Natviol. Disse har alle vokset på Roerslev kirkegård; men det er uvist, om de findes der mere.
Helt anderledes er det gået Fuglemælk (Ornithogalum umbellatum), der er en lav løgplante med hvide stjerneformede blomster. Den var og er stadig almindelig ved Roerslev kirke, hvor den næsten er blevet et ukrudt.
De allerede her omtalte planter vil jeg håbe, at vi stadig i mange år kan have glæde af at have omkring Roerslev kirke. Jeg ville blot ønske, at flere mennesker ville værdsætte disse sjældne planter og gøre mere for, at de bevares på og omkring vore kirker og kirkegårde.
Arne Kr. Jørgensen, tidl. Kirkebjergvej 22, Roerslev.