SB 1986 nr. 2
Ved Kresten Drejergaard
I mange af de danske kirker hænger der modeller af gamle sejlskibe. Således også i vore kirker. I byer med særlig tilknytning til søfarten, hænger der ofte adskillige skibsmodeller i kirken, hvilket giver et fingerpeg om oprindelsen til denne skik.
Under tidligere tiders lange rejser har fingersnilde søfolk brugt fritiden til at fremstille en model af deres skib. Og ved hjemkomsten har de så i taknemmelighed over den veloverståede rejse skænket modellen til ophængning i kirken. Denne skik kan så knyttes sammen med en mere omfattende symbolik. For kirken er jo selv et skib. Dels kaldes kirkens hovedbygning et skib – i større kirker kan det endda være forsynet med sideskibe. Dels er kirken billedligt talt som et skib, der tumler op og ned på tidens og historiens vilde hav og bringer de ombordværende frelst frem til målet.
Denne billedlige forståelse af kirken har Thomas Kingo haft i tankerne, da han skrev en salme over fortællingen om Jesus, der stiller stormen på søen:
Hvad er det for en snekke
og liden flydebåd, som storm og vande trække,
så den er uden råd?
0, se den store nød!
ret som den gik til grunde
og just til havsens bunde
ned i afgrunden flød.
Det er Guds kirkesmakke
og liden menighed,
som her og der må flakke
og tit ej redning ved,
hvor det kan synes, som
vor Jesus fast mon sove
og så for vind og vove
sit skib la’r tumle om.
(Salmebogen nr. 129/2002: nr. 149)
Registrering af kirkeskibe
I den kommende tid vil der blive foretaget en fuldstændig registrering af de skibsmodeller, som er ophængt i kirkerne i Fyns Stift. Det er forstander Henning Thalund på Svendborg Søfartsskole, som har påtaget sig dette store arbejde, som finder sted ud fra en både personalhistorisk og maritimhistorisk interesse.
Registreringen skal give et overblik over, hvilke skibsmodeller, der er tale om, hvor de er ophængt, hvem der har skænket dem til kirken og hvorfor, samt hvem der har bygget dem. For at få svar på disse og flere andre spørgsmål har der været udsendt spørgeskemaer til menighedsrådene i alle sogne, og det har så været anledning til, at jeg har spurgt dem, der kender noget til vore kirkeskibe.
Asperup kirke
Det har været let at få noget at vide om skibet i Asperup kirke, for det er nemlig bygget af Niels Jørgensen i Båring Skov. Så vidt Niels husker, lavede han det i 1937 og havde det derefter i nogle år stående hjemme hos sig selv. Oprindelig var det ikke tanken, at modellen skulle hænge i kirken; det var pastor Thaning, som kom på den idé. Og skibet blev så omkring 1950 ophængt på kirkens nordvæg.
Niels Jørgensens skib i Asperup kirke
Skibsmodellen er 103 cm lang og 87 cm høj. Den er forsynet med to master, der bærer råsejl; den bageste mast bærer desuden et mesansejl. Og endelig er der et par klyvere og et par stagsejl. Med denne rigning kan skibet typebestemmes som en brig. I øvrigt er det ikke så tit, at man ser et kirkeskib, hvor sejlene er sat så fint som på dette her. Det fortjener derfor også at blive nævnt, at disse sejl er syet af Niels’ mor, Maren Jørgensen.
Niels Jørgensen har lavet sin model efter et bestemt skib. Det hedder »Cimbria«, og Niels har kun set det i form af et billede i en bog om sejlskibe. Forstander Thalund har været behjælpelig med at efterforske skibets historie – ganske vist med den usikkerhed, at han ikke har kunnet finde et billede af det pågældende skib. Men i hvert fald blev der i 1867 i Sunderland i England bygget en brig, der kom til at hedde »Cholula«. Senere blev den solgt og fik navneforandring til »Dunnerdale«. Omkring 1880-85 blev briggen solgt til den svenske skibsreder Björkegren i Simrisham, og nu kom den til at hedde »Cimbria«.
Det er sandsynligt, at dette skib er ophav til Niels Jørgensens model i Asperup kirke. Men der mangler et billede som bevis. Det kunne være sjovt, om nogen kunne finde det.
Roerslev kirke
Kirkeskibet i Roerslev er ikke lavet efter noget bestemt forbillede. Men skibstypen er kendt nok. Det er en tremastet fuldrigger, hvilket vil sige, at modellen minder en hel del om det kendte skoleskib »Georg Stage«. Sejlene er ikke sat, men ligger sammenpakkede på ræerne. Skibet måler 82 cm i længden og 71 cm i højden.
Jens Olsen Møllers skib I Roerslev kirke
Jeg har forhørt mig om skibets historie hos Kristian Møller på Blanke Mark, og i samme anledning har jeg også aflagt et besøg hos hans søskende, Line og Ditlev Møller, som bor Kystvejen 23 i den ejendom, der i adskillige generationer har været familien Møllers hjem. Det er nemlig deres far, fisker Jens Olsen Møller, som har bygget skibsmodellen i Roerslev kirke. Han arbejdede på den i et par år med den tanke, at den skulle være en gave til kirken. Og det blev en meget smuk gave. At Jens Olsen Møller har været snild på fingrene, får man i øvrigt et levende indtryk af i Lines og Ditlevs hjem, som er prydet med deres fars husflid. Her kan man se en masse miniaturefigurer skåret og slebet til i rav, muslingeskaller, cigarrør, ravsmykker og mange andre fine ting.
I 1927 blev skibet hængt op i Roerslev kirke, og det blev behørigt fejret i forbindelse med en julegudstjeneste. I øvrigt er skibet forsynet med »skibspapirer« i form af et gavebrev indgraveret på en kobber- eller messingplade, som ligger gemt i lastrummet.
Som før nævnt knytter der sig nogen symbolik til skikken med at ophænge skibsmodeller i kirkerne. Denne symbolik belyses af en sentens, som Jens Olsen Møller, der jo selv var fisker, førte som sit valgsprog: »Følger vi skibets kurs, kommer vi i den rigtige havn!« Det giver jo en glimrende mening med tanke på både søfart og kirkeliv.
Kresten Drejergaard
