SB 2014 nr. 3
Af Ulla Pedersen
Æbleskivetorvet set fra Byvejen. År 1931.
Æbleskivetorvet ligger på Middelfartvej 93 i Baaring lige overfor Byvejen. Fra før år 1900 har stedet fået tilnavnet Æbleskivetorvet, fordi der blev bagt og solgt æbleskiver herfra.
I folketællingen 1901 havde ejendommen tre lejligheder med have, der blev udlejet i mere end 65 år. I løbet af disse år har der været mere end 12 lejemål, mange familier og en utrolig masse børn. I 1913 var der 13 børn i dette hus. Børnene blev kaldt æbleskiveungerne. Pladsen var lille, men hjerterum var der nok af.
I Vends Herredsfogeds Realregister bliver stedet nævnt som matr.nr. 35b allerede i 1859, en udstykning fra Niels Christensens landbrugsejendom på Baaring Mark, i dag Strandgyden 25.
Køberen er sadelmager Carl Eriksen. Da han sælger stedet, beskrives det nu: et hus og hertil lagt en jordlod. Køberen er købmand Joseph Heinrich Nielsen, der udvider med en jordlod, som skrædder Niels Hansen Lillelund, Middelfartvej 91, tidligere var ejer af.
Ejendommen kommer på auktion og i hænderne på Peder Nielsen, og i 1887 handles den igen: der bliver skrevet et udlægningsskøde på matr.nr. 31c, 35b og 35c til købmand Rasmus Rasmussen, Byvejen 37, i Baaring.
Købmand Rasmus Rasmussen
kom til Baaring i 1884, nygift og handelsuddannet. Det var en omfattende forretning, han fik sig på Byvejen 37, landforretning med foderstof og et stort udvalg i kolonialvarer. Dygtig var han, og det han ikke havde, skulle han nok skaffe.
Julius og Kirstine Jespersen med børn i haven.
Bagerst: Elvira, Richard, Sofie, Aage, Johanne og
Otto. Foran; Edvin, Kirstine, Albert, Julius og
Agner. År 1928.
Han ændrede Æbleskivetorvet til en udlejningsejendom. Om der blev bygget et nyt hus, eller om det gamle blev renoveret vides ikke, men huset står stadig i dag, som fra det blev taget i brug til udlejning.
Vand blev først indlagt ved salget i 1964.
Huset på Æbleskivetorvet
blev delt i 3 lejligheder. Haven lå bag ved huset og videre bagved naboen, skrædderens ejendom. De lejere, der boede i den østlige og midterste del, havde hver sin have. Lejligheden mod vest med gavlen mod vejen var uden have.
En af de første lejere var forfatter, tegner, maler og slægtsforsker Martin Skovbo med hustruen Kirstine og børn. Hun fik 8 børn, og de fleste boede hjemme i 1902. De flyttede til Byvejen, og lejligheden blev overtaget af Nikoline og Jens Frands Larsen, kaldet Line og Jens Lav`s.
I lejligheden ved siden af boede enke Karen Larsen med væverske Marie Nielsen i et par år, hvorefter de nygifte Kirstine, f. Fich, og Julius Jespersen, flyttede ind i 1902 og boede her til Julius døde i 1957.
I lejligheden mod vest var første lejer lærerinde ved Baaring Mark og Vedelshave forskoler, Magda Møller. Hun blev gift med den dygtige arkitekt H.C. Andersen i 1912, og de flyttede ind i hans nybyggede hus på Middelfartvej 86.
Julius Jespersen
kom fra Vejlby sogn og blev udlært snedker i 1899 hos en snedkermester i Baaring. Han blev ansat på pianofabrikken Roerslev Margaard, og på cykel tog det ham 20 minutter at komme på arbejde. Han reparerede i samme periode mange ting i sit værksted hjemme, bl.a. violiner. Senere slog han sig ned som violinbygger med mere eller mindre held. Han fik bygget omkring 50, hvoraf kun de gode blev solgt; to skulle være solgt til Århus Byorkester. Julius var musikalsk og deltog som amatør i de skuespil, de opførte i forsamlingshuset.
Han helliger sig derefter bøsse- og skæftemageriet og bliver kendt for sit fine arbejde uden for landets grænser, bl.a. i de nordiske lande. Modtagere af hans arbejde kvitterede ofte med et brev og en stor tak.
Politisk var Julius Jespersen socialdemokrat og medlem af sognerådet i 25 år. Han var en overgang bibliotekar i forsamlingshuset, havde flere tillidsposter, var ivrig jæger og aktiv i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig.
Julius Jespersen med sit gevær på fortovet ved
haven. Ca. år 1940.
Når Julius og Kirstine holdt familiesammenkomster, var pladsen trang. Efter maden ville mændene spille kort. Spisebordet blev ryddet, og de stole, der var til rådighed, sad Julius og sønnerne på med det resultat, at damerne var henvist til at stå bagved og kikke på kortspillet. Damerne kedede sig sikkert bravt. Børnebørnene sad ude i køkkenet bl.a. på brændekassen, eller når vejret tillod det udenfor i haven.
Deres have lå bag ved naboen, Middelfartvej 91. Den bestod mest af køkkenhave, men var også legested for børnene. Allerbagerst i haven mod vest stod et stort elmetræ, og turde man kravle op, fik man den dejligste udsigt over Baaring by, skov, vand og helt til Jylland. Julius´ sønner dyrkede gymnastik, og flere af hans sønner var musikalske, digtede og spillede dilettant. Nogle blev professionelle musikere.
Fra Kirstine og Julius Jespersens guldbryllup i 1951
Et vers fra en sang skrevet af sønnen Otto Jespersen:
Først nu vi skønner, hvor svært det var,
at skaffe alle de mange penge,
der skulle bruges, men Mor og Far
de klared` ni børn, og seks var drenge.
Vor Far hver Morgen tog til Margaard
omtrent i otte og tyve Aar.
Jens Lav´s
og Line blev gift i 1900 i Kerte sogn og boede nogle år i Herslev sogn, Roskilde Amt, inden de flyttede til Baaring. Her blev 4 ud af Jens og Lines 6 børn født. Jens arbejdede som daglejer ved landbruget, som murerarbejdsmand ved tømrermester J. Logie og som arbejdsmand ved baneanlægget. Line malkede køer hos Aksel Nørrelund, Baaring Østergaard. Hun fik sig en slags indendørs butik, i starten med salg af is, som hun købte hos Nr. Aaby Isfabrik, der stillede en fryser til rådighed. Senere solgte hun også slik og sodavand.
Line Larsen, datteren Helga og barnebarnet Inger i
haven. År 1932.
Jens Lav´s datter Helga boede hjemme med sine piger Inger og Ellen. Faderen Harald Eriksen boede her ikke fast. Helga og Harald blev gift i 1941, og efter et par år flyttede de med pigerne og efternøleren Karl til Brenderup. I 1956 flyttede de tilbage til Middelfartvej i nr. 85.
Familien tyede til Line, når der var behov for pasning af børnebørn. Derfor blev de aldrig kaldet andet end bedstemor og bedstefar, selv da de blev oldeforældre. Som barn var det nemt at smutte op til Æbleskivetorvet og besøge Line, der vidste, at et lunt stykke wienerbrød var ”en hitter”. Så gik snakken godt, bænket i køkkenet. Jens var gammeldags og tog troligt sin natlue på, inden han gik i seng.
Helgas datter Ellen blev gift med Karl Egon Madsen, og de boede i Middelfart indtil 1956. Så flyttede de hjem til bedstemor Line, der boede alene og havde behov for hjælp. Fra 1957 fik de lejen af hele huset på Æbleskivetorvet. Ellen og Karl Egon boede her indtil 1964 og flyttede så til deres nybyggede hus på Kærbyvej 17.
Salget af ejendommen på Æbleskivetorvet
Købmand Karl Rasmussen arvede i 1944 købmandsbutikken og Æbleskivetorvet efter sin mor, enke efter Rasmus Rasmussen. I 1964 solgte han forretningen til købmand Vagn Aage Pedersen, tidligere førstekommis og forpagter hos ham. Æbleskivetorvet blev solgt til entreprenør Christian Agger, Baaring Maskinstation for 10.000 kr. Ejendommen blev handlet flere gange i 1964 med spekulation for øje.
Da Svend Mathiassen skrev under på salgspapirerne januar 1965, var prisen steget til 35.000. Dog måtte sælgeren forpligte sig til at indlægge vand med 3 haner, reparere skorstenene, male vinduer og døre udvendig, sprøjte ejendommen udvendig og lægge belægning på et gulv, alt efter nærmere aftale.
Vera og Svend Mathiassen
flyttede allerede ind i december 1964. De havde boet forskellige steder, senest i Varbjerg som frugtavlere. De fik sat skik på huset, og begge fik arbejde på en møbelfabrik i Røjle. Efter kort tid valgte Vera at blive hjemmearbejdende, mens Svend blev der et par år. I sidebygningen mod vest indrettede han et trædrejerværksted med salg af bl.a. lysestager og stumtjenere. Ved den østlige gavl havde Vera en is- og pølsekiosk fra 1967-1971. Den blev et par år efter trukket lidt tilbage i indkørslen.
Vera Mathiassens iskiosk. Ca. 1967.
Deres børn var vant til at hjælpe hjemme, og et af dem tog sig af at pudse lysestager pæne, inden de skulle sælges. Svend døde i 1969, og Vera flyttede til Nr. Aaby efter at have solgt ejendommen til Frederik Jensen i 1971.
Svend Mathiassen under skiltet til sit
trædrejeri. År 1967.
Ina Pedersen
der var datter af Clara og Frederik Jensen, boede med sin mand Flemming og tre børn sammen med forældrene på Æbleskivetorvet. Efter Frederik Jensens død i 1982, arvede Ina ejendommen, og i 1998 gik arven videre til hendes ældste søn Tommy. Han ejer stadig ejendommen, men det er broderen David, der bor til leje i huset. I skrivende stund ses huset istandsat med nye vinduer i den oprindelige stil. Desuden er længen mod vest trukket tilbage fra vejen.
Kilder: Asperup-Roerslev lokalarkiv, interview med Karin og Sonja f. Mathiasen, Ellen Madsen
og Tonny Jespersen.
Tak til medarbejder Jytte Pedersen for god hjælp.
Ulla Pedersen