SB 2016 Nr. 2
Af Britta Fich Christiansen og Grethe Marcussen
Hvad sker lige her? Kører man fra Blanke Mark til Baaring Mark, har øjet siden 1980 kunnet glæde sig ved synet af drivhuse med grøn salat! Hvad ses den 6. januar 2016? En gravemaskine i færd med at fjerne fundamenter til nedbrudte drivhuse! Vigen synes pludselig tæt på; men hvorfor, og hvad skal nu dyrkes på matr.nr. 44 b af Baaring by?
Inga og Preben Larsen ejer den og bebor huset, Kystvejen 32, som de byggede som nygifte i 1969 på matriklen, som altid har hørt til ejendommen ‘Dalen’ på Kystvejen 30.
Prebens fald ned af en trappe sidste efterår satte brat en stopper for hans og Ingas livsværk. Han må ikke arbejde mere, hvorfor de må indstille sig på en pensionisttilværelse i huset med den herlige udsigt. Jorden er bortforpagtet til Jens Hansen, Roerslev Møllegaard. Stedets historie? Jo…
4 generationer: forrest t.v. Preben og oldefar, fisker Anders Chr. Møller.
Bag dem Ulla og børnenes forældre, Kathrine og Valdemar Larsen.
Forrest t.h. Marie, f. Møller, og bag hende ægtefællen Martin Larsen,
børnenes bedsteforældre. Foto i privat eje. 1952.
Prebens mor, Kathrine Larsen, har engang fortalt
sin egen og ægtefællens historie til Knud Køster: Selv blev hun ‘fynbo’, da hun i 1938 i Svenstrup kirke på Als giftede sig som 23-årig med Prebens far, Valdemar Larsen, gartner og fisker fra Baaring Mark, født 1912. Ægteparret bosatte sig på Kystvejen 28. Hendes forældre, Anne Sofie og Hans Hansen, havde et landbrug. Deres sogn var kendetegnet ved et levende miljø, præget af den nationale kamp i Sønderjylland. Faderen deltog som tysk soldat i 1. verdenskrig 1914 – 1918 og kom hjem som krigsinvalid efter granatchok ved Verdun. Kathrine lærte aldrig at forlige sig med tyskere.
Som ung tog hun på Danebod Højskole, og da hun også fra sit hjem var vænnet til foredrag og møder, fandt hun ‘livet på marken’ stille. Valdemar var enebarn, nært knyttet til sit hjem. Forældrene, fisker Martin Larsen og hustru Marie, født Møller, boede i ‘Dalen’ på Kystvejen 30 og havde deres udkomme dels ved torskefiskeri og dels ved det mindre landbrug, som især Marie tog sig af. Hun malkede de 2 køer og fodrede svin op, dels til eget brug, dels til slagteriet.
Kystvejen 28, fotograferet fra syd i 1951.
Foto fra ‘Danmark set fra luften’.
Skolegang
Valdemar gik i den i 1916 byggede forskole på ‘marken’, siden travede han i træsko op til lærer Larsen i Baaring, hvor der hver anden dag var skole fra kl. 9 til kl.14, vinter som sommer. Der lå ikke noget holdningspræg i undervisningen, man ́lærte, hvad der var nødvendigt og ellers ud at arbejde’. Efter 7 års skolegang blev der ikke talt om uddannelse. Det lå i luften, at man ‘tog det arbejde op, som faderen stod i’. Valdemar kunne nok have tænkt sig at lære at spille violin, sådan rigtigt; men det var der ikke råd til. Han spillede derfor på sin egen manér, bl.a. sammen med tvillingerne Harald og Edvard Larsen og ofte til en svingom på badehotellet. Kun én af kammeraterne, Niels Ludvig Havndrup fra ‘Simonsbjerg’ i Strandgyden, fik en seminarieuddannelse; ingen var velhavende herude, alle var mere eller mindre socialt ens stillet.
Ung på Baaring Mark
Valdemar gik derfor et par år til hånde hjemme og lærte alle finesser vedrørende fiskeri af sin far, der havde en 20 fods jolle og fiskede sammen med svogeren, Aksel Møller, Kystvejen 24. Som 15-årig kom han i gartnerlære hos Anders Hust i Baaring. Han cyklede derop, lønnen var 30 kr. om måneden med 8 dages sommerferie. Her befandt han sig godt, selv om Hust i travle perioder var meget væk, da han kørte rundt som frugthandler. Senere var Valdemar medhjælper i Niels Poulsens gartneri på Kystvejen 15. Her arbejdede såvel ejeren som sønnen Karl Poulsen med, og Valdemar blev rigtig glad for sit arbejde her. I fritiden gik turen til vandet og om lørdagen til fest på badehotellet. Som ung var fiskeri for ham en hobby, især dyrket om efteråret. I vintertiden var de unge optaget af kortspil, skak og gymnastik i forsamlingshuset.
Hvor og hvordan mødtes Valdemar og Kathrine?
I 1935 købte Valdemar matr.nr. 52 b på Kystvejen 28 af Chr. Hansen Lillelund og Laurits Hansen Lillelund. Han tilplantede jorden med jordbær og hindbær. Desuden var der omkring huset en plantage med frugttræer. Høsten af bær og frugt transporterede Valdemar til Fredericia og solgte varerne på torvet. En dag havde han desuden et par duer til salg og gik derfor ind i en viktualieforretning for at få dem afsat. Han roste i høje toner sine duer, fik dem da endelig også solgt og i tilgift fik han øje på Kathrine, som var ansat her. Adskillige gange måtte han sidenhen lægge øre til Kathrines muntre beretning, når hun fortalte om den uheldige kunde, som beskrev de gamle, seje duer for personalet i forretningen.
Kystvejen 32 og 30. Sidstnævnte kaldet ‘Dalen’. Luftfoto 1992.
Krigsår 1940 – 1945
Man mærkede ikke meget til krigen, men var usikker på, hvem man turde stole på. Naboskabet var godt, alle klarede sig, om nødvendigt hjalp man hinanden. Nogle tog arbejde hos bønderne for at tjene lidt ekstra.
Da Kathrine som nygift kom herud, var det skik hos svigerforældrene som hos alle andre, at man om aftenen gik på visit til kaffe. Den blev indtaget i køkkenet, stuen brugtes ikke. Det syntes Kathrine ikke om, og på et tidspunkt nægtede hun at komme, hvis ikke det kunne foregå i stuen. Det hjalp, man rykkede ind i stuen, og skikken bredte sig på marken.
Al transport foregik med cykel. Valdemar fik en anhænger, så jordbær i sæsonen kunne køres til Fredericia. To gange daglig måtte han af sted, så benene vaklede under ham, når det blev aften. Men omtanke fandtes åbenbart hertillands! På Lillebæltsbroens jyllandsside lå et smedeværksted. Indehaveren så ofte Valdemar ase af sted. Da et nedslidt dæk en dag punkterede i nærheden af værkstedet, kom smeden ud og tilbød, at Valdemar kunne købe et af de få dæk, han endnu havde på lager. De, der husker krigsdæk, vil vide, hvad det betød!
Som under 1. verdenskrig blev det aktuelt at dyrke tobak. Valdemar havde ca. 2 tdr. land. Tobakken tørrede i et tobakshus, hvor vinden kunne suse igennem. Pæn tobak med hele og tørre blade gav 8 kr. kiloet. Samlecentral var på Nr. Aaby gæstgivergård, i Brenderup eller hos Hust.
Deres børn blev født under krigen, Ulla i 1940 og Preben i 1944, og forældrene tog nu del i foreningsarbejde, bl.a. i skoleforeningen med fester for børn. Husflidsforeningen holdt til på Afholds-hotellet. Her underviste en tømrer hver uge 12-14 medlemmer. Fra 1950ernes begyndelse kom de med i foredragsforeningen. Valdemar var i brugsbestyrelsen og i mange år medlem af Baaring–Asperup sangkor, som lærer Frellsen var leder af.
Arbejde, frihed og fornødenheder
Da Preben skulle konfirmeres i 1958, flyttede Kathrine og Valdemar efter 20 år på Kystvejen 28 ned i ‘Dalen’, nr. 30. Køerne var i 1956 blevet solgt, så frugtavl og fiskeri blev det, man skulle leve af. En lade mod vest blev revet ned, da den truede med at vælte. Valdemar havde arbejdsheste, senere tog han sig af børnebørnenes rideheste. De beholdt ejendommen på Kystvejen 28, satte den i stand, og Valdemars forældre flyttede derop.
Valdemar elskede det frie liv og ville ikke arbejde på fabrik, selv om flere derudefra siden 1950erne tog arbejde i Middelfart og Fredericia. Kathrine og Valdemar blev enige om, at det skulle han ikke. Bærfrugt og fiskeri gav dem det, de behøvede.
Da de som unge i 1938 flyttede ind i nr. 28, var der ikke indlagt el; ingen langs vejen havde el; men en onkel, Arthur Møller, som var montør på Grand i Nørre Aaby, var fingernem og indlagde et batteridrevet strømanlæg, anbragt i et skur op ad huset! En ledning blev ført til forældrenes hus. Under krigen fik området fælles frysehus i Strandberg Lillelunds lade, Kystvejen 26. Først i 1960erne fik Valdemar og Kathrine egen fryseboks.
‘Dalen’ på Kystvejen 30
Her havde Valdemars forældre, fisker Martin Larsen og hustru Marie, født Møller, haft deres virke med landbrug og fiskeri. Endvidere havde de haft Maries forældre, fisker Anders Chr. Møller og hustru Marianne, på aftægt. Det var skik og brug dengang, og Prebens slægt holdt den i hævd. Nu flyttede Marie og Martin Larsen så op i Kystvejen 28.
Valdemar døde som 82-årig 1994. Kathrine blev boende i ‘Dalen’, blev medlem af Thoras klub i Baaring skole, rejste ud sammen med Karen Madsen fra Vedelshave og Hanne Buchholtz, der var nabo og datter af Thea og Aksel Møller. – Her slutter Kathrines fortælling.
Inga og Preben Larsen på
bryllupsdagen 1969.
Foto i privat eje.
Kystvejen 32
Preben Larsen blev uddannet gartner hos Karl Egelund i Brenderup og kom derefter til Stige. Ingas forældre, Inge og Viggo Jensen, havde fra 1960 til 1988 ejendommen på Kærbyvej 51 i Kærby. De 12 tdr. land blev drevet med gartneri, og derudover havde de en blomsterforretning i Fredericia. Inga blev her i forældrenes virksomheder uddannet blomsterdekoratør, så man kan derfor godt sige, at såvel for Inga som for Preben lå arbejdet med grøntsager og blomster i
generne. Preben overtog allerede i 1968 Karl Poulsens drivhus på den anden side af Kystvejen. Her blev dyrket tomater og blomster. I 1973 købte de jorden til ‘Dalen’ af Prebens forældre.
Virkefeltet voksede, og 1980/81 blev de første drivhuse bygget på arealet vest for deres bolig. Plastikhusene kom til i 1990. Der blev altid dyrket salat, som blev solgt til GASA i Kolding. Om vinteren bandt de kranse til jul, og Kathrine hjalp til i den travle tid. Ejendommen på Kystvejen 28 blev i 1996 solgt til lærer Svend Andersen.
3 børn fik Inga og Preben, Dorte i 1969, Pia i 1971 og Torben i 1975. 6 børnebørn kom derefter til, og Kathrine hjalp, hvor hun kunne. Alle havde et meget nært forhold til hende. Inga kan ikke huske, at der på noget tidspunkt har været et ondt ord imellem dem.
Derfor var det også naturligt, at de tog vare på Kathrine, da hun blev gammel. Hun blev ramt af demens, og i april 2005 kom hun på Kongshøjcentret. Her døde hun i maj 2006.
Kilder: Referat af en samtale mellem Knud Køster, tidl. omsorgsassi-
stent i Nr. Aaby Kommune og Kathrine Larsen, som selv forsynede
arkivet med et eksemplar. Samtaler med Inga og Preben Larsen.
Ejendomspapirer vedr. Kystvejen 28 og 30.
Arkivalieronline. Asperup-Roerslev lokalarkiv.
Britta Fich Christiansen og Grethe Marcussen