SB 2016 nr. 3
Af Grethe Marcussen
Sommerbillede af Damkær, set fra syd. Bemærk den sirlige have
og husets veranda. Luftfoto: 1938
Ingen må sætte lighedstegn mellem Fyns land og det, der blot skimtes gennem bil – eller togruder, når der drønes af sted mellem Lillebælt og Storebælt. Oftest må man ad mindre landeveje, ja ad markveje, for at finde øens smukkeste steder. Således med den fra Roerslev udflyttede landsby Blanke, placeret på en udløber af Baaring Banke, højt og lyst, med udblik såvel til Baaring Vig som til Lillebælt.
Inden man østfra ad Rugaards Landevej gennem Blanke når til Sildegravsbanken, løber to markveje nordpå. Følger man den første, ligger her to gårde, Vanggaard og Damkær, fra hvilke der nordpå ikke er mange skridt til selve bakkehældet, hvorfra der indtil først i 1900-tallet sprang en kilde, Nordkilden eller på fynsk Nakjælen. Kilden, en gårdtomt og en pige ved navn Karen, en slægtning til Marie, konen på Damkær, var forudsætningerne for, at Marinus Børup i 1919 kunne udgive ‘Nakjælen – En Krans af Rim og Digte om en Kilde’. Se herom på www.ar-arkiv.dk
Marie og Jens Peter Nielsen
Damkær, oprindelig kaldt Damstedet på grund af en lergrav, beliggende lige øst for udlængerne, har siden 1888 tilhørt nuværende ejers slægt, for dette år købte Bjarne Jacobsens oldeforældre, Marie og Jens Peter Nielsen, ejendommen. De havde indtil da drevet en større gård, nemlig J. P. Nielsens fødehjem, Munkgaard, matr. nr. 5a i Etterup i Rørup sogn; men her kørte de økonomisk ned, da afgrøderne 3 år i træk blev ødelagt af oldenborrer. De måtte sælge og købte så den mindre ejendom i Blanke, matr. nr. 12 af Blanke by, Roerslev sogn. J. P. Nielsens mor, som var på aftægt, flyttede med herop, tillige med deres nu to børn, Johanne f. 1886, og Niels Laurits f. 1888.
Marie og Jens Peter Nielsen, tegnet i april 1920
af journalisten og forfatteren Marinus Børup.
Maries søsterdatter, Karen f. Olsen, blev Børups første kone.
Tegning: 1920
J. P.’s store interesse var kvægbrug. Han havde som en af de første på egnen jerseykøer, indkøbt fra Gårdbogård i Vendsyssel, hvortil de første blev importeret i 1896.
Han var oprindelig venstremand, men sluttede sig i 1890erne til partiets radikale fløj, der som beskrevet bestod af ‘købstædernes intelligens og landdistrikternes husmænd’. Damkær blev hermed ‘arnested for radikale tanker og idéer’, som det stod at læse i en fødselsdagsartikel i Middelfart Venstreblad, der havde den navnkundige Johannes Nygaard som redaktør.
Kirstine Espensen med datter og svigersøn, Erna og
Niels Nielsen, ved huset, Blankegaardsvej 5. Foto: 1925
Jens Peter Nielsen blev i flere omgange valgt til Asperup-Roerslev sogneråd og opfordret til at stille sig som formand, men det sidste ønskede han ikke. Han var nærtstående politisk og personlig ven af Carl Slengerik, 1859 – 1923. Slengerik var folketingsmand i Middelfartkredsen fra 1901, først for Venstre og efter 1905 for Det radikale Venstre. Jens Peter Nielsen blev formand for Asperup – Roerslev radikale Venstreforening.
Marie og Jens Peter Nielsen byggede nyt stuehus i 1902, og også ude skete med årene nye tiltag, således byggedes en lade til den bestående, da hestegangen blev erstattet af en benzinmotor.
Børnene voksede til. Johanne virkede som 20-årig en tid som vikar på forskolen på Baaring mark. Hun gik på Kærhave Husholdningsskole, der ligger ved Ringsted, og hun blev 1916 gift med Jens Larsen Jensen, søn af humlehandler Niels Carl Jensen og hustru Ane, Vanghavevej 7 på Roerslev mark.
Erna og Niels Laurits Nielsen
Niels gik såvel politisk som med hensyn til erhverv i faderens fodspor. 1923 overtog han gården, hvis stuehus blev renoveret og forsynet med en kvist, så at huset kunne rumme to generationer.
Hans store interesse gjaldt især gårdens heste, gerne den lette og hurtige type, og han nød at tilkøre unge plage. Efter et landbrugsskoleophold på Husmandsskolen giftede han sig i 1925 med Erna Espensen fra Kustrup. Hun var vokset op her som adoptivdatter af gdr. Kristian og Kirstine Espensen, som ikke selv fik børn. Allerede 1921 døde Ernas far i en alder af 59 år, og 1925 købte moderen, som i øvrigt stammede fra Roerslev mark, huset på Blankegaardsvej 5, hvorfra hun let tilbagelagde spadsereturen på 1 km til Damkær. Det fortælles, at hun var et muntert og slagfærdigt gemyt, der til det sidste var åndsfrisk. Hun havde aldrig selv søgt læge, men 8 dage før sin død i 1953 fik hun en hjerneblødning, og andre måtte tilkalde hjælp. Men da var der imidlertid ikke noget at stille op.
Brudebillede af Ebba og Jørgen Jacobsen.
Foto: 1957
Erna Nielsen var som sin mor og svigermor dygtig i sit hus og skabte omkring sig en åben og venlig atmosfære. Hun kniplede og broderede og havde glæde ved korsang, som hun dyrkede sammen med veninden Thea Mortensen fra Blankenborg.
Niels Nielsen tog om nogen del i det offentlige liv, sad i sognerådet i 20 år og var kommunal revisor og i en periode pantefoged. I flere omgange var han medlem af menighedsrådet, var også formand og havde adskillige andre tillidshverv. Naturligvis var han som sin far med i bestyrelsen for den radikale vælgerforening.
To piger kom til, Mary i 1926 og Ebba 1932. Mary bosatte sig i Studsdal ved Taulov, hvor hun drev et gartneri og derpå et motel.
Ebba var i huset, bl.a. i Sdr. Vilstrup, og var 1951 på Silkeborg Husholdningsskole. Hun giftede sig 1957 med handelsmand Jørgen Jacobsen fra Staurby. De bosatte sig på Damkær, som de i første omgang forpagtede. Ebbas forældre havde siden Kirstine Espensens død haft huset på Blankegaardsvej lejet ud. Nu flyttede de selv derind og befandt sig vel dernede.
Ebba og Jørgen Jacobsen
Jørgen var udpræget interesseret i handel, som Ebba siger med ‘alt fra knappenåle til dyr af alle slags’. Han var derfor tit på farten, og Ebba ‘styrede syslerne’ på ejendommen og var selv med i marken. Fra sin far havde hun arvet glæden ved heste, var en habil rytter og deltog i ringridning på sportspladsen.
1959 fik de sønnen Bjarne. Da han var 9 år, tog Ebba arbejde på De gamles Hjem i Brenderup, først med rengøring, senere som køkkenleder. Her blev hun, til institutionen blev nedlagt i 1992, hvorefter hun arbejdede på Gelsted plejehjem i 11⁄2 år.
Jørgen ophørte med at handle i 1971, hvorefter han fik arbejde på Statshospitalet i Middelfart, først som praktisk medhjælp, siden efter et kursusophold i København som portør.
Jorden blev fra 1982 forpagtet ud, først til Hans Christensen, siden til Jens Hansen, begge naboer til Damkær
I 1982 giftede Bjarne sig med Susanne fra Nr. Aaby. Hun er datter af Jenny Mathilde og Orla August Andersen. De unge bosatte sig på Nøddelunden nr. 15 i Nr. Aaby. Jørgen Jacobsen døde i 1985. I 1991 overtog Bjarne og Susanne ejendommen, og Ebba flyttede til Nøddelunden 15.
Susanne og Bjarne Jacobsen
blev 4. generation på Damkær. Susanne har altid arbejdet i levnedsmiddelbranchen og er uddannet ernæringsassistent.
Da Bjarne var færdig med skolen, kom han til Middelfart Stålmøbler, og her arbejdede han, indtil han fik kørekort. Siden da blev lastvognskørsel hans erhverv.
I 1984 fik de sønnen Michael, og i 1986 kom Jimmi til. Sønnerne er for længst fløjet fra reden og er i meget gode stillinger. Michael er udlært indenfor økonomi og arbejder i dag som business controller i et oliefirma i Middelfart. Jimmi har uddannet sig til bygningskonstruktør og arbejder som arkitekt i København.
Susanne og Bjarne Jacobsen under æresporten på Damkær
ved deres sølvbryllup 2007. Foto: 2007
Men tilbage til forældrene, hvis store fælles interesse har været at skabe så smukke rammer som muligt i og omkring Damkær. Stuehuset er gennemrenoveret og moderniseret, og den i forvejen pyntelige have har Susanne og Bjarne omskabt til et rent paradis, nu på 3000 m2, idet det stykke af marken, hvor lergraven befandt sig, er inddraget og blevet til det dejligste søområde. Haven forandres løbende med nye træer, planter og sten. Alle vækster kommer til deres ret mellem åløb og vandbassiner. Alt er blevet til ved de to menneskers flid, og vort øje kan glædes, for der findes såvist…en have så skøn, hvor søen er blå…
Haveparti fra Damkær. Kig til den mod øst ‘udvidede’ have.
Foto: 2012
Grethe Marcussen