Af Grethe Marcussen
SB 2016 Nr. 4
eller om det, der satte skub i Baaring bys udvikling, og dermed om grunden til, at vi kan bo, hvor vi bor.
Byvejen 44, den gule villa, med forhave ud til Byvejen
og baghave mod øst. Bag den ses den røde trælade,
som Poul Nielsen byggede til erstatning for
Rosbjerggaards udlænger.
Til venstre ses gårdens på dette tidspunkt forholdsvis
lille have og det stråtækte stuehus med 3 skorstene.
Øverst til venstre ses gårdens hønsehus
og det markhegn, som adskilte matr. nr. 18a,
Rosbjeggaard, fra matr. nr. 15a, Ringgaard.
Luftfoto 1958. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.
‘Vi’ er i denne sammenhæng beboerne i byens første parcelhuskvarter, altså beboerne på Kaj Thanings Allé, Æbeløvej, Fynsvej, Samsøvej, Læsøvej, Bågøvej, Lyøvej og Drejøvej. Man kunne også sige ‘vi’, der har matr. nr. 18 + et eller flere bogstaver eller matr. nr. 15 + et eller flere bogstaver. Ialt er ‘vi’ 154 husstande. Langs Byvejens østside lå der tidligere 2 gårde, Rosbjerggaard, matr. nr. 18a, og Ringgaard, matr. nr. 15a. Sidstnævnte ligger stadig her, Byvejen 66. Rosbjerggaard, der med have og stuehus mod syd og udlænger mod nord lå ud til vejen fra og med ‘Den hvide villa’ , Byvejen 42, og til og med Byvejen 58, er for længst revet ned. Begge gårdes jorde blev, som tiden gik, byggegrunde, dels for private, dels for Baaring Højskole, som i 2009 blev til Rytmisk Efterskole.
Begge gårdes historie går langt tilbage. Her dykker vi ned i året 1929, for da må Aage og Rasmine Rasmussen, som ejer og driver Rosbjerggaard, finde en køber til ejendommen, fordi de i Kærbyholm fra familie skal overtage midterste gård, som søskendeparret Mads og Sanne Rasmussen havde drevet. Mads var død 1925, og nu ønskede Sanne at overlade gården til sin nevø med familie og fremover selv bo i Baaring, hvorfor Rosbjerggaards nordligste grund mod vejen blev byggegrund til hende, i dag Byvejen 58. Gårdejere for en kort periode blev et ungt ægtepar, Karen og Johan Johansen. Efter blot 3 år døde manden, og hans enke solgte i 1932 Rosbjerggaard til et andet ungt ægtepar, Bodil og Poul Nielsen, der kom fra henholdsvis Særslev og Grindløse.
Planer for Rosbjerggaard
Fra februar 1936 foreligger et brev fra Bodil Nielsen til forældrene, hvori hun fortæller om store forandringer på gården. En englod på 2 td. land ved Pave Å er solgt for 2500 kr., og dernæst er solgt 2 byggepladser, en bag gården op mod Sanne Rasmussens grund, Byvejen 56, den anden i gårdens have, lige op til ‘Den hvide villa’, Byvejen 44. Hver grund er 20 alen bred, 1 alen = 62,77 cm, og går fra landevejen til markvejen bag gården, pris 2000 kr. stykket. For pengene vil de bygge en trælade til erstatning for de gamle mod nord og øst beliggende udlænger. Stuehuset kan bedre bruges en tid endnu. Den ny lade skal placeres for enden af ‘Den hvide villa’s grund. Meningen er med tiden at flytte hele gården herop.
I øvrigt kendte Bodil og Poul Nielsen allerede en del til nybyggerne, Emmy og mekaniker Jørgen Bertelsen og Eva og maskinmester Børge Eriksen. ‘Folk er helt tossede efter at bo her midt i byen og ud til vejen’. Beliggenheden er attraktiv. Når hele gården med tiden er flyttet op, vil yderligere 5 byggepladser kunne sælges ud til vejen. Så vidt brevet.
Ringgaard
1936 købte Kirstine og tømrer Kr. Møller Hansen Ringgaard af Anna og Niels Nielsen, som 1918 var kommet hertil fra Vedelshavegaard. De havde siden 1911 været plejeforældre for drengen Børge, hvis mor Dagmar Eriksen døde, da sønnen blot var 6 måneder. Børge Eriksen, der som ovenfor nævnt købte byggegrund som nygift, havde startet mekanikerværksted på Ringgaard.
Til gården hørte 12 td. land agerjord, hvoraf 1½ td. land stod med frugttræer. Hvert år blev der tilplantet mere, for gården skulle med tiden drives som gartneri. Sønnen Sigfred Hansen, der overtog ejendommen i 1972, drev sammen med sin kone Gerda også med bær og kartofler. I december 1969 solgte Kr. Møller Hansen 4 td. land til kommunen. Arealet ligger lige nord for Rosbjerggårds jord. Sigfred Hansen slutter næste handel med kommunen o. 1982, og den omfattede resten af gårdens markjord, som lå fint for at afrunde kommunens parcelhusudstykninger.
Ny præst med stor passion
I 1938 blev Kaj Thaning præst i Asperup og Roerslev. Det siges, at han i det dengang stærkt grundtvigske miljø gik omkring og savnede en højskole, hvor meninger kunne brydes. Han kunne nemlig ikke undgå at bekymre sig om sognenes skarpt adskilte grupperinger, der oftest var begrundet i politiske og økonomiske forskelle. Derfor etablerede han et såkaldt sognesamvirke, en paraplyorganisation, bestående af begge sognes 15 foreningsformænd. Med fællesarrangementer skulle der nu skabes en forståelse grupperingerne imellem, samt en fælles vilje. Det lykkedes og gav præ- sten mod til at fremsætte sin idé om en højskole ved et møde i forsamlingshuset i marts 1944. Idéen fængede, 120.000 kr. blev indsamlet samme år hos op mod 1000 interesserede aktionærer over hele Middelfart kommune, flest selvfølgelig i vore 2 sogne; men krig og efterkrigstid med inflation og materialemangel bevirkede, at bestyrelsen for den siden 8. januar 1946 selvejende institution, Båring højskole, først i slutningen af 1950erne kunne realisere projektet.
Rosbjerggaards stråtækte og grundmurede
stuehus, bygget 1832, står tilbage.
Udlænger er revet ned og erstattet af en trælade,
beliggende bag grundene til Byvejen 44 og 42.
Baaring skole skjuler sig i træer, den ny skole
og skolegaard var dengang én stor have.
Luftfoto: 1953. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.
Her og nu, skete det
Men arbejdet i Båring højskoles bestyrelse lå ikke stille, for i oktober 1945 satte Poul Nielsen hele sin gård til salg med 26 td. land agerjord og 3½ td. land skov. Højskolens bestyrelse købte den for 73.000 kr. til overtagelse marts 1946. Jorden var ideelt beliggende på sydpynten af Baaring Banke med udsigt over hele Nordvestfyn. På markens højeste punkt, Rosbjerg, tænktes skolen placeret; 7 td. land blev reserveret til den med have og plads til udvidelser. Gården blev forpagtet ud, og med tiden fra o.1960 blev kommunen en interesseret køber til jord, der etapevis kunne udstykkes til parcelhuse. Med omtalte gårdhandel blev byens udvikling skubbet i gang; udover nybyggerne kan man jo tænke på dem, der kom til fra 1959 med højskolen, i form af lærere og praktisk personale med familier. Og glemmes skal ikke de mange elevhold og sommerkursister, der kom til som et frisk pust udefra til den gamle landsby.
På Samsøvej 9 selvbygges i 1970.
Erik Kristensen med kasket og bræt i hånd
støber sokkel, godt hjulpet af sønnen Lars,
3 år gammel, og dennes morfar,
Alfred Andersen. I baggrunden med skovl
ses vennen Ove Jensen. Foto: 1970. I privat eje.
Udsigt, skole og brugs
Kommunen, Asperup-Roerslev indtil 1966 og Nr. Aaby indtil 2007, havde formodentlig få- et øje for de 2 gårdmatriklers beliggenhedspotentiale. Så da højskolen i 1959 blev en realitet, og da skolekommissionen i 1963 slog de mindre skoler sammen og indviede den ny Baaring skole, blev der brug for lærerboliger. Helt klart stod det for enhver, da skolerne i Asperup flyttede til Baaring, og da Asperup Stations brugsforeningsbestyrelse ydermere i 1962/63 købte og nedrev Magda og Olaf Christensens forretning, ‘Osteklokken’, og byggede den nye Dagli’Brugsen lige her midt i byen på Byvejen 38.
Udmatrikulering og efterfølgende bosætning
tog sin begyndelse bag Dagli’Brugsen og arbejdede sig mod øst og nord. Fynsvej 4 og Æbeløvej 5 blev bygget af kommunen til lærerboliger i 1962. I 1966 fulgte etablering af posthus i en privat bolig på Fynsvej 10. Nordvestfynske Jernbane var som bekendt samme år blevet nedlagt, og de meget attraktive stationsbygninger, flotte eksempler på bedre byggestil, skulle sælges til privatboliger. Fynsvej 12 blev opført af kommunen til lærerbolig. I 1970 blev der taget hul på Samsøvej. Der fortsattes i 1972 på Æbeløvej og Samsø- vej. 1977/78 gjaldt det fortsat Fynsvej, Samsøvej, og nu kommer Læsøvej og Bågøvej med. I 1984 udmåltes til de sidste LABboliger på Samsøvej. Resten af Læsøvej udmatrikuleredes mellem 1987 og 1995. Især de 6 grunde i rundingen gav bygherrerne problemer på grund af vand, der pressedes ud fra den bagvedliggende bakke. Hele området var sumpet, pilotering var nødvendig, og de 6 omtalte grunde måtte kommunen derfor sælge til halv pris. Kommunen prioriterede, at man som ældre her skulle kunne finde en passende mindre bolig som fx. LAB-boligerne på Sams- øvej, men også på Lyøvej kom fra 1990 LAB-huse. De afviger fra resten ved ikke at være bygget på de to omtalte gårdes jorde, men derimod på jord, købt fra store grunde, som ligger ud til Middelfartvej. Resten af Lyø- vej ligger derimod på Sigfred Hansens jord og blev udmatrikuleret mellem 1996 og 2000.
Når enden er god, er…
Små 40 år er gået med at tilbygge området. Undervejs er vi nybyggere stødt på såvel bløde som hårde knaster. Mange har forstået, hvad på fynsk en ‘flye’ er for en sag, for som tidligere borgmester Frederik Larsen forklarede, var det et område med vandholdigt, ofte plastisk ler, som ikke lå synderlig fast, og som visse steder krævede dræn og pilotering eller ekstra forstærket sokkel før byggeri. For ikke at sidde fast med spaden i Lillebæltsleret, har mange af os kørt muld på det ofte papirtynde muldlag i haven. Fynsvejens østligste grunde fra 16 til 28 fik ved købet i 1978 at vide, at højskolemarken lige syd for var udlagt til institutionsjord, dvs., at ingen parcelhuse kunne bygges her, men højskolen kunne derimod disponere over jorden til skoleformål. Udsigten ville kunne bevares, og ingen kunne bygge lige op til ens baghave. Men ak… I 1998 ville kommunen alligevel købe højskolens sidste mark, og da skolen var trængt økonomisk og kæmpede med for få elever, var den villig til at sælge. Nogle følte sig i høj grad trådt på, for hvad kunne der egentlig regnes med? Forurettede gik vi så langt som til at ville købe den dejlige mark og holde ungkvæg derude, indtil skolen, som skulle have forkøbsret, fik brug for jorden. Men kommunen og den pressede bestyrelse fik bestemmelserne lavet om!
Drejøvej…rosinen i pølseenden….blev en realitet i 2000. I dag vil vi selvfølgelig ikke undvære de nybyggere, der slog sig ned her på stedets bedst beliggende grunde.
Kilder: Flemming Nielsen, Kolshave, søn af Bodil og Poul Nielsen Frans Hoé, Æbeløvej 1. Peter Petersen, Samsøvej 6. Grete Havndrup, Læsøvej 13. Erik Holm, Lyøvej 40. Lis Kristensen, Samsøvej 9. Teknisk forvaltning v. Vibeke Nørby. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.
Grethe Marcussen