SB 2017 nr. 3
Af Grete Havndrup
Da jeg fra Sildegravsbanken kører ned på gårdspladsen til nr.12, kommer Anna allerede ud på trappen og byder velkommen. Hun har lavet kaffe og dækket bord med en fin vævet dug med kirketårne og navnet Michigan i kanten. ‘Du må da gerne besøge mig, men jeg husker nu ikke så godt mere’. Anna Tholstrup er lige blevet 94 år.
Den lille fine ejendom på Blanke mark overtog Anna i 1955 efter sine forældre Mariane og Hans Peter Jensen, der købte den efter deres bryllup i 1914. Mariane stammede fra Røjle, og Hans Peter kom fra Ørslev ved Præstø på Sydsjælland. Ejendommen blev ombygget i 1932 og fik nyt stuehus og ombyggede udlænger, nu med fast tag. Ved arbejdet faldt hendes far Hans så uheldigt ned, at sønnen Johannes, der da kun var 15-16 år, måtte gøre en stor del af arbejdet.
Barndom
Anna gik i skole i Roerslev. Her hed lærerinden frk. Knudsen, ja, den første hed Sanne. Næste generation gik også i skole hos en frk. Knudsen, nu hed hun Jonna. De missionske børn gik tillige i søndagsskole hos Marie Kirstine og Peter Adrian ligeledes på Sildegravsbanken, men i nr. 3. Engang i skoletiden fik Anna at vide, at hun ikke kunne synge, ‘det troede jeg jo nok, jeg kunne. Men så holdt jeg op med det, og jeg har ikke sunget siden’. Videre skolegang blev det ikke til, ‘det var ikke lige mig’.
Anna og Anders Tholstrups 45-års bryllupsdag 1990.
– ‘Ja, se, hvor jeg sidder og prånser’.
Anna var i Anders kær…
Anna fik plads på Munkgaard i Vejlby hos Margrethe og Emil Sørensen i 1940. 2. verdenskrig var lige brudt ud, og de fik travlt med at få mørkelagt stuehuset. Samtidig var det konfirmationstid med gilder. Her kom en vis Anders og hjalp til med at servere for alle gæsterne. Ved den lejlighed lærte de hinanden at kende.
Dér på Munkgaard såvel som i Annas familie gik man i kirke hos pastor Skjødt i Vejlby. Han var meget vellidt af alle, både af de missionske og af de grundtvigske. Når han kom på besøg, skyndte fruen, der ellers ofte ´sad på stue´ at skifte det ene hvide forklæde ud med det andet
I 1941 fik Anna i et par år arbejde på KFUK-pensionatet i Odense. Det lå lige ved bispegården, hvor biskop Øllgård, tidligere præst i Asperup/Roerslev, residerede. Pensionatet lå på 5. sal og havde altaner. I 1944 kom hun på husholdningsskolen i Haslev, og i efteråret 1944 var hun i huset i Middelfart.
Anders Tholstrup var født i 1914 i Låstrup i nærheden af Skals i Vesthimmerland. Han havde været på Haslev Højskole, som var landbrugsskole om vinteren og husholdningsskole om sommeren. Her fik han en landbrugsfaglig uddannelse. Anders var bestyrer på Brogaard, Munkgaardvej i Vejlby, hos de to søstre Karen og Marie Hansen.
Luftfoto omkring 1950. Sildegravsbanken 12,
matr. nr. 2 d af Blanke by.
Kort tid efter befrielsen den 5. maj 1945 blev Anna og Anders gift i Vejlby kirke, nemlig den 16. maj. Forældrene blev selvfølgelig boende på aftægt til deres død, Hans i 1972 og Mariane i 1977.
Kirkeliv
Anna og Anders interesserede sig begge for det kirkelige, og dét at gå i kirke om søndagen var en selvfølge. Så da Ludvig Knudsen fra Sildegravsbanken 1 beder Anders om at være suppleant til menighedsrådet i Roerslev sogn, som de jo bor i, indvilliger han, ‘for det sker der jo ikke så meget ved!’ Men Ludvig Knudsen dør pludseligt, og så er Anders i menighedsrådet i Roerslev fra 1969. Til Anna siger han, ‘at fra nu af går vi alt så i kirke i Roerslev’. Han var formand fra 1973 til 1984, mens Kresten Drejergaard var præst, og de to lune jyder kom godt ud af det med hinanden.
4 generationer Jensen: fra venstre Annas
bror Johannes Jensen, farfar Lars Peter Jensen,
nevø Vagn Erik Jensen og far Hans Peter Jensen.
Foto ca. 1947-48.
Familieliv/voksenliv Annas bror Johannes Jensen og hans kone Ebba havde været bestyrerpar i Øster Hæsinge. Da de sagde op dér, fordi de senere skulle overtage Ebbas fødegård på Vanghavevej 7 på Roerslev mark, blev ejeren så vred, at de omgående blev bedt om at rejse. Jamen, hvorhen? Så de kom ud på Sildegravsbanken i 1945. Der blev sandelig fuldt hus: de to gamle forældre, Anna og Anders, Ebba, Johannes og deres førstefødte søn Vagn. Anna syntes jo nok, at der var ved at være lidt overbefolket. ‘Tre koner i et hus var ligesom to for mange’. Så hun tog op til Jens Hansen på Vanggård i Blanke for at arbejde ‘i tobakken’. Efter Marianes død syntes Anna ved delingen, at Johannes og Ebba bl.a. skulle have ‘kaffestellet’. Efter længere betænkningstid kom Johannes en dag og sagde’ ja tak, det vil jeg gerne have’. Nu benytter næste generation det flittigt: det har sådan en dejlig stor hank, man kan få fingeren ind i, siger niecen Inger.
Anna og Anders drev fortsat traditionelt landbrug med korn og roer, og de havde høns og grise, heste og køer. De dyrkede tillige en del bær og frugt, som blev afhentet til GASA i Odense. I de måneder stod de op med hønsene. Ejendommen havde 11 tdr. land – ‘ja, vi har så- mænd jord helt til Jylland,’ plejede Anders at sige. Han mente selvfølgelig de 4 tønder land, der lå på nordsiden af Kystvejen lige langs med og bag Kystvejen 36 ned mod stranden. Alle 11 tdr. land er i dag forpagtet ud til Claus Hansen, Byvejen 48, Båring.
Haveselskab i 1957 med ‘kaffestellet’:
f.ve. Annas morfar Frederik Nielsen, Annas far,
Hans Peter Jensen, Annas mor Mariane
med Madam Blå, lille Karen og Annas mormor Petrine
Nye tider
Der sker hele tiden fremskridt, og de får bil,’ ja, mon ikke det var i 1956′. Anders tager kørekort om vinteren, og Anna sommeren efter. ‘Da det er dig, der skal på handlen, skal du også have kørekort. Bilen skal jo ikke stå og grine af dig herhjemme, mens du må cykle rundt’, mener Anders. Kørekortet tager hun hos kørerlærer Henry Sundahl, der i øvrigt mener, at alle hans køreelever burde øve sig på Annas udkørsel.
En forårsdag i 1957, da alle er i roerne, kommer der en mand ud i marken og forstyrrer og sinker Annas far i arbejdet. De taler ret længe, længere end de øvrige roehakkere synes om. Senere på sommeren har faderen været i Middelfart og kommer hjem med to billetter til Amerika, ‘og vi bliver væk i tre måneder’, lyder det. Dertil skal siges, at Annas mor havde en del familie i Amerika, bl.a. en moster i Michigan. Forældrene sejlede til New York, hvorfra de rejste rundt med tog og fly.
Anna til Ebba og Johannes’
diamantbryllup på Nr. Aaby Hotel
24.08.2001.
Året efter i 1958 blev hestene solgt, og i stedet kom der en fin grå Ferguson-traktor til ejendommen. Hermed var mekaniseringen af landbruget for alvor begyndt, ikke kun på Blanke mark. Sammen med Johannes Pedersen, Sildegravsbanken 7, investerer Anders senere også i en mejetærsker. Men betingelserne for at drive konventionelt landbrug på de mindre brug ændrer sig løbende og fra 1960-erne endog ganske radikalt, ja, revolutionerende. Hvor man før kunne ernære en hel familie på få tønder land, skal landbrugene nu være større og større for at være rentable. Men Anna mener stadig, ‘at det helt afhænger af, hvor store krav man stiller’.
Efter at Danmark blev medlem af EU, hjalp en masse nye regler denne afvikling af de små brug på vej. F. eks blev der indført en ophørsstøtteordning, som gjorde, at man fik penge for at sende sine køer til slagteriet. Dette var også tilfældet, da deres kobesætning i 1970erne blev afhændet.
Anders Tholstrup på den grå Ferguson 26 og
Johannes Pedersen på den røde Massey Ferguson 135
i gang med optagning af Gul Dæno-foderroer.
Foto 1970.
Alderdom
Efter at Anders døde en sommerdag i 2000 blev der mere stille. Men Anna holdt fast i søndagens kirkegang, indtil hun holdt op med at køre bil i februar 2016. Nu er hun henvist til hjælp udefra til personlige og til praktiske ting, såsom græsslåning. Datteren Karen har endelig fået hende til at flytte soveværelset nedenunder. Hun og svigersønnen kommer på besøg hver søndag eftermiddag. Karen, som blev født i 1949, blev uddannet indenfor bankvæsenet og er gift med lærer Stig Nielsen. Begge er pensionerede og bor i Bredstrup ved Fredericia. De har to sønner, Jakob, som er i København, og Martin, som bor i Jylland.
Efter et par timers samtale får jeg lov til at hjælpe med at rydde af bordet, selvom jeg er gæsten. ‘Nu kan jeg jo næsten ingenting’, medgiver hun. Vi står i det dejlige køkken med de smukke farver og tager afsked. ‘Jeg vil også gerne herfra’, siger hun. Igen går hun med ud på trappen og vinker. Da jeg for nedrullet bilvindue kommenterer den stejle udkørsel, svarer Anna ‘ ja, her gælder det altid om at have styr på koblingen’.
Grete Havndrup