SB 2018 nr. 3
Af Niels Ole Frederiksen
Artiklens forfatter, Niels Ole Frederiksen, vil være kendt af mange i Asperup-Roerslev sogne. For intetanende tilflyttere, ankommet efter 1992, kan det imidlertid fortælles, at han er en årgang 1946, født i Horsens Tugthus, hvor faderen var fængselsinspektør. Efter en handelseksamen og et efterfølgende højskoleophold tog han en HF-eksamen og fik 1974 lærereksamen fra Ribe Seminarium. Han har undervist på Jaruplund Højskole og i flere omgange på Båring Højskole, hvorefter han i 1992 blev forstander på Sdr. Felding Højskole. Senere blev han tilknyttet Esbjerg Højskole, indtil den luk-
kede i 2011. I 1980erne drev han teater-og baretvirksomhed sammen med lærer, forfatter og musiker Hans Thimes Christiansen, som dengang også var bosat her.
Bagbutikplakat, tegnet af Sisse Valnert.
Foto 1984-86. Privateje.
For et par år siden aflagde min søn Jeppe og jeg et besøg hos afdøde typograf Kaj Sørensens enke Bodil i hendes lejlighed midt i Middelfart. Jeg kendte Bodil og Kaj fra min tid i Baaring. Dengang boede de i Roerslev. Kaj var bagmanden i den grafiske fremstilling af Sognebladet de første mange år. Jeg fik personligt udført adskillige trykkeopgaver med hjælp fra Kaj og hans store ekspertise, det være sig plakater, foldere m.m.
Mange år efter aflagde vi som nævnt et besøg hos Bodil i det håb, at hun havde gemt nogle af mine plakater og foldere.
Det viste sig, at Kaj havde gemt stort set alt, hvad han havde trykt i årenes løb. I Bodilas soveværelse var der under sengen stakke med gamle plakater. Ved gennemgangen fandt vi alle de plakater, vi eftersøgte.
Vi fandt også plakaten fra “Bagbutikken”. Da der var flere eksemplarer af denne plakat, var Bodil så elskværdig at forære os en. Plakaten har Jeppe fået indrammet, og nu hænger den på hans væg i stuen i Odense og minder ham om en delfortælling fra hans barndom i Baaring.
Historien
Fra ve. ses Ann-Marit Traugott-Olsen, Gunhild Frederiksen, ?,
Ulla Petersen og Bibi Bangsgaad foran baglokalet til Baaring Handelshus.
Pigen bag Bibi B. er datteren Camilla B. Drengene i døren er Anders Rørtoft
og Hjalmer Traugott-Olsen. Ved bordet til hø. for døren står Dorte Woetmann
ved punchen.
Foto 1984-86. Privateje.
I 1980’ernes Baaring-Asperup var der en gruppe, bestående af byens førende, frigjorte fruer. De mødtes i en slags basisgruppe et par gange om måneden og blev altid omtalt som klidmostrene, nok på grund af fruernes hang til ekstra sund, fiberrig kost.
Tre klidmostre. Kirsten Rørtoft med sønnen Martin,
Kirsten Petersen med børnene Karen og Mikkel,
samt helt til højre Karin Hørsted. Foto 1984-1986.
Privateje.
Der var nok 10-12 kvinder med i gruppen, måske flere. Jeg kan huske de fleste navne, men for ikke at forbigå nogen, vil jeg ikke nævne navne. Ingen nævnt, ingen glemt. Når kvinderne mødtes for at drøfte deres sager, havde de fleste noget håndarbejde med, og så sad de enkelte mostre og nørklede, mens snakken gik.
Det var midaldrende kvinder, dog i den fødedygtige alder. Når en af klidmostrene nedkom med et nyt barn, syede de andre medlemmer et patchworktæppe til den nyankomne verdensborger og Baaring-Asperupbo.
Et flot barnevongstæppe.
Hver moster syede en firkant med et børnevenligt motiv.
Det hele blev syet sammen til et fælles billedcollagetæppe,
som den nybagte moder fik overrakt ved en
klidmosterbarselsvisit.
Foto 1984-86. Privateje
Egen butik
Et medlem fik den lyse idé, at man da kunne sælge alle de håndarbejder, de enkelte mostre fremstillede. Et andet medlem, ingen ved hvem, fik den idé at leje et butikslokale, hvor de kunne forhandle disse arbejder. I Baaring Handelshus, den-
gang ejet af købmand Helene Andersen, Middelfartvej 87, blev der lejet et lille lokale i købmandshandlens baghus.
Bagbutikken blev mostrenes forretning navngivet, ikke at forveksle med andre ’aktive’ bagbutikker’ i sognet. Bbagbu-
tikker, som havde et ganske andet formål end den på Middelfartvej.
Klidmostrene producerede selv alle varer til Bagbutikken. Der var alt i grydelapper, svededuge, batik, keramik, bør-
netøj, strikvarer i alle afskygninger, vat-og billedtæpper, stearinlys og enkelte malerier. Dertil kom et sortiment af u-
landsvarer, hvor overskuddet gik direkte til u-landshjælpen. Klidmostrene passede Bagbutikken på skift, og det gav indimellem anledning til trakasserier mostrene imellem, hvis nu en og anden havde glemt dette eller hint.
Inden døre i Bagbutikken.
Bemærk plakaterne på diskens forside.
Alt ånder fred og hygge. Foto 1984 1986.
I privat eje.
Fra hvornår og hvor længe..
Tue Hørsted, Thomas Woetmann, Ann-Marit Traugott-Olsen,
bag hende Jeppe Frederiksen, Gunhild Frederiksen,
Anne Ludvigsen, Finn Hørsted, Karin Hørsted, Ulla Petersen,
Carsten Petersen, Robert Eggersen med solbriller, kasket
og Mikkel, samt Louise Eggersen, Else Eggersen ses helt foran
og yderst på bænken Svend Andersen.
Foto 1984-1986. I privat eje.
Bagbutikken åbnede så vidt jeg kan regne ud pinselørdag 1984, men hvornår den lukkede, er der ingen, der ved præcist. Jeg mener imidlertid, at den eksisterede i godt to år, og der var åbent, som jeg erindrer det, i sommerhalvåret, fordi man satsede på de mange forbipasserende turister og kunder.
Regnskab og moms var ikke slået igennem hos mostrene. Jeg tør godt røbe her mange år efter, at ikke een eneste af dem opgav indtægten af deres salg til det lokale skattevæsen. Men det var nok ikke anderledes, end det var for andre vejboder langs Middelfartvej og Bogensevej.
Dette var, synes jeg, et lille stykke interessant lokalhistorie, som næsten er gået i glemmebogen.
Baaring Handelshus, Middelfartvej 87.
Klidmostrene indrettede sig i baghuset, som ses mod nord.
Dette luftfoto er fra 1951, godt 30 før klidmostrene begyndte
at husere i Baaring. Købmanden hed dengang Leo Petersen,
og til hans ejendom hørte en stor bygning i gårdens østdide.
Her holdt Langelands Frugtindustri (LTF) til.
Alfred Larsen, som stod for dette, boede med sin familie i nr. 91.
Bemærk , at der bag frugtlageret ligger lange rækker af
tønder med frugt. -Naboen i nr. 89 var slagter Johansen.
– Langt ude mod nordøst ligger Baaring Lykkegaard,
hvortil man kom ad den med piletrøer kantede grusvej.
I dag Lykkegaardsvej, som også dengang fortsatte ned til skoven.
Foto 1951. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.