SB 2021, nr. 2
Af Ulla Pedersen
Den gule værkstedsbygning, der hører til Baaring skole, har en lang historie bag sig. Den blev bygget i 1886 til afløsning af en flerlænget gård, hvis have lå mod nord der hvor Baaring skole nu ligger. De tilhørende marker lå mod vest. Fra midten af 1700-tallet var gården et degneembede. Gård og de tilhørende marker skulle passes samtidig med, at degnen havde en lærergerning. Han underviste samtlige skolepligtige børn i Baaring 6 dage om ugen. Hver anden dag gik man i skole, delt op i de mindste og de ældre børn.
Degnen havde pligter i kirken udover at skulle undervise børnene på gården. Desuden gik der tid med pasning af landbruget, husdyr og marker med afgrøder. En reel løn fra sognerådet fik han ikke ret meget af. Han havde dog visse privilegier, f.eks. med hensyn til at holde husdyr. Desuden fik han naturalier af sognets beboere. Det siger sig selv, at undervisningen ikke var som i dag. I Asperup var der en skole på samme vilkår.
Sognepræsten og sognerådet skulle godkende degnen til opgaven med at undervise. Bedst var det, at ansøgeren kom fra det bedre borgerskab, eller f.eks. at han var teologisk kandidat. En af disse sidstnævnte var Claus Brandt, der senere blev præst ved Asperup kirke. Undervisningen blev langt bedre efter, at en seminarieuddannelse blev obligatorisk.
I 1853 blev Jørgen Christian Jørgensen kaldet til lærerembedet. Han havde gået på Skårup seminarium, og havde været lærer i Odense og i Skalbjerg. Han var allerede gift, og de fik 5 børn. Datteren Marie oprettede den ” Private Pige og Drengeskole” i Nørregade i Odense.
Den næste i embedet var nevøen Andreas Jørgensen, der havde prøvet lidt af hvert. Han tiltrådte i 1879. Han havde flere formandsposter i sognet, bl.a. i skytteforeningen. Han var desuden med til at stifte Baaring Øvelses- og Forsamlingshus, der blev opført i 1886. Det var i hans tid, at gården delvis blev brudt ned. En tidssvarende skolebygning var nødvendig. Den nye indeholdt skolestue ud mod Byvejen, resten var embedsbolig inkl. førstesalen. Det sidste af den gamle gård blev lokale til husflid. Andreas Jøgensen var gift med Sophie Marie, f. Hansen, med hvem han fik 11 børn. I 1905 måtte han fratræde sit embede pga. en faderskabssag. Han købte noget af skolejorden, byggede samme år ”Enghøj” og drev landbrug her indtil 1909. Det år fik han tilbudt et embede ved Esbjerg kommunale skolevæsen.
Efterfølgeren i embedet blev Jens Kristian Larsen, der var uddannet gartner, inden han tog uddannelsen som lærer. Da han tiltrådte stillingen, var han gift, og de havde deres lille pige Karen med. Med tiden blev det til yderligere 3 børn. Han fratrådte sin lærergerning i 1939, et år efter at hans hustru døde. Han flyttede til Hillerød, hvor datteren Ellen boede med sin familie. Alle fire børn blev læreruddannet. En af dem var Knud, som var lærer ved Hellig Kors Skole på Nørrebro i København. Han kom i modstandsbevægelsen i gruppen ”Holger Danske”, hvor han blev souschef. Han havde kontakter til sin fødeegn under krigen.
Uheldigvis blev han arresteret og ført til Shell huset den 4. september 1944. Han nægtede at angive sine kammerater og måtte betale med sit liv efter 5 dages forhør. Liget blev fundet i Ryvangen og lagt i kiste. Efter gudstjeneste og mindehøjtidelighed blev han begravet blandt sine kammerater i Mindelunden. Hellig Kors Skole havde mistet en afholdt og dygtig lærer.
Erik Nørregaard blev den sidste lærer, der bestred gerningen i dette nu utidssvarende hus. Han blev kaldet til stillingen som førstelærer ved sognets samlede skolevæsen i 1951 via præsten Kaj Thanings søster i København. Skolen blev renoveret og virkede, til den ny Båring skole blev indviet i 1963. Her fik Erik Nørregaard titel af skoleinspektør, men han holdt mest af at blive tiltalt med Nørregaard.
En helt ny tid var på vej.
Ulla Pedersen
Kildemateriale: Asperup-Roerslev
Lokalhistoriske Arkiv