SB 2015 nr. 1
Af Grethe Marcussen
Da det kneb i 1864, opførtes en skibsbro i Baaring Vig, præcis som i den første slesvigske krig, 1848 – 1850.
I 2014 er vi så vist blevet mindet om begivenhederne for 150 år siden. Nogen kunne nok have fået det indtryk, at der uden for begivenhedernes centrum i Sønderjylland herskede forholdsvis normale tilstande; men nej, ikke på Fyn, som var krigens bagland, og slet ikke i Vends herred, der som grænsende ud til Snævringen, det smalleste stykke af Lillebælt mellem Strib og Fønsskov, så absolut befandt sig i farezonen.
Allerede i vinteren 1863 forstod man, hvor det bar hen. Niels Hansen i Baaring beretter om indkvartering af smukt uniformerede husarer på prægtige heste, senere kom marcherende tropper på vej til Dannevirke. Krigen erklæres den 1. feb. 1864 af Preussen, efter at Danmark den 16. jan. havde afvist et preussisk ultimatum om inden 48 timer at trække novemberforfatningen tilbage.
Efter rømningen af Dannevirke var skuffelsen hos såvel soldater som civilbefolkning enorm; man havde næret et urimeligt håb om, at hæren nok skulle klare sig. Man tænkte på den sejrrige udgang af krigen 1848 – 1850. I vinterens løb oprettedes lazaret på 3 gårde i Baaring, nemlig på Dyrehøj og på Stadagergaard og Nørregaard i Strandgyden. Herfra fik landsbyen underretning om krigens gang.
Sådan gik man frem
Efter rømningen deltes hæren, en del drog mod Kolding, en del mod Fredericia og en del mod Dybbøl. Den 7. feb. erklæres Fredericia i belejringstilstand, den 8. marts er byen indesluttet mod landsiderne. Samme dag forekommer en træfning nær Snoghøj; den kan følges fra kirketårnet i Middelfart. Krigen rykkede tæt på!
Skitse af kanonbatteriernes rækkevidde på den fynske lillebælts kyst.
Hvad blev iværksat? Som skitsen over anlæg på den fynske Lillebæltskyst viser, var godt 20 anlæg under opførelse eller udbedring. En styrke på 800 arbejdssoldater stillede hver morgen kl. 6 på torvet i Middelfart. 200 militærheste plus arbejdsvogne var indkvarteret alene i Roerslev. Fra Bogense over Strib til Assens opstilledes spanske ryttere, skanser blev opkastet, og løbegrave anlagdes fra Røjle Mose over Strib til Føns Skov på steder, hvor naturen ikke selv ydede beskyttelse. Kolonne- eller militærveje etableredes. Fra hver en by/landsby blev mandskab indkaldt til hæren; de tilbageblevne sled med ægtkørsel, indkvartering, pasning af syge og sårede udover alt det daglige arbejde. Derom vidner dagbøger. En rigtig god én er ført af Morten Nielsen, Vesterdalgaarden. Den 11. marts skød fjenden mod batterier ved Kongebro; disse svarede igen. Folk fra Middelfart ville flygte til landsbyer inde i herredet, men der optog folk fra Fredericiaallerede pladsen. Og værre blev det. Fredericia by blev udsat for regulært bombardement den 21. marts! Ikke kun Kongebro, men alle havneanlæg i Lillebælt var mål for fjendens kanoner og kunne nås fra Jyllandssiden. Her kommer Baaring Vig ind i billedet!
Skitse af Baaringvigbro, som hviler på pæle, er knap 4 m bred
og belagt med planker. Den strækker sig 282 m ud i vandet.
a er Trapper for både.
b er Slæbesteder. Faldet i skråningens retning.
c er en Hytte for bromanden og flagstang.
Wilhelm Lehmann, 1817 – 1894
Af de mangeartede installationer, hvis opførelse vor egn blev vidne til, har én ganske bestemt længe fascineret mig, Baaringvigbroen. En sådan havde før gjort nytte og blev igen aktuel, for ved Vejlby Fed i bunden af vigen rakte fjendens kanoner ikke! Til at forestå byggeriet valgtes kaptajn Wilhelm Lehmann, tilknyttet Ingeniørkommandoen for den aktive Armé, der opererede fra Sønderborg.
Wilhelm Lehmann
Wilhelm Lehmann havde haft sin løbebane indenfor militæret, havde bl.a. haft ansættelse ved ingeniørkorpsets bygningstjeneste i København, havde i 1849 forestået anlæg af den optiske telegraflinie fra Sønderborg til Nyborg og Fredericia og havde som kaptajn deltaget i forsvaret af Fredericia. Endvidere stod han for udførelsen af det første elektromagnetiske telegrafanlæg i Danmark, linien Helsingør – Hamborg, åbnet i februar 1854.
I 1864 blev han udstationeret i Strib med logi på Strib Færgegaard. Herfra sendte han indberetninger om sine byggeopgaver til ingeniørkommandoen i Sønderborg. Det er disse velskrevne dokumenter, der er min hovedkilde. Jeg vil dels citere, dels referere dem.
Striib den 26. Februar 1864
Af et igår afsendt Telegram vil Ingenieurkommandoen have erfaret, at omsider Tømret til Baaring-vigbroen er ankommet, idet begge dermed lastede Skibe er hvert for sig bugseret hertil af
Dampskib – og at jeg behøvede en deel Penge, som jeg, uagtet Postforbindelsen synes at være meget langsom, vel tør håbe at kunne erholde så betids, at jeg ikke udsættes for nogen Forlegenhed. Efter de modtagne Certepartier skal nemlig Fragten betales kontant her efter Leveringens Modtagelse; den udgjør for det ene Skib
348 Rigsdaler 2 Mark 7 Skilling
og for det andet Skib
811 Rigsdaler 3 Mark 7 Skilling
eller tilsammen
1159 Rigsdaler 5 Mark 14 Skilling
hvorfor jeg tillader mig at anmode om Oversendelsen af 2000 Rigsdaler.
Det med det først ankomne Skib overbragte Tømmer er allerede næsten her udladet, og bringes tilvogns til Baaringvig, hvor et Par Tømrere med endeel Sapører er beskjæftigede med at indrette et Arbejds-og Vagtskuur, samt Flaader til de 4 Rammaskiner.
Videre skriver Lehmann, at han er betænkelig ved den megen sjapis i Baaringvig og de opkørte veje. Han anbefaler en afkortning af Baaringvigbroens længde til 11 fod, da selv dette vil kræve umådelig meget tømmer. Det militære bageri i Middelfart er opført, Strib batteri ligeledes. Arbejdet med batterier og krudtmagasiner ved Hindsgauls Lillebæltskyst overstiger hans kræfter, idet de 3 arbejdssteder, Strib, Hindsgaul og Baaringvig ligger meget langt fra hinanden. Vejret forhindrer ham i at ride, og den færdselsvogn, som er stillet til hans rådighed, er blot en dårlig arbejdsvogn uden agestol! Til ordonnanstjeneste har han kun sin egen person og en oppasser. Fint, at kommandoen vil forsyne ham med en hestepasser. Ham vil han bruge som ordonnans.
Striib den 3. Marts 1864
Omsider kan jeg have den Ære at indberette, at også Broanlæget i Baaringvig er i god Fremgang. Tilvejebringelsen af Materialet har været i høj Grad besværlig; jeg troer at have meldt, at Losning for det først ankomne Skibs Vedkommende er skeet landværts på rekvirerede Bøndervogne, eftersom Vejret dengang endnu var meget stormende; den anden Ladning samles ved Skibet, der ligger her ved Striib, i store Tømmerflaader; én af disse er igaar af Dampskibet Ophelia bugseret til Baaring-vig, en anden er færdig til at afsendes, en tredje under Arbeide, en fjerde, maaske en femte vil tømme Skibet. Alt dette er imidlertid saa besværligt og seent og splitter de faa Arbeidskræfter saa meget, at jeg har maattet besvare Korpsets Ordre at opgive det endnu manglende Tømmer med en Anmodning om intet saadant at afsende, førend jeg kan modtage det ved selve Broen, der maaskee om 8 Dage vil være ført til en Vanddybde af 6 – 7 Fod…
Snedækket i vigen forekommer ham ganske utroligt. Uden at være blevet til is kan det bære den tunge tømmerflåde, som skal optage 3 store rambukke til pæleslagning. Landåget, understøttelsen af træbroen ved land, forventes færdigt næste dag, hvorefter opkørslen kan etableres. Broen kan tages i brug, efterhånden som dele af den fuldføres. Adgangsveje skal anlægges, ligesom der må slås en bro over udløbet af et nor, kaldet ’Flasken’. Vejen fra Kustrup skal sættes i stand under ledelse af løjtnant Tobiesen, som logerer i Vejlby præstegård med nogle sapører. Tømrermester Unmack med 8 svende og lejede folk arbejder på broen. Der er slået 12 pæle på 11 fod vand. Chefen for det fynske kystforsvar, generalmajor Wilster, har været på besøg; han ønskede bl.a. oplysning om iværksatte skansearbejder og var enig i en omformning af Store Hindsgaul batteri og et batterianlæg ved Kongebrogården. Nærmere byen måtte intet batteri være! Wilster så gerne et batteri ved Skærbæk Mølle, på Fænø og Fønsodde, hvor fjenden dagligt beskyder skibe i bæltet. Lehmann kan klare Skærbæk Mølle, men ikke de to sidstnævnte, fjernere liggende lokaliteter.
Middelfart den 27. marts 1864
Baaringvigbroen er nu fuldført, det vil sige færdig til at kunne afbenyttes til en Vanddybde af 11 1⁄2Fod; Pæleramningen er næsten færdig i Broens Brede – til 14 Fod, der nås ved 460 AlensLængde. 250 Alen fra Land, ved en Vanddybde af over 8 Fod, er der anlagt et Slæbested, 18 fod bredt, et andet, forbundet med førstnævnte ved en Undvigeplads, 30 Alen længere ude. Disse er fuldstæn-dige, og ligge hele Dagen under Afbenyttelse…
Yderligere 2 slæbesteder i samme højde på broens anden side færdiggøres, så at broen på dette sted i en længde af 60 fod har en samlet bredde på 50 fod. Brohovedet vil få samme bredde og længde og 2 slæbesteder. Ialt får broen 6 slæbesteder af 18 fods bredde og liggeplads for 5 skibe
på en vanddybde af 81⁄2 – 14 fod, foruden selve broen. Det er nødvendigt for ankommende færger og både, at en trappe anbringes på 4-5 fod vand. En person, som kan forestå afsendelse af fourage og proviant, vil få et skur i broens nærhed. Da tropper kommer og går hver dag, bør der ansættes
en person til pladsanvisning af skibe og til at holde justits på broen, helst en sømand.
Middelfart den 16. april 1864
Da Broen i Baaringvig nu med hensyn til afbenyttelse er at betragte som fuldført, tillader jeg mig, indtil en fuldstændigere tegning af samme kan blive færdig, herved at indsende en skitse over broen, der viser alle de mål, der for brugen er af vigtighed…
Et hus på land er opført til den nyudnævnte bro- og opsynsmand Brandt, og en barak med tilliggende vagtstue for 1 officer og 10 mand er klar. Der er bygget en stald til 4 heste og en latrin. Det meddeles, at Causlundeskuret, et stort vognmagasin, er under opførelse, ledet af underkonduktør Carlsen. Lehmann anbefaler, at stråtag frem for brædder anvendes til denne 250 alen lange og 14 alen brede bygning, da teglsten i nødvendig mængde næppe kan skaffes.
Lehmann vil snarest forsyne Kauslunde kirke med lynafleder og jernskodder, da den skal bruges til krudtmagasin. Halvt fuldført er en bro ved Røjlemose, samt et batteri til 4 kanoner, et tilhørende krudtmagasin og en hytte til 30 mand ved Skærbæksmølle.
Telegram indleveret i Middelfart22/4-1864
Til Ingenieurkommandoen i Sønderborg eller videre……. 4 Ankre med Tilbehør til Baaringvig ere modtaget og indlagte og dermed er hele Broanlæget afsluttet.
Lehmann
Baaring Vig, set fra enden af Rigelvej ved Vejlby Fed,
militærvejen fra broen. Fra dette sted udgik Baaringvigbro.
Nuværende Hovkrogvej og Lerbjergvej var kolonne- eller militærveje.
Baaring Vig tog imod
Allerede før denne sidste melding, nemlig den 18. april, var Dybbøl faldet, og hæren stod på Als. Den 28. april rømmes Fredericia. Baaringvigbro tog imod; dampskibe i pendulfart ilandsatte soldater, artilleri, proviant m.m. Der var rigeligt at se til, også for de ægtkørende bønder. Den 5. maj etableres krigstelegrafstation i Indslev Kro, næste dag feltpostkontor sammesteds. Gennem forsommer og sommer forlægges arméen til Fyn, hvilket her blot kan antydes. Den 12. maj indgik man våbenhvile; men fredsforhandlingerne løb ud i sandet. Den 29. juni blev den danske hær slået på Als og evakueres til Fyn! Hele den jyske halvø er nu i tyskernes hænder. Tættest på fjenden
ligger strækningen fra Strib over Middelfart til Fønsskov. ’Dannevirke’ er flyttet til Lillebælt.! Den 1. juli forlægges Herredskontoret til Roerslev Mølle. Den 5. juli erklæres Fyn i belejringstilstand! Den 18. juli underskrives våbenhvilen. Endelig fred sluttes den 30. oktober i Wien. Danmark mistede hertugdømmerne.
Middelfart Avis fortæller 13. jan. 1865, at alle broer, barakker og rester af tømmer, som til forsvar var opført langs kysten fra Baaringvig til Fønsskov, af ingeniørkorpset er blevet solgt ved auktion i Middelfart. Genanvendt brotømmer findes fx på Lundsbjerggaard i Vejlby. Efter brand i vinteren 1864 flyttedes gården ud på sin jord, nu Munkegaardvej 55.
Grethe Marcussen
Ordforklaring:
• spansk rytter = form for militær spærring.
• certeparti = det dokument, der oprettes, når en
befragtningsoverenskomst er blevet afsluttet.
• sapør = soldat, uddannet bl.a. til at lave
løbegrave og andre lignende projekter.
• 1’ = 1 fod = 1⁄2 alen = 12 tommer = 31,3 cm.
Ægtkørsel = pligtkørsel.
• optisk telegraf: signalapparat, hvis tegn kan
ses på lang afstand
Kilder:
1. Ingeniørkorpsets arkiv III. Sag 198, 1864/103.
I kopi fra Arne Rasmussen, Tilst.
2. Samtale med og materiale vedr. 1864 fra Al-
fred Hestkær, Middelfart.
3. Niels Hansen: Optegnelser fra mit levnedsløb.
4. Middelfart Avis